Folketinget hylder 30 kvindelige politikere

Et nyt maleri af 30 vigtige kvinder i politik pryder nu væggen i Samtaleværelset. Se, hvordan du kan opleve maleriet, og læs om de 30 kvinder. 

Større

I midten af Vandrehallen ligger et af de mest besøgte rum i Folketinget, nemlig Samtaleværelset. Kunsten på væggene i dette rum fortæller historien om det danske folkestyres udvikling fra enevælde til demokrati. 

Fortællingen handler nu også om kvindelige politikeres betydning for folkestyret. Billedkunstner Mie Mørkeberg har for Folketinget skabt et maleri af 30 vigtige kvinder i politik siden 1915, hvor danske kvinder fik stemmeret og ret til at stille op til valg.

Det nye maleri »Samtalen 1918-2024« hænger over for Herman Vedels berømte maleri af 30 mænd, der forbereder grundlovsændringen i 1915. Hensigten er at skabe en kunstnerisk dialog mellem de to portrætter, hvor gruppeportrættet af de 30 vigtige kvinder i politik kan ses som et svar på, hvad der også kom ud af 1915-grundloven.

Se oversigt over kvindernes placering på maleriet Læs pressemeddelelsen »Folketinget hædrer 30 kvinder med nyt maleri« Læs om kunsten i Samtaleværelset

Kom til temaomvisning

Du kan opleve maleriet på den nye temaomvisning »Kvinder på Borgen«.

Læs om omvisningen

Kom til åbne søndage

På 10 søndage hen over efteråret og vinteren kan du gå direkte ind fra gaden og se det nye maleri i Samtaleværelset.

Læs om åbne søndage

Nina Bang var Danmarks første kvindelige minister og en fremtrædende socialdemokrat. Hun voksede op i et borgerligt hjem og havde allerede som barn sine egne meninger. Derfor kaldte hendes far hende »den røde«. 

Nina Bang var en af de første kvinder, som fik en universitetsuddannelse. Hun blev historiker fra Københavns Universitet, og året efter sin afgangseksamen meldte hun sig ind i Socialdemokratiet. 

Startskuddet til Nina Bangs politiske karriere lød i 1903, da hun blev valgt ind i Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Siden blev hun medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Ved det første valg til Rigsdagen i 1918, efter at kvinder tre år forinden havde fået valgret, blev hun valgt ind i Landstinget. Her sad hun i flere valgperioder. 

Første kvindelige minister

Nina Bang kæmpede for at forbedre arbejderkvindernes vilkår og forsøgte at få flere kvinder til at organisere sig i fagforeninger. Hun så kvindekampen som en del af en større klassekamp, fordi mange kvinder tilhørte underprivilegerede grupper i samfundet. 

I 1924 skrev Nina Bang historie, da Thorvald Stauning (S) udnævnte hende til undervisningsminister. Dermed blev hun den første kvindelige minister i Danmark.

Flere af Nina Bangs mærkesager som undervisningsminister blev først gennemført, efter at hun var trådt tilbage – bl.a. kom engelsk og tysk på skoleskemaet, og læreruddannelsen blev forlænget.

Elna Munch var en af hovedkræfterne i kampen for kvinders stemmeret, og hun var blandt de første fire kvinder, der blev valgt til Folketinget i 1918. Hun blev den første folkevalgte kvinde, der talte fra Folketingets talerstol. 

Elna Munch kom fra en familie af embedsmænd og læste matematik på Københavns Universitet, hvor hun var aktiv i Studentersamfundet. 

Da Det Radikale Venstre blev dannet i 1905, blev Elna Munch en del af partiets ledelse som en af de første kvinder. Siden blev hun medlem af Københavns Borgerrepræsentation, og fra 1918 og ti år frem var hun Det Radikale Venstres eneste kvindelige medlem af Folketinget. 

Opfordrer kvinder til at gå ind i partier 

Elna Munch var i 1907 med til at stifte Landsforbundet for Kvinders Valgret, hvor hun blev næstformand og primus motor i arbejdet for at udbrede kravet om kvinders valgret. Elna Munch engagerede sig også i kampen for kvinders valgret internationalt.

Da danske kvinder i 1915 fik stemmeret, blev Landsforbundet for Kvinders Valgret nedlagt, og Elna Munch opfordrede kvinder til at gå ind i de politiske partier og til at nedlægge særlige kvindeorganisationer.

Som folketingspolitiker fortsatte Elna Munch sit arbejde for kvinders ligestilling, men betragtede det som en radikal mærkesag frem for en kvindesag.



Helga Larsen var en markant skikkelse i fagbevægelsen, og hun var blandt de første fire kvinder, der blev valgt ind i Folketinget i 1918. 

Hun kom fra fattige kår og voksede op med en enlig mor, som arbejdede for at organisere andre kvindelige bryggeriarbejdere. Moren havde ikke råd til at sende Helga Larsen i skole, og som niårig fik hun arbejde på et maskinstrikkeri. Senere blev hun bryggeriarbejder som sin mor. 

Helga Larsen engagerede sig tidligt i fagbevægelsen og var 19 år, da hun blev kasserer i Kvindelige Bryggeriarbejderforbund for København og Omegn, hvor hun senere blev formand. Sideløbende med det faglige arbejde var hun aktiv i Socialdemokratiet og medlem af Københavns Borgerrepræsentation i over 30 år. 

Kæmper for enlige mødre og deres børn

Ved valget til Rigsdagen i 1918 blev Helga Larsen valgt ind i Folketinget. Her sad hun i 18 år i Socialdemokratiets folketingsgruppe som den eneste kvinde. 

