Tak for det, formand. Det ligger jo lige for så at spørge, hvorfor man så ikke gør det. Ja, man hæver ældrechecken for den selvfølgelig hårdest ramte del af de ældre, som har lige knap 100.000 kr. på kontoen eller derunder, men der er jo ganske mange folkepensionister, som af mange årsager også sidder hårdt i det, selv om de så måske lige har 105.000 kr. stående på kontoen eller af forskellige andre årsager ikke kan få ældrechecken. Når jeg ser på den måde, regeringen disponerer på og afsætter, forstår jeg, 10 mia. kr. til skattelettelser for folk, der er på arbejdsmarkedet, ikke en krone til førtidspensionisterne og ikke en krone til folkepensionisterne, og sidder og kigger ud over et landskab, hvor der også i sådan kernesocialdemokratiske kommuner bliver gennemført besparelser, så borgmestrene i dag siger, at man er under det niveau, hvor man kan tale om en værdig ældrepleje, vil jeg spørge, hvorfor man så ikke gør noget mere.
Vi har lige lavet en aftale, hvor vi fordelte knap 1 mia. kr. som en del af finansloven. Jeg skulle kæmpe for at få det, der engang var 1 mia. kr. til en værdig ældrepleje, hævet fra 100 mio. kr. til 150 mio. kr. i 2024. Altså, det kan godt være, at man kalder det penge, der er afsat til en værdig ældrepleje, men det er jo ikke værdigt. Det er jo bare et plaster på et åbent benbrud, i forhold til hvor ældrepolitikken er i Danmark. Det handler jo både om, at folkepensionen igennem rigtig mange år ikke er blevet reguleret og ikke følger med, sådan at man bare i den almindelige pris- og lønudvikling ville få den rimelige del af kagen, som man som pensionist har krav på, men jo også om inflationen. Det handler også om alle de ting, som vi er ramt af.
Det var egentlig ikke det, jeg ville have spurgt om, men når nu statsministeren selv i sin afsluttende bemærkning til hr. Martin Lidegaard byder op, vil jeg egentlig gerne spørge: Hvorfor dælen gør man så ikke noget mere for de ældre?