Spm. nr. US 13

Spm. nr. US 13

Tak til statsministeren for indledningen. Jeg er jo enig: Vi fik en finanslov på plads – den var lille i forhold til forhandlingsreserven – men den går i den rigtige retning. Jeg er i hvert fald glad for, at SF har været med til at trække i den rigtige retning på velfærdsområdet. Der er sat flere penge af til vores ældre med faste teams i ældreplejen, til vores børn og til vores akutberedskab. Alt i alt er der faktisk sat 1,5 mia. kr. af til et løft i velfærden. Det er et skridt i den rigtige retning.

Men jeg vil alligevel fortælle statsministeren en historie, som jeg selv er blevet meget berørt af på mine ture rundt i landet. Der er den her mand, der hedder Peter. Han bor på plejehjem, og her har han boet, siden han blev ramt af demens i en meget ung alder. Det er demenssygdommen, der har sendt ham tidligt på plejehjem, og det er også det plejehjem, der nu skal lukke, fordi kommunens økonomi er helt i knæ. Hvad skal der så blive af Peter og alle dem i samme situation?

På plejehjemmet kender personalet ham rigtig godt. De kender de historier, han godt kan lide at fortælle om dengang, han arbejdede som rejsende murer i Uralbjergene i Rusland, om det sydligste Spanien og det nordligste Norge. De kender hans børn, hans søskende, hans pårørende, hans hustru, når de kommer på besøg – og hukommelsen driller ham. De er der om natten, når han vågner og er forvirret. De har prøvet det hele før, og de ved lige præcis, hvad Peter har brug for. De er blevet hans nære i personalet, hans daglige omgangskreds, hans trygge netværk.

Nu skal plejehjemmet lukke og personalet flytte nye steder hen, og hvad med på Peter? Ja, det er ret uklart, hvad der skal ske med Peter. Måske skal han hjem og bo alene og så have tre besøg af skiftende hjemmehjælpere i løbet af dagen. Derfor kan jeg godt blive en lille smule bekymret, når jeg hører regeringen præsentere sin skattereform, hvor man vil bruge kræfterne på skattelettelser frem for at investere den i den velfærd, som Peter har brug for, eller når regeringen nu lægger op til at udskyde ældreloven.

Så jeg vil egentlig gerne spørge statsministeren: Kan vi være det bekendt, ikke kun over for Peter, men alle de andre mennesker, der har demens? Kan vi være bekendt at udsulte vores velfærd? Jeg siger ikke, at alt er dårligt derude – der er meget godt derude – men har vi ikke også brug for at investere yderligere, så Peter får gode løsninger?

Statsministeren.

Men det er ganske enkelt ikke rigtigt, at der prioriteres skattelettelser over velfærd. Vi er faktisk i den situation, at den her regering bruger flere penge på aftalerne med kommunerne, end vi gjorde i den regering, jeg havde ansvaret for tidligere, med SF som støtteparti. Så det er ikke rigtigt.

I runde tal er det sådan, at når der frem mod 2030 bliver brugt ca. 1 kr. på skattelettelser inden for personskatten, som jo for størstedelens vedkommende går til beskæftigelsesfradraget, herunder især for enlige forsørgere, så bliver der brugt 5 kr. på velfærd. Så det er ikke rigtigt, at skattelettelser prioriteres over velfærd. Det ville jeg aldrig selv synes var en god idé.

Men jeg må være helt ærlig og sige, at er man lavtlønnet f.eks. social- og sundhedshjælper i den offentlige sektor og alene med et par drenge, som spiser rigtig, rigtig meget mad, så tror jeg, at en skattelettelse dér faktisk kan være en fin idé. Men det skal selvfølgelig ske med den rette sociale balance, og derfor har vi jo fremlagt en 2030-plan med det største løft af velfærden i 15 år, dvs. større end det, SF har kunnet levere både i regering og som parlamentarisk grundlag. Så vi bliver nødt til at have fakta på plads.

