Praktiske oplysninger
Her kan du bl.a. læse om adgangsforhold, parkering og fotografering.
Bestilling af besøg
Du bestiller et besøg ved at bruge Folketingets onlinebookingsystem eller ved at kontakte Folketingets Besøgstjeneste. Under de forskellige besøgsmuligheder her på siden finder du et bookingskema til brug for bestilling af besøg.
Folketinget tager forbehold for, at det i ekstraordinære situationer kan blive nødvendigt at aflyse bestillinger. Hvis det skulle blive aktuelt, vil vi forsøge at finde et andet besøgstidspunkt til dig. Folketinget dækker ikke omkostninger i forbindelse med aflysninger.
Garderobe
Du har mulighed for at få opbevaret tasker og jakker i en aflåst garderobe i besøgsindgangen.
Fotografering
Der gælder særlige regler for fotografering i Folketinget, så spørg venligst en folketingsbetjent, inden du tager billeder.
Mad og drikke
I forbindelse med en omvisning for større grupper eller et medlemsbesøg kan der bestilles mad i restauranten Snapstinget.
Du må gerne medbringe en flaske vand på en omvisning, men drikkevarer må ikke tages med ind på tilhørerpladserne i Folketingssalen.
Barnevogn og klapvogn
Barnevogne og klapvogne må ikke tages med rundt i Folketinget, men det er altid muligt at få dem opbevaret i Folketingets besøgsindgang. Bemærk dog, at besøgstilbuddene er mindre velegnede til børn under 12 år.
Sikkerhedstjek ved ankomst
Når du ankommer til besøgsindgangen, melder du din ankomst ved at ringe på dørklokken. Alle besøgende skal igennem et sikkerhedstjek, som tager ganske få minutter og minder om sikkerhedstjekket i en lufthavn. Tasker, overtøj, smykker og indhold fra lommer skal i en bakke, der scannes, og du skal også selv gå igennem en scanner.
Grundet sikkerhedstjekket skal du ankomme 15 minutter før dit mødetidspunkt. På nogle tidspunkter i løbet af dagen kan der være mange gæster, og der kan opstå ventetid.
Offentlig transport til Christiansborg
Christiansborg ligger på Slotsholmen i det indre København. Der er mange muligheder for at komme til Christiansborg med offentlige transportmidler.
Den nærmeste metrostation er Gammel Strand Station. De nærmeste togstationer er Københavns Hovedbanegård og Nørreport Station.
Handicaptilgængelighed
Kørestolsbrugere kan benytte Folketingets besøgsindgang og komme videre til resten af Folketinget med elevator. Folketinget er medlem af mærkeordningen for tilgængelighed, God Adgang. På mærkeordningens hjemmeside kan du få detaljerede oplysninger om adgangsforholdene ved de enkelte lokaler i Folketinget og på det øvrige Christiansborg.
På Christiansborg er der trapper og niveauforskelle, så kontakt Besøgstjenesten, hvis du (eller nogen i gruppen) er gangbesværet/bruger kørestol.
Mærkeordningen for tilgængeligheds hjemmeside
Parkering
Christiansborg råder ikke over parkeringspladser til besøgende, og der er kun meget få parkeringspladser i nærheden. Du anbefales derfor at undersøge parkeringsmulighederne på VisitCopenhagens hjemmeside.
Information om parkering
Handicapparkering
Der findes 4 handicapparkeringspladser i Tøjhusgade. Herfra er der kort afstand til Folketingets besøgsindgang, hvor man med en elevator kan få adgang til alle etager på Christiansborg. Du bedes kontakte Folketingets Besøgstjeneste, hvis du har spørgsmål om handicapparkering og adgang til Folketinget.
Kontakt Folketingets Besøgstjeneste
Telefon: +45 3337 3210
Vi svarer på spørgsmål mellem kl. 9.00 og 11.00 tirsdag til fredag. Hvis linjen er optaget, så læg venligst en besked. Så ringer vi tilbage.
Send e-mail