Helga Larsen kæmpede for at forbedre forholdene for arbejderfamilier, særlig enlige mødre og deres børn, gennem forebyggende børneforsorg.

Hun var et godt eksempel på, at valgretsforkæmpere havde ret i, at også kvinder uden boglig uddannelse kan sætte sig ind i komplicerede politiske emner.



Mathilde Johanne Malling Hauschultz var blandt de første fire kvinder, der blev valgt ind i Folketinget i 1918. Hun var også den anden kvinde i Danmark, som tog en juridisk embedseksamen. 

Efter jurastudierne på Københavns Universitet fik Mathilde Malling Hauschultz arbejde på sin fars sagførerkontor, som hun senere overtog. 

Hun var allerede i studietiden aktiv i partiet Højre, som senere blev til Det Konservative Folkeparti, og i 1814 var hun med til at danne Danske Kvinders Konservative Forening – den første partipolitiske kvindeforening. 

Loven skal ligestille kvinder og mænd

På de indre linjer var Mathilde Malling Hauschultz med til at udforme et nyt partiprogram, hvor Det Konservative Folkeparti for første gang støttede kvinders valgret. 

Ved valget til Rigsdagen i 1918 blev hun partiets spidskandidat og valgt ind i Folketinget, hvor hun sad frem til sin død.  

Som folkevalgt var Mathilde Malling Hauschultz optaget af at sikre kvinders og børns retsstilling, og hun var en af pionererne i kampen for at sikre, at kvinder blev ligestillet efter loven.



Ingeborg Hansen blev Danmarks første kvindelige parlamentsformand og landets første kvindelige landsretssagfører. Hun kom fra et konservativt hjem og fik gennem sit arbejde indblik i social nød og blev socialist.

Ingeborg Hansen tog juridisk embedseksamen fra Københavns Universitet i 1919 og kunne kalde sig sagfører tre år senere. I 1924 skrev hun historie ved at blive landets første kvindelige landsretssagfører. Hun var også den første kvinde, som procederede for Højesteret. 

Allerede som ung jurist engagerede Ingeborg Hansen sig i Studentersamfundets Retshjælp for Ubemidlede. Siden åbnede hun sin egen sagførervirksomhed og førte sager for kvinder, der søgte hendes hjælp i forbindelse med skilsmisse og abort. 

Kvinder og mænd skal have lige rettigheder

Ingeborg Hansen var erklæret feminist og aktiv i Dansk Kvindesamfund og en række andre kvindeorganisationer, som kæmpede for ligestilling til kvinder.

I 1929 meldte hun sig ind i Socialdemokratiet og blev syv år senere valgt ind i Landstinget. Her skrev hun igen danmarkshistorie, da hun i 1950 blev den første kvindelige parlamentsformand. 

Både som jurist og som politiker arbejdede Ingeborg Hansen for kvinders adgang til abort af sociale årsager, og hun var med til at forberede Danmarks første selvstændige svangerskabslov.



Bodil Koch var Danmarks første kvindelige kirkeminister og drivkraften bag en af de første græsrodsbevægelser i Danmark.

Bodil Koch voksede op i et beskedent borgerhjem på Frederiksberg og blev i 1929 uddannet teolog fra Københavns Universitet. Samme år giftede hun sig med Hal Koch, som blev en kendt teolog og folkeoplyser, og var i mange år hjemmegående husmor.  

Bodil Koch mente, at kvinder skulle uddannes til at engagere sig i politik og i den offentlige debat. Efter folketingsvalget i 1943, hvor kun to kvinder blev valgt ind i Rigsdagen, stiftede Bodil Koch derfor græsrodsbevægelsen Folkevirke, som skulle mobilisere kvinder til at deltage i demokratiet. 

Den længst siddende kirkeminister 

Folkevirke gjorde Bodil Koch kendt i hele landet og gav hende en politisk platform. 

I 1947 blev Bodil Koch valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet, og i 1950 blev hun Danmarks første kvindelige kirkeminister. Det var en post, hun fik igen i 1953, og som hun beholdt de næste 13 år. 

Som kirkens minister forsvarede hun folkekirkens rummelighed og frihed til at forkynde. Hun mente samtidig, at kvindelige præster burde være en naturlig del af folkekirken.



Lis Groes satte forbrugerspørgsmål på dagsordenen og formulerede en ny kurs for kvindebevægelsen. 

De første leveår tilbragte Lis Groes på et børnehjem, mens hendes mor uddannede sig til skolelærer. Moren var en central skikkelse i Dansk Kvindesamfund, og ligesom sin mor engagerede Lis Groes sig tidligt i politik. 

Under studierne i økonomi på Københavns Universitet var hun aktiv i Studenterrådet og blev rådets første kvindelige formand. I samme periode lagde hun et stort arbejde i Dansk Kvindesamfunds ungdomsafdeling.  

Kæmper for kvindesagen og forbrugerrettigheder

I 1935 blev Lis Groes færdig som cand.polit., og året efter blev hun gift. Lis Groes var aktiv i Dansk Kvindesamfund, hvor hun stod bag organisationens første forbrugerpolitik, sideløbende med arbejdet som husmor og mor til ni børn. Senere blev hun også formand for Danske Husmødres Forbrugerråd, der var en forløber for Forbrugerrådet. 

I 1953 blev Lis Groes udnævnt til handelsminister i en socialdemokratisk regering ‒ en post, hun bestred de næste fire år. Hendes største sag var et lovforslag mod monopoler og prisaftaler, som det lykkedes at få vedtaget. 

