Danmarks første folkeafstemning: Salget af de dansk-vestindiske øer

Den 14. december 1916 blev den første folkeafstemning afholdt i Danmark. Afstemningen omhandlede salget af De Vestindiske Øer til USA og endte med et overbevisende ja. Det var første gang kvinder og tjenestefolk kunne afgive deres stemme vedrørende et nationalt spørgsmål efter ændringen af grundloven i 1915.

Større
Folkeafstemningen fandt sted på et tidspunkt, hvor den politiske situation i Danmark var kompliceret. En grundlovsændring var i 1915 blevet vedtaget i Rigsdagen, men den trådte ikke i kraft før 1918 på grund af første verdenskrig. 

Folkeafstemning afgjorde salget

I Rigsdagen på Christiansborg var der stor uenighed om, hvorvidt øerne skulle sælges eller ej. Venstre mente f.eks., at spørgsmålet om salget af de dansk-vestindiske øer krævede et folketingsvalg, da emnet ikke havde været en del af sidste valgkamp. Flere af de andre partier og kong Christian 10. var dog ikke særlig interesseret i, at der skulle holdes et folketingsvalg om emnet. Der blev derfor nedsatte derfor en rigsdagskommission i 1916, som skulle endevende spørgsmålet. Det blev efterfølgende besluttet at afholde en folkeafstemning, som forpligtede regeringen til ikke at sælge øerne, hvis halvdelen af de afgivne stemmer var imod salget. Hvis flertallet stemte for salget, skulle spørgsmålet om, hvorvidt øerne skulle sælges, overgå til Rigsdagen, som derefter skulle træffe den endelige afgørelse. 

Det var et stort flertal blandt de afgivne stemmer, der stemte for salget af De Vestindiske Øer ved folkeafstemningen i 1916. De tre øer, Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix blev derfor solgt til USA den 31. marts 1917 for 25 mio. dollar. I 2022 svarer det til ca. 2,6 mia. kr. 

Befolkningen på øerne fik ikke lov til at stemme om, hvorvidt de var for eller imod salget.

Baggrunden for salget

I 1672 koloniserede Danmark den caribiske ø Sankt Thomas, og i 1718 og 1733 kom øerne Sankt Jan og Sankt Croix også under dansk herredømme. De tre øer var de vigtigste af de danske kolonier i troperne. På øerne var der en del sukkerplantager, og sukker var i en lang periode den vigtigste handelsvare fra øerne. Arbejdskraften i Dansk Vestindien bestod af slaver, der blev hentet i Afrika. Man regner med, at ca. 110.000 afrikanere blev transporteret til De Vestindiske Øer for at arbejde i plantagerne. Det var en del af trekantshandlen, hvor sprut og krigsmateriel blev fragtet fra Danmark til Afrika, slaver blev fragtet fra Afrika til Vestindien og sukker blev fragtet fra Vestindien til Danmark.

Selv om de koloniserede øer i starten bragte rigdom til det danske kongerige, udviklede de sig til at være en udgift for den danske stat, og der opstod et ønske om at sælge øerne. Befolkningen på øerne udviste desuden stigende utilfredshed med de danske koloniherrers tilstedeværelse. De lokale aviser i Dansk Vestindien var kritiske over for det danske kolonistyre og de lokale embedsmænd med guvernøren i spidsen. Aviserne agiterede bl.a. for reformer, fordi forholdene for den lokale befolkning var usle. 

Heftig offentlig debat

Det var ikke kun på Christiansborg, at der var livlig debat omkring salget af De Vestindiske Øer. Den offentlige debat foregik først og fremmest i aviser og i en masse pamfletter og brochurer, hvor der blev agiteret enten for eller imod salget. 

Også kvindeorganisationerne var på banen i debatten, da de ønskede, at så mange kvinder som muligt benyttede deres nyligt vundne stemmeret og gav deres mening til kende i afstemningen. Det var nemlig første gang siden grundlovsændringen i 1915, at kvinderne havde mulighed for at gå til stemmeboksene vedrørende et nationalt spørgsmål. 