Betyder det så, at alt er godt i velfærdssamfundet? Nej. Betyder det, at jeg alle steder er tilfreds med den ældrepleje, vi leverer? Nej. Jeg synes, der foregår rigtig meget godt, men det er klart, at med ventelister på sundhedsområdet og med en skrabet økonomi en del steder er der masser, der kan gøres bedre. Og det er jo bl.a. det, vi har gjort med den finanslov, vi aftalte i går.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg synes, det er godt at få fakta på plads. Så lad os kigge ind i regeringens 2030-plan. Man investerer jo vel at mærke mere i velfærden, end både Socialdemokratiet og SF kunne, da vi var i regering. Og vi var vel og mærke også i regering lige efter en økonomisk krise, hvor der ikke var råd til det i dansk økonomi. Der er råd til det i dansk økonomi, efter at finansministeren har fundet mange ekstra milliarder kroner i skuffen. Og så er det et spørgsmål om, hvad man vil prioritere. Vi vil ikke prioritere at bruge 10 mia. kr. på skattelettelser. Vi vil prioritere dem til vores fælles velfærd. Og det er jo fair nok, at man siger, at man gerne vil give nogle af de højtlønnede i det her land – og også nogle af dem, der er lavtlønnede – skattelettelser, men der er jo rigtig mange uden for vores arbejdsmarked, der ikke får skattelettelser. Så lad os lige prøve at kigge ned i det.

I dag kan man i Bornholms Tidende læse en artikel om omstruktureringer, besparelser, nedlæggelse af 48 stillinger og et forringet arbejdsmiljø i en periode, hvor vi har flere ældre og vi mangler personale. Så begynder vi lige nu at spare derude. Så jeg vil bare spørge statsministeren – for jeg kunne i hvert fald godt tænke mig et svar, og jeg tror også, danskerne gerne vil have et svar: Hvad er de tre vigtigste grunde til at lave skattelettelser på et tidspunkt, hvor vores velfærd lider?

Statsministeren.

For det første står vi jo i en særlig situation i indeværende år og året før på grund af inflationen. Det ved fru Pia Olsen Dyhr alt om. Så bliver der sagt, at der ikke bliver givet noget til dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Det er heller ikke rigtigt. Altså, der bliver givet en ældrecheck på næsten 5.000 kr. til de pensionister, der har mindst.

Lad mig så måske stille et spørgsmål. Når vi om lidt – og det håber jeg på med den skatteaftale, der forhåbentlig lander inden for nogle uger, eller hvor lang tid Folketingets partier har brug for at diskutere det her ordentligt – hæver beskæftigelsesfradraget særligt for enlige forsørgere, er det noget, der ligger mig meget på sinde, for jeg ved godt, at når du er enlig mor med tre drenge, og jeg siger »drenge«, for de spiser helt utrolig meget, og især når de er i voksenalderen, kan pengene være få: Har SF tænkt sig at rulle den skattelettelse tilbage? Altså, bliver den skattelettelse, jeg håber bliver givet til enlige forsørgere, rullet tilbage, hvis SF får ansvaret efter næste valg?

Fru Pia Olsen Dyhr.

Nej, det forestiller jeg mig sådan set ikke. Nu er det ikke spørgetime til SF. Vi kan godt aftale, at vi bytter roller, men det tror jeg ikke statsministeren er villig til. Men anyway forestiller jeg mig ikke det. Vi har foreslået skatteministeren, at vi kan lave en skatteomlægning, og at vi kan skrue op i forhold til dem, der har mest i vores samfund, og faktisk være med til at lave en skattelettelse til dem, der har mindst, men det var ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte til de tre vigtigste grunde til at lave skattelettelser i den her tid.

Jeg ved, at BUPL Østjylland sidder oppe på tilskuerpladserne. De kan mærke det ude i deres daginstitutioner, at der er færre penge. Det er jo ikke, fordi de ikke vil gøre deres bedste. Det gør de alle sammen derude, om det er pædagoger, sosu-assistenter, sygeplejersker, eller hvem det er. De kæmper derude, men de kan mærke besparelserne i kommunerne, og nu laver vi så skattelettelser i 2025 og 2026. Hvornår kommer det der velfærdsløft? Kommer statsministeren til at love i dag, at det kommer allerede i 2025, så man kommer til at mærke, at der ingen besparelser er i vores kommuner i 2025?

Statsministeren.