Fra 1958 til 1964 stod Lis Groes i spidsen for Dansk Kvindesamfund, hvor hun satte en ny retning for kvindebevægelsen. Hun mente, at samfundet i højere grad bør værdsætte kvinders indsats i familien, og argumenterede for kvinders ret til at vælge mellem familie og arbejde, herunder deltidsarbejde. Fra 1968 og seks år frem var Lis Groes formand for Forbrugerrådet.



Helga Pedersen blev Danmarks første kvindelige justitsminister og den første kvindelige dommer ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Helga Pedersen voksede op på en gård ved Korsør og blev i 1936 uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet. Efter sin uddannelse blev hun ansat i Justitsministeriet, hvor hun bl.a. arbejdede for en række skiftende justitsministre under besættelsen. 

Efter anden verdenskrig rejste Helga Pedersen til USA for at efteruddanne sig på det prestigefyldte Columbia University, hvor hendes interesse for internationalt samarbejde og kvinders rettigheder for alvor blev vakt. 

Danmarks første kvindelige justitsminister

I 1950 blev Helga Pedersen udnævnt til justitsminister i en borgerlig regering. Hun var den første kvinde på posten, som hun havde de næste tre år. 

Som justitsminister håndterede Helga Pedersen bl.a. en række vanskelige sager i forbindelse med retsopgøret efter den tyske besættelse 1940-1945. Hun mente, at det var vigtigt at hjælpe personer, der har begået kriminalitet, tilbage til samfundet, og hun var modstander af dødsstraf.  

Ved valget i 1953 blev Helga Pedersen valgt ind i Folketinget for Venstre og sad der frem til 1964, hvor hun blev højesteretsdommer som den anden kvinde i Danmark. Syv år senere skrev Helga Pedersen igen historie, da hun blev dommer ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg som den første kvinde. 



Nathalie Lind havde tunge ministerposter i skiftende regeringer og var stærkt engageret i kvindesagen, hvor hun ydede en stor indsats for at øge kvinders politiske deltagelse. 

Nathalie Lind voksede op i Hillerød med sin mor, som overtog farens fiskeforretning efter dennes død. Moren ønskede, at Nathalie Lind fik en uddannelse, så hun kunne være økonomisk uafhængig, og i 1943 blev hun cand.jur. fra Københavns Universitet. 

Nathalie Lind arbejdede bl.a. som politifuldmægtig, landsretssagfører og advokat. Hun var meget engageret i kvindesagen og var i en periode formand for Venstres Kvinder og landsformand for Dansk Kvindesamfund, hvor hun arbejdede for at gøre kvinder aktive i politik. 

Tunge ministerposter over flere perioder

I 1964 blev Nathalie Lind valgt ind i Folketinget for Venstre, og hun fik senere tunge ministerposter – bl.a. sad hun som socialminister og justitsminister. 

Som socialminister forenklede hun bl.a. sociallovgivningen og oprettede den offentlige sygesikring. Som justitsminister kom hun i vælten, da hun indførte fartbegrænsning og gjorde det lovpligtigt at bruge sikkerhedssele. Det var lovgivning, som mange opfattede som et indgreb i den personlige frihed. 

Nathalie Lind sad også i Folketingets Præsidium fra 1975 og tre år frem.



Eva Gredal sad i Folketinget i seks år, og i fem af årene var hun socialminister. Hun stod bag to store socialreformer, som forbedrede det sociale sikkerhedsnet. 

Eva Gredal voksede op i en familie uden mange penge. Faren var bagersvend og ofte syg, og moren syede tøj for folk. Familien måtte i perioder klare sig med dagpenge og socialhjælp, og dette vakte Eva Gredals sociale engagement. 

I 1954 blev hun færdig med sin uddannelse som socialrådgiver og blev fagligt aktiv i Dansk Socialrådgiverforening, som hun siden blev formand for.

Gennemfører to store socialreformer

I 1971 blev Eva Gredal valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet og kort efter udpeget som socialminister. I denne rolle gennemførte hun sygedagpengereformen, som sikrede ensartede dækningsregler, og bistandsloven, som samlede en lang række love på det sociale område.

Eva Gredal var også optaget af kvindesagen og var i mange år medlem af Dansk Kvindesamfund. Her var hun i en kort periode næstformand. 

I 1979 blev Eva Gredal valgt ind i Europa-Parlamentet, hvor hun sad som folkevalgt i de næste ti år. Hun blev derefter formand for Europabevægelsen fra 1990 til 1992.



Ebba Strange var med til at stifte Socialistisk Folkeparti (SF) og blev den første kvindelige gruppeformand i Folketinget. Hun var med til at udvikle partiets ligestillingspolitik og markante kvindeprofil.

Ebba Strange voksede op i et dansksindet hjem i Flensborg og gjorde tidligt oprør mod familiens mere konservative holdninger. 

I 1950 blev hun uddannet børnehavepædagog og fik efterfølgende arbejde i København. Mødet med fattige børn på Vesterbro lagde kimen til hendes sociale engagement og ønske om at forbedre vilkårene for socialt udsatte. 

Den første kvindelige gruppeformand i Folketinget

Som ung var Ebba Strange medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, men skiftede til Socialistisk Folkeparti (SF), da partiet blev dannet i 1959. 

I 1973 kom hun i Folketinget og fik hurtigt en fremtrædende plads i partiet. Hun blev den første kvindelige gruppeformand i Folketinget, da hun blev valgt som gruppeformand for SF’s folketingsgruppe – en post, hun havde fra 1977 og 14 år frem. 