Større
I Social-Demokraten, arbejderbevægelsens dagblad, kunne man den 14. december 1916 tydeligt se, hvad avisen mente var det rigtige at gøre. Med store bogstaver agiterer avisen for at stemme ja. En illustration med en mand og en klokke akkompagneres af teksten: »Stormklokken lyder: Mød og stem! Sæt Kryds ved Ja.« Til højre for illustrationen ses et opråb til kvinderne om at stemme ja. Det er underskrevet af en række repræsentanter for arbejderkvindebevægelsen.
Større
Forsiden af Demokraten – den aarhusianske socialdemokratiske avis bestod den 13. december 1916 af en helsides argumentation for, hvorfor det var vigtigt at sætte kryds ved ja ved folkeafstemningen. Nogle af de argumenter, der blev udfoldet, var »Vær med i Befrielsesværket for vore farvede Brødre«, »Vi maa bekæmpe national Undertrykkelse« og »Først og fremmest for Øerne og deres Befolknings skyld.«
Større
Striden mellem tilhængere og modstandere af øsalget var voldsom, og satiremagasinet Klods-Hans viste, hvordan blækket sprøjtede under forhandlingerne i kommissionen. Sammen med tegningen stod følgende tekst: »I en temmelig varm Debat om Vestindien, med Blækket omgaas de Herrer letsindien, det vil fryde Øernes Delegerede, at se en Forsamling af bar’ kolonerede.«
Større
I den konservative avis Nationaltidende var der den 14. december 1916 en opfordring til at stemme nej og en påmindelse om, at alle stemmer tæller i det samlede resultat. 
Større
Venstreavisen Viborg Stifts Folkeblad bragte den 13. december 1916 en tegning af onkel Sam (USA), der med 25 mio. dollar for enden af fiskesnøren fisker efter de tre øer, mens lokalbefolkningen på en af øerne danser ”kang kang” og en anden sidder og afventer situationens udfald. 
Større
Fredericia Social-Demokrat gav på forsiden den 13. december 1916 en række hårdtslående beskrivelser af, hvad folkeafstemningen om salget også var med til at afgøre. Herunder: »om de vestindiske Øers Befolkning skal tvinges imod sin Villie til at forblive under dansk Styre« og »om de fanatiske Højrepolitikere skal have Held til at vælte Regeringen og paany skabe politisk Kaos«.
Større
I det borgerlige dagblad København kunne man den 12. december 1916 på side 4 læse en lang liste med grunde til at stemme nej ved folkeafstemningen. Nogle af grundene var: »Fordi vi ikke bør sælge noget af den danske Stat!«, »Fordi Øernes befolkning har langt bedre Udsigter under dansk end under amerikansk Styre!« og »Fordi Øerne – særlig St. Thomas – ere meget værdifulde for Danmark!«.
Større
Satiremagasinet Klods-Hans havde denne tegning på forsiden. Den rige mr. Wilson har adopteret de tre små sorte drenge og lover dem nyt tøj og et guldur. Imens græder Mor Danmark sine modige tårer, mens hendes mand bærer sækken med de mange rare penge ind i den stråtækte danske idyl.
Større
I den konservative avis Aarhus Stiftstidende kunne man den 13. december 1916 læse en opfordring fra lærerinder til kvinderne om at bruge deres politiske stemmeret og stemme nej til salget af øerne. Et af argumenterne var »Vi vil ikke svigte vort Ansvar overfor en Befolkning, som vi hidtil har forsømt, og som vi kan hjælpe uden alt for store Ofre.«
Større
I Aarhus Stiftstidende kunne man den 13. december 1916 finde en lille tegning af tre små børn, som repræsenterede de tre øer Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan. Sammen med billedet stod teksten: »Stem imod Ø-Salget!«
Større
I den konservative avis Fyens Stiftstidende kunne man den 12. december 1916 se en opfordring underskrevet af en række kvinder. Annoncen kaldte kvinderne til stemmeurnerne – for første gang – og opfordrede dem på det kraftigste til at stemme imod salget af øerne. »Er Øerne først solgt, faas de aldrig tilbage, og vor første Afstemning skal ikke have til Følge, at Dannebrog maa stryges over dansk Jord.«
Større
En satiretegning på forsiden af Klods-Hans viser, hvordan den amerikanske præsident, Woodrow Wilson, tager imod statsminister C.Th. Zahle, der kvitterer for betalingen med en nota lydende på 25 mio. dollar for »3 smaa Øer«.
Større
Valgretsalderen til folkeafstemningen var 29 år, og folkeafstemningen var den første landsdækkende valghandling, hvor kvinderne kunne deltage.
Forrige
Næste