Men vi giver ikke skattelettelser til næste år. I det finanslovsforslag, regeringen har fremsat, var der en lille skattelettelse på befordringsfradraget. Så har SF sammen med en række andre partier så aftalt at gøre lidt mere på noget service og på elbiler. Det er de skattelettelser, der er. Der bliver ikke givet skattelettelser næste år.

Undskyld mig, det klinger jo en lille smule hult, at man stiller sig op her og kritiserer os for potentielt at give en skattelettelse, bl.a. til enlige forsørgere – en meget, meget hård kritik, også især på de sociale medier – og at så står man allerede i dag og siger, at hov, hvis den skattelettelse så bliver givet til enlige forsørgere, bliver den ikke rullet tilbage. Så er kritikken jo, undskyld mig, meget, meget hul.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til fru Pia Olsen Dyhr fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg giver nu ordet til fru Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Spm. nr. US 13

»Det var et super angreb. Vi er meget glade for det. Israelerne skal væk fra Palæstina. ... Alle israelere skal væk. Det er ikke deres land. Det er vores Palæstina.« Sådan lød svaret til B.T. fra en demonstrant på Nørrebro blot få dage efter Hamas' uhyrlige terrorangreb mod Israel. Jeg formoder, at statsministeren er bekendt med artiklen og udtalelsen, som har været gengivet i flere medier. Det er hovedrystende. Årtiers naivitet og fejlslagne udlændingepolitik viser sig tydeligt i de her dage, i danmark, men desværre også i resten af Europa. Jeg kan simpelt hen ikke lade være med at bebrejde de politikere, der i årevis har importeret problemerne, og som fortsat insisterer på, at internationale konventioner og dermed hensynet til kriminelle udlændinge er vigtigere end hensynet til danskernes frihed og sikkerhed.

Jeg ved, at statsministeren har erkendt, at Socialdemokratiet har taget fejl i udlændingepolitikken, og det er godt, men jeg savner handling. Problemerne er jo ikke løst; det er tydeligt. Siden den omtalte episode på Nørrebro har flere demonstrationer fundet sted, og lad mig for god ordens skyld slå fast, at retten til at forsamle sig naturligvis gælder alle borgere uanset køn, tro og politisk overbevisning, og at det naturligvis ikke er kriminelt at ytre sympati med civile ofre. Men billigelse af terror og trusler om terror er ulovligt.

Fredag aften blev der under demonstrationer flere steder i København råbt følgende, og jeg citerer: »Palæstina er besat. Det skal løses med jihad.« Fra Københavns Politi til Berlingske lød det, og jeg citerer igen:

»Vi har hørt ytringerne, og vi har også googlet betydningen af jihad, og deri har vi ikke fundet, at der var basis for en sigtelse.«

Hvad tænker ministeren om, at politiet baserer en så vigtig vurdering på en googlesøgning, og har statsministeren interesseret sig for, hvor mange der er blevet sigtet for terrorbilligelse i den seneste måned i Danmark?

Så er det statsministeren. Værsgo.

Ja, det går jeg utrolig meget op i. Jeg respekterer arbejdsfordelingen i et retssamfund, også i den her sag, ligesom i andre sager, men jeg går meget op i det her. Jeg har hørt slagord, og jeg har set flag. Jeg har af gode grunde ikke deltaget i det eller været omkring det. Jeg er vred til mit inderste over, at vi har jødiske landsmænd i Danmark, som ikke tør at vise deres religiøse tilhørsforhold. Det gør mig oprigtig vred. Det er den eneste trosretning, mig bekendt, hvis medlemmer bliver nødt til at frygte for deres sikkerhed.

Man må ikke billige, man må ikke opildne til og man må ikke understøtte terror i Danmark. Enhver form for opbakning til Hamas mener jeg er helt forfærdelig. Jeg kan næsten ikke beskrive nok, hvor forfærdet jeg er over, at der er mennesker, der bor i Danmark og i Europa, og som bakker op om mellemøstlige terrororganisationer og i øvrigt tager andre landes konflikter med ind i vores samfund med den risiko, der er forbundet derved. Så jeg har en forventning om, at myndighederne følger det her tæt; det mener jeg er myndighedernes opgave. Jeg blander mig ikke i det direkte arbejde, men i lighed med spørgeren vil jeg sige, at det jo er en vigtig opgave i den her situation, at man ved, hvad der foregår, og hvis der er grundlag for at rejse sager og den slags, går jeg ud fra, at myndighederne gør det.