Ebba Strange var bl.a. optaget af ligeløn og kvinders mulighed for at uddanne sig og arbejde i traditionelle mandefag. Hun ønskede også at give mænd barselsorlov og samlevende forældre fælles forældremyndighed. 

Ebba Strange sad i Folketingets Præsidium fra 1979 til 1982. 

Hanne Reintoft blev kendt for sin kamp for samfundets svageste, og hendes stemme nåede ud i danskernes stuer gennem DR-programmet »Hvad er min ret, og hvad er min pligt«. Hun gjorde også sin stemme gældende i Folketinget, hvor hun repræsenterede tre partier på venstrefløjen. 

Hanne Reintoft voksede op i København og tog sig som 20-årig af fire mindre søskende efter forældrenes skilsmisse og morens død. Siden uddannede hun sig til socialrådgiver og blev talerør for svigtede børn, syge, enlige mødre og andre med brug for hjælp.

I 1959 meldte hun sig ind i det nystiftede Socialistisk Folkeparti (SF), og hun blev valgt ind i Folketinget for partiet syv år senere. Her var hun bl.a. med til at udforme SF’s første forslag om fri abort.

Repræsenterer tre forskellige venstrefløjspartier

I 1967 meldte Hanne Reintoft sig ud af SF, fordi hun var modstander af partiets støtte til regeringens planer om at indefryse de såkaldte dyrtidsportioner, som kompensererede danskerne for stigende priser. 

Sammen med andre udbrydere fra SF dannede hun partiet Venstresocialisterne (VS), som hun blev valgt ind i Folketinget for i 1968. Samme år forlod hun VS for at blive løsgænger, og siden meldte hun sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), som hun repræsenterede i Folketinget ad to omgange. 

Efter tiden i Folketinget blev Hanne Reintoft redaktør for P1’s sociale brevkasse Ret og Pligt, hvor hun i en årrække gav lytterne råd og støtte. Hanne Reintoft var også med til at oprette Mødrehjælpen af 1983.

Dorte Bennedsen blev den første kvindelige generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd og sad i Folketinget i over 25 år for Socialdemokratiet. Hun var minister ad to omgange.

Dorte Bennedsen fik tro, kultur og demokratisk dannelse ind med modermælken. Moren var den senere socialdemokratiske kirkeminister og kulturminister Bodil Koch. Faren var Hal Koch, som var teolog og en kendt folkeoplyser.  

Dorte Bennedsen fulgte i sine forældres fodspor og blev uddannet teolog. Hun arbejdede først som præst ved Holmens Kirke i København i tre år, hvorefter hun blev den første kvindelige generalsekretær for Dansk Ungdoms Fællesråd. 

Medlem af Folketinget i over 25 år

I 1970 blev Dorte Bennedsen valgt ind i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for Socialdemokratiet, men tog orlov allerede året efter. Hun var blevet udnævnt til kirkeminister – fem år efter at hendes mor havde forladt posten.

I 1975 blev Dorte Bennedsen valgt ind i Folketinget, hvor hun de næste 26 år var medlem af en lang række centrale politiske udvalg. Nogle af dem var hun også formand for. Fra 1979 til 1982 var hun undervisningsminister.

Dorte Bennedsen var et aktivt foreningsmenneske og var bl.a. formand for Forbrugerrådet og Foreningen Norden, ligesom hun var medlem af Nordisk Råd.  

Lone Dybkjær var miljøminister, europaparlamentariker og landets førstedame. Hun sad i en årrække i Folketinget for Det Radikale Venstre.

Som ung besluttede Lone Dybkjær, at hun altid ville være økonomisk uafhængig og forsørge sig selv. Derfor valgte hun at tage en uddannelse, hvor hun var sikker på at have et arbejde, og i 1964 kunne hun kalde sig civilingeniør. 

Hendes politiske engagement blev vakt gennem studenter- og ulandsarbejde, og i 1968 meldte hun sig ind i Det Radikale Venstre. På partiets landsmøde to år senere blev hun med ét kendt i hele landet, fordi hun kaldte mødeformen gammeldags og foreslog, at der blev valgt et ligestillingsudvalg i stedet for et kvindeudvalg i partiet.  

Miljøminister og førstedame 

Ligestilling og miljøbeskyttelse stod centralt i Lone Dybkjærs politiske liv, og i 1973 blev hun valgt ind i Folketinget første gang. Her blev hun ordfører på en række områder – bl.a. miljø, energi og arbejdsmarked. 

I 1988 blev Lone Dybkjær udnævnt til miljøminister, og hun lagde fundamentet til en miljøreform, som tog udgangspunkt i FN’s miljørapporter og -anbefalinger. Hun gik også i gang med at forenkle miljølovgivningen. 

Da Lone Dybkjær blev forlovet og siden gift med statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), nedtonede hun sin politiske karriere i Danmark. Hun blev i 1994 valgt ind i Europa-Parlamentet, hvor hun i ti år spillede en aktiv rolle på miljøområdet, før hun vendte tilbage til Folketinget.

Marita Petersen blev Færøernes første kvindelige regeringschef og den første kvinde, som stod i spidsen for Lagtingets præsidium. Hun voksede op i en politisk aktiv familie og involverede sig tidligt i politik. 

Studieårene tilbragte Marita Petersen i Danmark, hvor hun i 1964 blev lærer fra Hellerup Seminarium. I mange år arbejdede hun som lærer på Færøerne, hvor hun i nogle år var formand for Færøernes Lærerforening. 

