I midten af Vandrehallen, mellem Landstingssalen og Folketingssalen, ligger Samtaleværelset. Det var planlagt som et læseværelse, som både Landstingets og Folketingets medlemmer kunne benytte, og et sted, hvor medlemmer fra begge ting kunne føre uforpligtende samtaler. 

I dag anvendes rummet primært til repræsentative formål, når Folketinget modtager besøg fra udlandet. Det bliver også brugt til receptioner, ferniseringer, fødselsdage og andre officielle begivenheder i Folketinget.

Samtaleværelset er indrettet, som man traditionelt ville have indrettet en formel dagligstue eller salon i det højere borgerskab i starten af det 20. århundrede, og rummet er et velbevaret eksempel på det tredje Christiansborgs oprindelige udtryk. Møbler, udsmykning og inventar står stort set som ved indretningen i 1918.

Kunsten i Samtaleværelset knytter sig til fortællingen om det danske folkestyre. Kunstværkerne viser nemlig konkrete begivenheder og personer, der har spillet en væsentlig rolle i den danske demokratihistorie.

»Fra forhandlingerne om grundloven 5. juni 1915«

Den 5. juni 1915 fik Danmark sin tredje grundlov. Den nye grundlov sikrede bl.a. kvinder fuld stemmeret og ophævede den privilegerede valgret til Landstinget. Maleriet »Fra forhandlingerne om grundloven 5. juni 1915« af Herman Vedel fra 1918 skildrer det afsluttende møde i det udvalg, som af Rigsdagen havde fået til opgave at udforme et udkast til en ny grundlov. 

I forgrunden står de fire arkitekter bag den nye grundlov: Klaus Berntsen (V), Niels Neergaard (V), C.Th. Zahle (RV) og Ove Rode (RV). Zahle og Rode var med til at skrive under på grundloven sammen med kong Christian X. I forgrunden kan man også se Venstres ordfører, Jørgen Pedersen, som deltog aktivt i forhandlingerne om den nye grundlov. Også Edvard Brandes (RV) og Thorvald Stauning (S) er blandt de portrætterede.

Maleriet er mere end 15 m² stort og fylder en hel væg i Samtaleværelset.

»Samtalen 1918-2024«

I november 2024 blev et nyt portræt af 30 kvinder, som har haft betydning for kvinders demokratiske virke i rigsfællesskabet siden 1915, hængt op i Samtaleværelset. Portrættet er udført af billedkunstner Mie Mørkeberg og måler knap 3 x 5 meter.

Det nye gruppeportræt hænger over for Herman Vedels berømte portræt af 30 mænd, der forbereder grundlovsændringen i 1915. Hensigten er at skabe et samspil mellem de to portrætter, hvor maleriet af de 30 betydningsfulde kvinder i politik kan ses som et svar på, hvad der også kom ud af 1915-grundloven. 

Et udvalg af historikere har hjulpet Folketinget med at udpege de 30 kvinder til portrættet. Ud over danske politikere er der også valgt 2 politikere fra Færøerne og Grønland, som ikke har været medlem af Folketinget, men som har spillet en væsentlig rolle i den demokratiske udvikling i rigsfællesskabet. 

»Den Grundlovgivende Rigsforsamling – fjerde skitse«

Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en forsamling på 150 mænd, som diskuterede og udformede Danmarks første grundlov, junigrundloven, som trådte i kraft den 5. juni 1849. Maleriet af forsamlingen blev bestilt af den nationalliberale storkøbmand Alfred Hage, og det blev udført af kunstneren Constantin Hansen i perioden 1869-94.

I Samtaleværelset hænger den fjerde skitse af maleriet. Det værk, som Hage bestilte, hænger på Frederiksborg Slot.

Blandt de mest kendte, der er portrætteret på maleriet, er premierminister A.W. Moltke, den senere konseilspræsident D.G. Monrad, krigsminister A.F. Tscherning, juristen Orla Lehmann og salmedigteren N.F.S. Grundtvig.

»Grundlovskommissionen af 1946«

Grundlovskommissionen af 1946 havde 44 medlemmer. Af dem er det kun en mindre del, som er portrætteret på Johannes Nielsens maleri fra 1954. Udvælgelsen af de portrætterede mænd fandt sted, ved at kunstneren bad henholdsvis en socialdemokratisk og en borgerlig politiker nedfælde en liste over 12 mænd, de hver især syntes var de vigtigste medlemmer af kommissionen. De skrev de samme 11 mænd, som derfor alle blev portrætteret på maleriet. Da de var uenige om den tolvte, valgte Johannes Nielsen selv en, men det vides ikke, hvem han valgte at tilføje.

På maleriet ses Jørgen Jørgensen (RV), Hans Hedtoft (S), Aksel Møller (KF), Gustav Pedersen (S), Ole Bjørn Kraft (KF), Aksel Larsen fra Danmarks Kommunistiske Parti, Bertel Dahlgaard (RV), Helge Madsen fra Danmarks Retsforbund, Johannes Stensballe (V), Holger Eriksen (S), Erik Eriksen (V) og Niels Elgaard (V). 

Portrætterne af D.G. Monrad og Orla Lehmann

De to portrætter i Samtaleværelset forestiller D.G. Monrad og Orla Lehmann, som var dem, der førte pennen, da Danmarks første grundlov, junigrundloven, blev nedskrevet. 

D.G. Monrad (til venstre) anses som en af 1800-tallets mest fremtrædende demokratiske tænkere. Han satte dybe spor i dansk politik og bliver betragtet som junigrundlovens fader. Hans grundholdning var mere liberal end national. Portrættet af D.G. Monrad er malet i 1846 af Constantin Hansen.

Orla Lehmann (til højre) var en fremtrædende skikkelse i den liberale opposition mod enevælden. Lehmann var med til at redigere D.G. Monrads udkast til grundloven, og så var han hovedtaler ved det såkaldte Casinomøde, som fandt sted i Casinoteatret i København den 20. marts 1848. Her udformede de forsamlede borgere på vegne af Københavns Borgerrepræsentation en henvendelse til kongen om bl.a. en fri forfatning. Portrættet af Orla Lehmann er malet af Elisabeth Jerichau Baumann.

Mindevaserne

De to store vaser i Samtaleværelset er udført af porcelænsfabrikken Bing & Grøndahls. De er givet i gave af brygger Vagn Jacobsen i 1920 i anledning af genforeningen med Sønderjylland. Malerierne og dekorationerne på begge mindevaser er lavet af kunstneren Emma Kongsbøll.

På forsiden af den ene vase er et billede af Skamlingsbankestøtten, det store monument, der blev rejst på Skamlingsbanken i 1863. På bagsiden er der en indskrift af forfatteren Henrik Pontoppidan: »Det lyder som et Eventyr, et sagn fra gamle Dage: en røvet Datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage! Du kommer klædt i Hvidt og Rødt og smiler os imøde. Hil dig, vor Moders Øjesten, i Nytids Morgenrøde.«

På forsiden af den anden vase er et billede af Dybbøl Mølle. På bagsiden er der en indskrift af sognepræst Thordur Thomasson: »Tvende Gange skudt i Grus, Atter rejst som Møllehus. Vogter for et Mindebo, Selv en Bavta dansk og tro. Speid saa langt dit Øje naar, Grav ved Grav i Marken staar. Danske Mænd gav Livet hen Troskab holder Skansen end. Taaredugget Ærekrans Slaar om Dybbøls Navn sin Glans Slægter dø, men Sproget binder Fremtid gror af dyre Minder.«