Hvert år er der mange timers debatter i Folketingssalen. Alt, hvad folketingsmedlemmerne siger, bliver skrevet ned i referater. I dag udkommer referaterne digitalt på folketingstidende.dk, men sådan har det ikke altid været. Indtil 2009 udkom referaterne nemlig i trykte bøger.

Historien om Folketingstidende går helt tilbage til 1850. Dengang hed Folketingstidende Rigsdagstidende, for på det tidspunkt hed det danske parlament Rigsdagen og var delt op i to: et Landsting og et Folketing. Da grundloven blev ændret i 1953, blev Landstinget nedlagt og Rigsdagen kom til at hedde Folketinget. Samtidig skiftede Rigsdagstidende navn til Folketingstidende.

Garant for gennemsigtighed og dokumentation

Selv om Folketingstidendes historie er lang, har grundidéen altid været den samme: at dokumentere, hvad politikerne siger, og hvad der går forud for den lovgivning, der bliver vedtaget i Danmark. Det er vigtigt for demokratiet, for det sikrer en høj grad af gennemsigtighed mellem Christiansborg og det omgivende samfund, at politikerne på den måde må stå til ansvar for deres holdninger og ord og kan blive holdt op på det af både hinanden, borgere og medier.

Fra stenografi til talegenkendelse 

Helt frem til 1968 blev referaterne skrevet af stenografer. De havde alene deres stenografi at støtte sig til, når de skulle skrive referatet. Men i slutningen af 1960’erne kom et afgørende moderne hjælpemiddel til: lydoptagelsen. Nu blev møderne i Folketingssalen optaget med spolebåndoptagere, og referenterne kunne udarbejde referatet ud fra optagelserne. Stenografiens og stenografernes mere end 100-årige æra var slut.

I dag bliver lyden fra Folketingssalen optaget digitalt. 22 referenter laver referaterne ved hjælp af et specialudviklet talegenkendelsessystem. Nutidens referenter kan altså sidde på deres kontor og varetage alle nødvendige trin, der skal tages, for at politikernes ord i salen kan blive til et færdigt referat på folketingstidende.dk, hvor debatterne bliver gengivet i deres fulde længde.

I dag er det hele tilgængeligt på nettet

I slutningen af 2010’erne kom endnu en afgørende modernisering til. Og den kom virkelig offentligheden til gavn, for nu fik alle meget lettere adgang til ikke bare at følge med i den aktuelle politiske udvikling, men også i lovgivningen og dansk politik siden 1850. For fra 2019 til 2023 blev alle bind af Rigsdagstidende og Folketingstidende lagt på nettet og dermed gjort frit tilgængelige for alle.

Hvis man tidligere skulle læse de trykte årgange af Rigsdagstidende og Folketingstidende, skulle man gå på biblioteket. Med digitaliseringen af Rigsdagstidende og Folketingstidende kan man i dag nøjes med at gå på nettet, når man vil finde ud af, hvem der sagde hvad hvornår og hvorfor.

Faktisk er Folketingstidende Danmarks største bogværk. Det giver adgang til politiske dokumenter og indsigt i lovgivningen i Danmark fra midten af 1800-tallet frem til i dag. Det er flere millioner sider, som foruden referater indeholder lovforslag, betænkninger, redegørelser, aktstykker og meget andet, der alt sammen ligger på folketingstidende.dk.

Folketingstidende.dk er til for brugerne

Den enorme samling af dokumenter er et vigtigt arbejdsredskab for mange. Det gælder f.eks. jurister, advokater, politikere, journalister, forskere og bibliotekarer, som henter viden om både aktuelle og historiske emner på folketingstidende.dk.

Jurister har brug for at kunne følge med i lovgivningsprocessen. Advokater skal kunne læse forarbejderne til en lov. Politikere skal have adgang til folketingsdokumenter i deres politiske arbejde. Journalister skal kunne fordybe sig i de politiske processer for at kunne fortælle om dem. Forskere har brug for at kunne studere de historiske dokumenter for at kunne forstå fortiden. Bibliotekarer bruger folketingstidende.dk for at kunne hjælpe andre med at finde de dokumenter, de har brug for.

På den måde er folketingstidende.dk en vigtig indgang til både politiske dokumenter og historisk indsigt i lovgivningen i Danmark gennem tiden.