I 1988 blev Marita Petersen valgt ind i Lagtinget for det færøske socialdemokrati og få år senere udnævnt som landsstyremand (minister) for skole-, kultur- og justitsområdet. Her reformerede hun ungdomsuddannelserne, bl.a. ved at etablere uddannelsescentre, hvor forskellige uddannelser kunne indgå i et større fagligt miljø. 

Forhandler med Danmark under finanskrisen 

I 1993 blev Marita Petersen Færøernes første kvindelige regeringschef, og hun havde den politiske ledelse under finanskrisen, hvor to store banker på Færøerne var tæt på bankerot. Her stod hun i spidsen for forhandlinger med Danmark om milliardlån til at redde bankerne. 

Som formand for det færøske socialdemokrati lagde Marita Petersen vægt på at inddrage og involvere kvinder, og hun var en aktiv fortaler for Færøernes første ligestillingslov, der blev vedtaget i 1994. 

Marita Petersen var også den første kvinde, som blev formand for Lagtingets præsidium.

Birte Weiss var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet i sammenlagt 25 år og bestred en række ministerposter i løbet af sin politiske karriere. Hun blev som den første kvinde formand for Radiorådet, som var DR’s øverste myndighed. 

I 1963 blev Birte Weiss uddannet som journalist ved Den Socialdemokratiske Presse og arbejdede herefter på dagblade og i DR.

Birte Weiss deltog i de store atommarcher, som i begyndelsen af 1960’erne satte spørgsmålet om atomvåben på den politiske dagsorden. Modstanden mod atomvåben fik hende til at melde sig ind i Socialdemokratiet, fordi hun ville præge partiets holdning indefra.

Minister og forkæmper for ligestilling

I 1971 blev Birte Weiss første gang valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet, hvor hun var næstformand for partiet fra 1984 og 12 år frem. Hun var minister i forskellige regeringer og sad bl.a. som indenrigsminister, sundhedsminister og forskningsminister.

Birte Weiss arbejdede for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke kun internt i Socialdemokratiet og gennem partiets politik, men også i DR. Her forsøgte hun som formand for Radiorådet at få flere kvinder ind på ledelsesgangene i public service-stationen.

Efter folketingsvalget i 1988 var Birte Weiss tæt på at blive den første kvindelige formand for Folketinget. De to kandidater til posten fik i en afstemning lige mange stemmer, og det endte med en lodtrækning, som Birte Weiss tabte. Hun trak sig fra Folketinget i 2001 og genoptog sit arbejde som journalist.

Ritt Bjerregaard satte over fire årtier aftryk i dansk politik, hvor hun bestred en række topposter – også uden for landets grænser, hvor hun var den første kvinde i Danmark, der blev udnævnt til europakommissær. 

Ritt Bjerregaard voksede op i en arbejderklassefamilie på Vesterbro i København og uddannede sig til lærer. Hun meldte sig ind i Socialdemokratiet, fordi hun mente, at medlemskabet ville give indflydelse til at skabe lighed i Danmark. 

Da hun i 1971 blev valgt til Folketinget, repræsenterede hun en ny generation af kvinder i politik og var en af få kvindelige ministre i socialdemokratiskledede regeringer. Op igennem 1980’erne var hun næstformand og formand for partiets folketingsgruppe.

Danmarks første kvindelige europakommissær og første kvindelige overborgmester

Ritt Bjerregaard var 32 år, da hun blev minister første gang. På det tidspunkt var hun den yngste kvinde til at stå i spidsen for et ministerium.

Som undervisningsminister fik Ritt Bjerregaard gennemført en ny folkeskolelov, som indførte en udelt skole igennem hele skoletiden. Siden blev hun socialminister, hvor hun indførte socialindkomsten, der gjorde det sværere for folk med formue at få sociale ydelser. Og senere som fødevareminister indførte hun bl.a. smileyordningen.

I 1995 skrev Ritt Bjerregaard historie ved at blive Danmarks første kvindelige europakommissær. Hun havde ansvar for miljø og stod i spidsen for at tænke EU’s miljøpolitik ind i alle øvrige politikområder. Knap ti år senere blev hun som den første kvinde valgt som overborgmester i København.

Mariann Fischer Boel var omkring årtusindeskiftet en af Venstres mest fremtrædende politikere. Hun sad som fødevareminister og blev efterfølgende Danmarks europakommissær. 

Som barn hjalp hun til på forældrenes gods og rejste efter sin studentereksamen til Belgien for at læse økonomi og sprog. Siden overtog hun godset på Fyn sammen med sin mand.

Mariann Fischer Boel tog først hul på sin politiske karriere, da hendes børn var store. I 1982 blev hun valgt ind i kommunalbestyrelsen i Munkebo, hvor hun senere blev viceborgmester for Venstre.

I spidsen for landbrugsreformer

I 1990 blev Mariann Fischer Boel valgt ind i Folketinget for Venstre, og hun sad som formand for flere udvalg. Siden blev hun fødevareminister og i 2004 dansk landbrugskommissær i Europa-Kommissionen. 

Som kommissær gik Mariann Fischer Boel i gang med at reformere europæisk landbrug. Hendes arbejde med at ændre støtteordninger og flytte landbruget i en mere markedsorienteret retning faldt dog ikke i god jord hos landmændene, som kørte traktorerne til Bruxelles for at demonstrere imod tiltagene.   

Mariann Fischer Boel fik gennemført en række landbrugsreformer, før hun i 2009 vendte tilbage til Danmark.

Marianne Jelved sad i Folketinget i 35 år for Det Radikale Venstre og blev Danmarks første kvindelige økonominister. Hun var i en årrække leder af partiet og havde en række indflydelsesrige ministerposter. 

