Tak for spørgsmålet. Manglen på pædagoger kræver noget af alle aktører på området, men særligt af kommunerne som arbejdsgivere og af professionshøjskolerne, der uddanner dem. Vi har brug for mere uddannet pædagogisk personale i vores daginstitutioner, dagpleje, fritidshjem og på det specialiserede socialområde. Der er ikke nogen nemme eller hurtige løsninger, men det, vi arbejder med i regeringen, er at tænke hele vejen rundt om udfordringen. Det handler om bedre løn, flere kolleger, bedre mulighed for opkvalificering og styrket uddannelse.
Lønnen først. Her har vi gennemført en historisk trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter i den offentlige sektor. Det er en aftale, der har afsat et milliardbeløb frem til 2026 til at forbedre rekruttering og fastholdelse på børneområdet. Ifølge BUPL, altså pædagogernes fagforening, vil trepartsaftalen sikre omkring 1.800 kr. om måneden – det kan man se på lønsedlen.
Derudover har vi med opkvalificeringspuljen afsat et par hundrede millioner kroner årligt i de kommende år til at opkvalificere pædagogisk personale i dagtilbud. Jeg håber bl.a., at det vil betyde, at flere pædagogmedhjælpere kan blive uddannet som pædagoger, som meritpædagoger, mens de fortsat er ansat i en kommunes dagtilbud. Jeg forventer, at bedre løn og bedre mulighed for opkvalificering og specialisering kan fastholde flere i faget og kan få flere af dem, der endnu ikke er uddannet inden for faget, til faktisk også at uddanne sig.
Derudover mener jeg, at det er vigtigt, at vi som politikere også husker at fremhæve de gode historier, der er på det pædagogiske område, fremhæve personalets store arbejde, og at der også siden 2019 er kommet flere kolleger til de ansatte i daginstitutionerne. Faktisk er der kommet 13 pct. flere pædagogisk ansatte siden 2019 som følge af aftalen om minimumsnormeringer.
Men vi er ikke færdige endnu, langtfra. Det næste store skridt bliver at se på at gøre pædagoguddannelsen mere attraktiv og måske også lidt mindre akademiseret, end den er i dag.