Fakta om folkeafstemningen i 1916

  • Emne for afstemningen: Salget af De Vestindiske Øer (konsultativ/rådgivende afstemning).
  • Lovhjemmel for folkeafstemningen: Lov nr. 294 af 30. september 1916 om Nedsættelse af en Rigsdagskommission og Afholdelse af en Folkeafstemning angående Konventionen mellem Danmark og de amerikanske forenede Stater om Overdragelse til de nævnte Stater af Øerne St. Thomas, St. Jan og St. Croix i Vestindien.
  • Antal gyldige stemmer: Ja: 283.670. Nej: 158.157. 
  • Udfaldet af folkeafstemningen: Overdragelse af de dansk-vestindiske øer til Amerikas Forenede Stater vedtoges af Rigsdagen.
Større
Den Dansk-Vestindiske Nationalbank var ikke omfattet af salget i 1917. Banken bevarede sin ret til at udstede pengesedler helt indtil 1934. Sedlerne havde et portræt af Christian 9. på forsiden og forskellige motiver fra de tre øer.
Større
Den offentlige debat i Danmark om øsalget foregik først og fremmest i aviserne. Der blev dog også lavet en masse forskellige pamfletter og brochurer, som argumenterede enten for eller imod salget af øerne. Der blev også dannet forskellige foreninger og selskaber, som agiterede for deres synspunkter ved offentlige møder og gennem omdelte tryksager.
Større
Checken på 25 mio. dollar i guld blev overrakt i Washington DC den 31. marts 1917. Fra højre ses finansminister William McAdoo, udenrigsminister Robert Lansing og den danske ambassadør Constantin Brun. Nummer to til venstre er admiral James H. Oliver, der blev øernes første amerikanske guvernør, efter at amerikanerne overtog øerne, og yderst til venstre står Josephus Daniels, som var Secretary of the Navy.
Større
Havnepladsen i Christiansted på Sankt Croix. Den naivistiske tegning fra omkring 1815 viser bl.a. fortet Christiansværn, kirken i Christiansted og livlig aktivitet i havn og by.
Større
I 1792 besluttede Danmark at stoppe sin transatlantiske handel med slaver fra Afrika til Vestindien. Danmark var den første slavehandlende nation, som tog denne beslutning. Dog trådte forbuddet først i kraft fra 1803. I alt transporterede skibe under dansk flag omkring 110.000 slavegjorte afrikanere over Atlanten.
Større
Indenrigsministeriet lavede i november 1916 en vejledning til, hvordan man skulle sætte sit kryds ved folkeafstemningen i december. 
Større
Stemmesedlerne fra en folkeafstemning bliver som regel kasseret efter optællingen. Men der er enkelte bevarede stemmesedler fra folkeafstemningen i 1916. 
Større
På billedet ses den sidste side af salgstraktaten med den amerikanske præsident, Woodrow Wilsons, og udenrigsminister Robert Lansings underskrifter. USA overtog Dansk Vestindien den 31. marts 1917 mod at betale 25 mio. dollar i guld.
Større
Sankt Jan, der ligger ganske tæt på Sankt Thomas, er på størrelse med Fanø. På den kuperede ø slog danskerne sig først ned ved Coral Bay mod øst, men anlagde efterhånden en hel del sukkerplantager rundtomkring på øen. Kortet er tegnet af Peter Lotharius Oxholm i 1780. Oxholm gjorde tjeneste som løjtnant på en af øerne.
Større
I marts 1917 skrev kong Christian 10. et åbent brev til befolkningen på de dansk-vestindiske øer. Kongen påpegede bl.a., at »Øernes Vel bedst vil kunne fremmes og udvikles ved en Forbindelse med de amerikanske Forenede Stater«. Og »… bringer Vi Eder Vor Kongelige Tak for den Loyalitet og Hengivenhed, I har vist Os og Moderlandets Befolkning«.
Større
Oliemaleri af havnen i Skt. Croix.
Større
Checken for salget, underskrevet i Washington D.C. den 31. marts 1917. 
Større
På De Amerikanske Jomfruøer findes mange materielle levn fra den tid, hvor øerne blev regeret af Danmark. På billedet ses en bygning fra Frederiksted.
Forrige
Næste

Fem grunde til at afholde folkeafstemning

Ifølge grundloven er der fem situationer, hvor der kan eller skal afholdes en bindende folkeafstemning. Dermed er det ikke politikerne, men landets borgere, der får det sidste ord, og udfaldet af afstemningen har bindende virkning: 

  • Ved ændring af grundloven (§ 88).
  • Ved ændring af valgretsalderen (§ 29).
  • Ved afgivelse af suverænitet (§ 20).
  • Ved lovforslag, som en større gruppe folketingsmedlemmer ønsker forelagt befolkningen (§ 42).
  • Ved indgåelse af visse internationale traktater (§ 42, stk. 6).