Så er det spørgeren for sit andet spørgsmål. Værsgo.

Det må vi jo så håbe at myndighederne gør. Statsministeren plejer nu at være ret god til at være håndfast i forhold til at sikre, at der er styr på tingene. Jeg havde da håbet, at man også på det her punkt var lige så håndfast, men at opfordre til jihad og udtrykke terrorsympati har jo så åbenbart nærmest ikke nogen konsekvens i vores samfund. Til gengæld vil man gerne forbyde at skænde Koranen, og det er jo så, som sagen er.

Lad mig spørge om noget helt andet. Lige nu planlægger et flertal herinde et testcenter for kæmpevindmøller ved Vadehavet. Der er tale om ½ km høje vindmøller i et fuglereservat, der er så enestående, at det er udnævnt til UNESCO-verdensarv. Det er i min verden helt blæst. I Nye Borgerlige mener vi, at det skal stoppes, før det er for sent. Vi skal ikke ødelægge naturen i forsøget på at redde klimaet. Statsministeren sagde i sin åbningstale, at flagermus ikke skal forhindre opsætning af vindmøller, og at den massive udbygning af den vedvarende energi vil ske på bekostning af naturen, og jeg vil derfor gerne spørge: Er Vadehavet et af de naturområder, der skal ofres for den massive udbygning af vedvarende energi?

Værsgo til statsministeren.

Jeg står ved, hvad jeg sagde i åbningstalen, nemlig at vi kommer til i de kommende år at skulle finde en anden balance mellem vores behov for at få udbygget den vedvarende energi, som jeg ved vi er uenige om, og så nogle naturhensyn. Jeg forstod her forleden dag, at nu opgiver man faktisk et projekt på grund af flagermus, og jeg må bare sige, at med den sikkerhedssituation, Europa befinder sig i, synes jeg – og jeg går ikke ind i den konkrete sag; det gør jeg ikke, for jeg blander mig ikke i sagsbehandling – at det bliver nødt til at afstedkomme en drøftelse. Det er det, regeringen også sidder og arbejder på, og som vi kommer til at diskutere med Folketingets partier: Hvordan finder man den rette balance mellem klima og sikkerhed på den ene side og natur på den anden side?

Omkring Vadehavet og konkrete projekter vil jeg sige, at jeg tror, at alle danskere elsker Vadehavet, men at jeg ikke tør gå ind i den konkrete sag.

Så er det spørgeren for sit sidste spørgsmål. Værsgo.

Det synes jeg er meget bizart. Altså, vi har en flertalsregering, og vi har også en regering, hvor statsministeren jo er god til at få sin mening igennem, og det må være åbenlyst for de fleste danskere, at det er fuldstændig vanvittigt at placere kæmpevindmøller, der er ½ km høje, i et naturområde, et fuglereservat, der er på UNESCO's verdensarvsliste. Mener statsministeren virkelig, at det ikke er en politisk sag, om vi ødelægger et naturområde for bestandig, nedgraver, jeg ved ikke hvor mange ton beton, opstiller ½ km høje kæmpevindmøller og smadrer naturen? Er det ikke en politisk sag for statsministeren at tage stilling til?

Så er det statsministeren. Værsgo.

Det meste ender jo med at være politisk på den ene eller den anden måde. Jeg synes, vi skal tage tingene i den rigtige rækkefølge. Vi har behov for at få mere vedvarende energi. Vi skal være helt uafhængige af Putin. Det handler om sikkerhedspolitik, og det handler også om klima, og derfor skal vi have mere vedvarende energi. Det skal så gøres på en måde, hvor vi tager hensyn til nogle forskellige ting. Men vi må bare konstatere, at det går for langsomt med at få udbygget den vedvarende energi, og derfor er regeringen optaget af, at det kommer til at gå hurtigere, og det kommer også til at koste noget på nogle andre dagsordener.

Herefter er spørgetimen slut. Vi siger tak til spørgerne og til statsministeren.