Marianne Jelved var uddannet lærer og arbejdede i 20 år i folkeskolen, hvor hun var politisk engageret i Dansklærerforeningen. Hun meldte sig ind i Det Radikale Venstre og blev i 1982 viceborgmester i den daværende Gundsø Kommune. 

I 1987 blev hun valgt til Folketinget, året efter blev hun formand for Det Radikale Venstres folketingsgruppe, og fra 1990 og 17 år frem var hun partiets leder.  

Første kvindelige økonomiminister

Marianne Jelved var en af arkitekterne bag Danmarks fire EU-forbehold, som sikrede, at Danmark fortsat kunne være med i EU, efter at vælgerne havde stemt nej til Maastrichttraktaten i 1992. 

Hun fik også en central rolle, da den borgerlige KV-regering i 1993 trådte tilbage og en socialdemokratiskledet regering kom til. Her skrev hun politisk historie ved at blive den første kvindelige økonomiminister – en post, hun havde i næsten ni år. 

I 2012 blev Marianne Jelved igen minister, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udnævnte hende til kulturminister i SRSF-regeringen. Efter 35 år i Folketinget forlod Marianne Jelved Christiansborg ved folketingsvalget i 2022.

Ruth Heilmann var den første kvindelige formand for Grønlands Landsting og afsluttede forhandlingerne om grønlandsk selvstyre. Hun repræsenterede partiet Siumut, som hun sad i Landstinget for i 20 år. 

Ruth Heilmann blev født i Arsuk i Vestgrønland og blev uddannet lærer, hvorefter hun arbejdede som underviser i en årrække. 

I 1987 blev hun valgt ind i kommunalbestyrelsen i Maniitsoq i Vestgrønland for partiet Siumut. Ti år senere blev hun valgt som borgmester.

Fører selvstyreforhandlinger til ende

Samtidig med at Ruth Heilmann var borgmester, blev hun valgt ind i Landstinget for Siumut. I 2002 blev hun landsstyremedlem (minister) for undervisning og senere landsstyremedlem (minister) for familie og sundhed. 

Gennem hele sit politiske virke var Ruth Heilmann en stor fortaler for at bedre leveforholdene i de grønlandske kystbyer.

Ruth Heilmann blev i 2008 Grønlands første kvindelige formand for Landstinget. Hun var med til at føre forhandlingerne om Grønlands selvstyre til ende, så selvstyret kunne blive indført den 21. juni 2009.

Gennem fire årtier har Pia Kjærsgaard haft stor indflydelse på dansk politik. Hun er den første kvinde, som stiftede et nyt parti – Dansk Folkeparti. Hun var også Folketingets første kvindelige formand.

Pia Kjærsgaard voksede op på Østerbro i København, hvor hun blev uddannet på Købmandsskolen. Hun arbejdede på kontor, indtil hun blev gift og fik børn, hvorefter hun blev hjemmegående husmor. Da børnene blev større, fik hun arbejde som hjemmehjælper. 

Jordskredsvalget i 1973 blev et vendepunkt for Pia Kjærsgaard, som ved dette valg stemte på Fremskridtspartiet. I 1979 stillede hun selv op som kandidat for partiet, og i 1984 kom hun i Folketinget som suppleant for partistifteren, Mogens Glistrup, der sad i fængsel for skattesvig.

Bryder med Fremskridtspartiet og stifter Dansk Folkeparti

Pia Kjærsgaard var politisk ordfører og Fremskridtspartiets reelle leder indtil 1994, men brød med partiet og stiftede Dansk Folkeparti i 1995. Det nye parti distancerede sig fra Fremskridtspartiet ved at kræve en stram udlændingepolitik og støtte den danske velfærdsstat.

Under Pia Kjærsgaards lederskab de næste 17 år blev Dansk Folkeparti et af landets største partier. Det var i perioden 2001-2011 parlamentarisk støtteparti for borgerlige regeringer og havde stor indflydelse på dansk politik uden selv at være en del af regeringen. 

I 2012 gik Pia Kjærsgaard af som partileder. Hun blev medlem af Folketingets Præsidium, hvor hun fra 2015 til 2019 var den første kvindelige formand for Folketinget. 

Mimi Jakobsen var fra slutningen af 1970’erne en indflydelsesrig politiker for Centrum-Demokraterne og havde på knap ti år syv ministerposter. I 1989 blev hun formand for Centrum-Demokraterne og var dermed den første kvindelige mf’er, som blev partiformand.

Mimi Jakobsen voksede op i et politisk hjem med en far, Erhard Jakobsen, som var socialdemokratisk borgmester i Gladsaxe. Hun læste sprog på Københavns Universitet og tog en bachelorgrad i tysk og fonetik.

I 1973 brød Erhard Jakobsen med Socialdemokratiet og stiftede Centrum-Demokraterne, og han overtalte hende til at stille op for det nye parti ved kommunalvalget året efter. 

Partiformand for Centrum-Demokraterne

I 1974 blev Mimi Jakobsen valgt ind i kommunalbestyrelsen i Gladsaxe for Centrum-Demokraterne og tre år senere valgt til Folketinget. Hun fik sin første ministerpost i 1982, da hun blev kulturminister. Siden fulgte en række ministerposter i både borgerligt- og socialdemokratiskledede regeringer.  

I 1989 afløste Mimi Jakobsen sin far som partiformand. Med Mimi Jakobsen ved roret rykkede Centrum-Demokraterne længere mod venstre, og partiet samarbejdede hen over midten i dansk politik.

