Tak. Det bliver på begge sprog.
[Taleren talte grønlandsk] ... Og så den danske. Grønland ønsker fuld udenrigspolitisk kompetence, men dette bliver begrænset med argumenterne om grundlovens fortolkning. Der bliver netop refereret til det, der står i grundlovens § 19: »Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender«. Der står jo helt konkret, at det er den danske regering, som taler på vegne af hele kongeriget om statens udenrigspolitiske beslutninger og holdninger. Med andre ord er det den udenrigspolitik, som Danmark melder ud, som de facto også er Grønlands indirekte officielle udenrigspolitik. Eller er det det?
Da krigen i Ukraine for alvor begyndte i 2021, var det ikke alene den danske regering, som udtrykte sin holdning, for også formanden for naalakkersuisut udtrykte Grønlands officielle holdning. Begge lande fordømte Ruslands invasion af Ukraine. Dette faktum gav ingen anledning til drøftelser eller større diskussion, idet Danmark og Grønland udtrykte samme holdning, som Danmark først og fremmest allerede havde delt. Men det giver anledning til også at spørge, om Grønland så egentlig har ret til egen holdning om mellemfolkelige anliggender eller udenrigspolitik, også i de tilfælde, hvor landene måske ikke altid er på samme linje.
Kan statsministeren redegøre for, om Grønland har ret til at ytre sig om mellemfolkelige anliggender, selv om disse ytringer ikke nødvendigvis altid er på samme linje, som den danske regering har meldt ud, eller er det således, at det er den danske regering, der først og fremmest sætter linjen for kongerigets udenrigspolitik, som Grønland derfor først må sige noget om, når holdningerne ikke afviger fra hinanden?