Mimi Jakobsen beholdt posten som partiformand frem til 2005, også efter 2001, hvor Centrum-Demokraterne ikke længere var repræsenteret i Folketinget. Fra 2000 til 2015 var hun generalsekretær i Red Barnet.



Connie Hedegaard gjorde klima til en konservativ mærkesag og var med til at forankre klima- og energipolitikken bredt i Folketinget. Hun fortsatte kampen for klimaet som dansk klimakommissær i EU.

Connie Hedegaard voksede op i Holbæk, hvor forældrene havde en iskiosk. Hun læste historie og litteraturvidenskab på Københavns Universitet, hvor hun blev politisk aktiv og i 1983-1984 var formand for Danmarks Konservative Studerende. 

I 1984 blev Connie Hedegaard valgt ind i Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Fem år senere blev hun partiets politiske ordfører. 

Sætter klima på dagsordenen

I 1990 valgte Connie Hedegaard at sige farvel til politik og arbejdede de næste 14 år som journalist på først Berlingske Tidende, siden som chef for Radioavisen og som studievært på DR’s Deadline. 

Hun vendte tilbage til Christiansborg i 2004, da hun blev tilbudt posten som miljøminister i en regering bestående af Venstre og Det Konservative Folkeparti. Senere blev hun udnævnt til klima- og energiminister.

Connie Hedegaard gjorde klima til en konservativ mærkesag og satte klima på den internationale dagsorden, da hun i 2010 blev EU’s første klimakommissær. Hun har siden 2015 været bestyrelsesformand i den grønne tænketank Concito og bestyrelsesmedlem i internationale organisationer.

Lene Espersen sad i Folketinget i 20 år og bestred nogle af de tungeste ministerposter. Hun var bl.a. Danmarks første kvindelige udenrigsminister. 

Lene Espersen voksede op i Hirtshals og blev uddannet økonom fra Aarhus Universitet, hvor hun under studietiden var næstformand for Danmarks Konservative Studerende. I 1994 blev hun valgt ind i Folketinget for Det Konservative Folkeparti, hvor hun fik en række ordførerskaber. Fem år senere blev hun partiets politiske ordfører. 

I 2001 blev Lene Espersen udnævnt til justitsminister, og de næste knap syv år satte hun fokus på konservative mærkesager som strengere straffe for grov kriminalitet og for brug af våben. Hun stod også bag den såkaldte antiterrorpakke efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001.

Danmarks første kvindelige udenrigsminister

I 2008 blev Lene Espersen økonomi- og erhvervsminister og var med til at håndtere konsekvenserne af den internationale finanskrise. Samme år overtog hun posten som partileder for Det Konservative Folkeparti.

I 2010 blev Lene Espersen landets første kvindelige udenrigsminister og stod året efter bag en folketingsbeslutning om et dansk militært bidrag til en international indsats i Libyen. Interventionen skete på et FN-mandat og fik opbakning af hele Folketinget.

I 2011 valgte Lene Espersen at trække sig som partiformand, og tre år senere forlod hun helt dansk politik for at blive direktør i en privat virksomhed.

Helle Thorning-Schmidt brød igennem glasloftet i dansk politik, da hun i 2011 blev Danmarks første kvindelige statsminister. Hun blev også valgt som formand for Socialdemokratiet som den første kvinde i partiets historie.

Helle Thorning-Schmidts barne- og ungdomsår udfoldede sig i Ishøj på den københavnske vestegn, hvor hun voksede op i et middelklassehjem. Hun studerede statskundskab på Københavns Universitet og tog en ma i europæiske studier på Europakollegiet i Belgien.

Efter studierne blev Helle Thorning-Schmidt sekretariatsleder for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet. I 1999 stillede hun selv op ved valget til Europa-Parlamentet og blev valgt. 

Første kvinde som partiformand og statsminister

Ved folketingsvalget i 2005 blev Helle Thorning-Schmidt stemt ind i Folketinget. Socialdemokratiet fik et dårligt valg, og på valgaftenen trådte den daværende partiformand tilbage. Helle Thorning-Schmidt stillede op som ny formand og blev få måneder senere valgt som partiets første kvindelige leder.

Efter folketingsvalget i 2011 skrev Helle Thorning-Schmidt igen historie, da hun som den første kvinde blev Danmarks statsminister. Hun stod i spidsen for flere velfærdsreformer og en regering, som var indbyrdes uenig. 

Helle Thorning-Schmidt genvandt ikke regeringsmagten ved valget i 2015 og trådte tilbage som formand for Socialdemokratiet. Året efter forlod hun dansk politik.

Margrethe Vestager bestred en række topposter i dansk og europæisk politik. Hun var minister i flere omgange, leder af Det Radikale Venstre og den højest placerede dansker i Europa-Kommissionen. 

Begge hendes forældre var sognepræster og aktive i Det Radikale Venstre. Margrethe Vestager blev selv aktiv i partiet, da hun læste økonomi på Københavns Universitet. Hun blev som 25-årig valgt til landsformand for Det Radikale Venstre som den yngste formand nogen sinde.

I 1998 sagde Margrethe Vestager ja til at blive undervisnings- og kirkeminister i en socialdemokratiskledet regering. Også her skrev hun historie ved at være den hidtil yngste kvindelige minister. 

Partileder og europakommissær

I 2001 blev Margrethe Vestager valgt ind i Folketinget for Det Radikale Venstre, hvor hun blev først næstformand for folketingsgruppen og siden politisk leder. Under hendes ledelse begyndte Det Radikale Venstre igen at samarbejde til begge sider i Folketingssalen. 

Efter folketingsvalget i 2011 gik Radikale Venstre i regering med Socialistisk Folkeparti (SF) og Socialdemokratiet, og Margrethe Vestager blev økonomi- og indenrigsminister.

Tre år senere blev hun udnævnt til europakommissær med ansvar for konkurrence og genudnævnt fem år senere. Som ledende næstformand i Europa-Kommissionen med ansvar for konkurrence og EU’s digitale omstilling blev hun særlig kendt for sit arbejde med at regulere internationale techgiganter.

Pia Olsen Dyhr samlede Socialistisk Folkeparti (SF), der i 2014 forlod et regeringssamarbejde hen over midten som et vingeskudt parti. 

Pia Olsen Dyhr voksede op i et socialt boligbyggeri på Københavns vestegn og boede efter forældrenes skilsmisse med sin far. Som 14-årig meldte hun sig ind i Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU), som hun senere blev formand for. 

Mens hun læste statskundskab på Københavns Universitet, arbejdede hun for Danmarks Naturfredningsforening og derefter for CARE Danmark.

Samler et vingeskudt parti

I 2007 blev Pia Olsen Dyhr valgt ind i Folketinget og blev trafikordfører. Fire år senere tog SF for første gang del i regeringsmagten og trådte ind i regeringen Helle Thorning-Schmidt I. Her blev Pia Olsen Dyhr først handels- og investeringsminister. Siden fik hun posten som transportminister. 

I 2014 blev Pia Olsen Dyhr ny formand for SF efter intern uro i partiet, som havde forladt regeringen med Socialdemokratiet og Radikale Venstre. På ti år samlede hun SF og vendte partiets medlemsflugt

Özlem Cekic forsøger at bygge bro mellem mennesker og kulturer, og hendes dialogmøder er blevet vist på internationale tv-kanaler.  

Özlem Cekic blev født i Tyrkiet og kom til Danmark, da hun var ti år. Hun uddannede sig til sygeplejerske og blev aktiv i fagligt arbejde. 

I 2001 meldte Özlem Cekic sig ind i Socialistisk Folkeparti (SF), og seks år senere blev hun valgt ind i Folketinget som en af de første kvinder med indvandrerbaggrund. I Folketinget havde hun en række ordførerposter. 

Bygger bro gennem dialog

Ved folketingsvalget i 2015 fik Özlem Cekic et stort antal personlige stemmer, men blev ikke genvalgt på grund af tilbagegang til SF. 

Som politiker modtog Özlem Cekic hademail, som blev en del af baggrunden for hendes politiske virke efter tiden i Folketinget. Hun inviterer afsendere af hademail på dialogkaffe i et forsøg på at skabe forståelse mellem forskellige befolkningsgrupper og individer. 

Özlem Cekics dialogmøder er blevet vist på britiske BBC, og hun kan ses i de amerikanske TED Talks, som lægger foredrag online til gratis distribution under sloganet »Ideer værd at sprede«.

Mette Frederiksen er Danmarks statsminister og formand for Socialdemokratiet. Hun førte landet gennem covid 19-pandemien, som krævede tiltag og indgreb uden fortilfælde i fredstid. 

Mette Frederiksen voksede op i Aalborg med forældre, der var aktive i Socialdemokratiet og i fagbevægelsen. Som 15-årig meldte hun sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og har været i politik lige siden.  

I 2001 kom Mette Frederiksen i Folketinget og blev allerede i 2005 foreslået som formand for Socialdemokratiet. 

Fører Danmark igennem pandemien

I 2011 blev Mette Frederiksen beskæftigelsesminister og siden justitsminister i Helle Thorning-Schmidts (S) regeringer. I 2015 blev hun formand for Socialdemokratiet, da Helle Thorning-Schmidt trådte tilbage.

Da Socialdemokratiet genvandt regeringsmagten i 2019, blev Mette Frederiksen statsminister ‒ som den yngste nogen sinde. Få måneder efter ramte den nye coronavirus Danmark, og den nye mindretalsregerings førsteprioritet blev at forhindre smitten i at sprede sig.  

Efter folketingsvalget i 2022 fortsatte Mette Frederiksen som statsminister og dannede en flertalsregering bestående af Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre. 

Johanne Schmidt-Nielsen var med til at forvandle Enhedslisten til et handlekraftigt venstrefløjsparti og personificerede en fornyelse af partiet.

Hun voksede op i et bofællesskab på Fyn og meldte sig som 13-årig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, men rykkede hurtigt videre til Enhedslisten. 

Som ung var Johanne Schmidt-Nielsen aktiv på venstrefløjen og deltog i forskellige protestaktioner. I 2006 blev hun valgt ind i Enhedslistens hovedbestyrelse, og året efter kom hun i Folketinget for partiet. 

Enhedslistens første politiske ordfører

Da Enhedslisten i 2009 for første gang besluttede at udpege en politisk ordfører, gik posten til Johanne Schmidt-Nielsen. Som Enhedslistens talsmand i pressen tegnede hun de store linjer og appellerede til mange vælgere. 

Johanne Schmidt-Nielsen repræsenterede en foryngelse af venstrefløjens repræsentation i Folketinget og kan tilskrives en stor del af æren for Enhedslistens fremgang i perioden. 

Hun forlod Folketinget i 2019 og blev generalsekretær i Red Barnet.

Kvinder i Folketinget 

Danmark har haft demokrati siden 1849, men først i 1915 fik kvinder fuld valgret. 
Læs om kvindernes vej ind i Folketinget