Spm. nr. S 849

5) Til børne- og undervisningsministeren af:

Lotte Rod (RV):

Anerkender ministeren, at de strukturelle forskelle mellem mænd og kvinders muligheder i samfundet hænger sammen med, at børn behandles kønsstereotypt i barndommen, herunder i dagtilbud og folkeskolen, og mener ministeren, at der er behov for at arbejde mere med kønsstereotyper i dagtilbud og folkeskolen?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til »Folkeskolen kan blive en »kønspolitisk kampplads«. Eksperter giver 21 bud på, hvorfor drenge er markant dårligere i skolen« på Berlingske.dk den 11. april 2024.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Anerkender ministeren, at de strukturelle forskelle mellem mænd og kvinders muligheder i samfundet hænger sammen med, at børn behandles kønsstereotypt i barndommen, herunder i dagtilbud og folkeskolen, og mener ministeren, at der er behov for at arbejde mere med kønsstereotyper i dagtilbud og folkeskolen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Vi kan jo se, at der allerede i vuggestue og børnehave er forskelle på drenges og pigers ordforråd. Piger har et større ordforråd end drenge. Forskellene mellem drenge og piger fortsætter; de kan faktisk følges hele vejen op igennem uddannelsessystemet. Ved afslutningen af folkeskolen får piger næsten én karakter højere i gennemsnit. Det er ret markant, og det har endda været stigende. Det er også mere sandsynligt, at du som pige gennemfører en ungdomsuddannelse, og at du får højere karakter, end hvis du er en dreng.

Jeg er ligesom resten af Folketinget optaget af ligestilling, og jeg tror derfor også, at vi er mange, der mener, at det her er en udfordring, som vi har behov for at adressere politisk. Der er for mange drenge, der slår sig på uddannelsessystemet, som det er skruet sammen i dag. Men at det skulle hænge særligt sammen med, at de er blevet behandlet kønsstereotypt i dagtilbud og i skoler, er jeg ikke sikker på. Så svaret er nej.

Spørgeren.

Men hvorfor har ministeren egentlig ikke taget de anbefalinger, han netop har fået, mere alvorligt? Han har hældt dem ned af brættet, og jeg kan ikke forstå, hvorfor han ikke kigger på de anbefalinger, der er til at tage vores pædagogik alvorligt.

Ministeren.

Det er faktisk ikke alle anbefalingerne, jeg er uenig i. Jeg er f.eks. enig i, at man skal indrette en folkeskole, der også er lidt mere praktisk. Det har vi netop aftalt. Jeg er også enig i – og det mener jeg vi burde arbejde videre med politisk – at der mangler mænd i vuggestuer og børnehaver.

Spørgeren.

Men anerkender ministeren, at man er med til at reproducere og fastholde nogle bestemte kønsstereotyper, når pigerne bliver omtalt som sådan nogle 12-talspiger, og at man siger, at drengene er vilde og umodne?

Ministeren.

Jeg tror ikke, at jeg i den her diskussion har sagt, at alle drenge er vilde, og omtalt piger som 12-talspiger. Jeg er optaget af, at man kan være pige på mange forskellige måder, og at man kan være dreng på mange forskellige måder. Jeg er også optaget af, at de offentlige institutioner, vi har, viderebringer de værdier, vi har i vores samfund, herunder ligestilling.

Spørgeren.

Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening siger: Vi skal være klar over vores forventninger, så vi kan skabe et rum, hvor alle elever kan udviklet sig frit og godt; det handler om pædagogik og didaktik, ikke om identitetspolitik. Og hun mener, at ministeren falder lige ned i den kønsstereotype fælde, når han alene fremhæver den praktiskfaglige undervisning som løsning på drengenes udfordringer. Og vi har ikke brug for kønsstereotype løsninger på kønsstereotype problemer, siger hun.

Ministeren for en afslutning.

Men det gør jeg jo heller ikke. Jeg har aldrig sagt, at løsningen på, at der er én karakters forskel mellem drenge og piger, er en mere praktisk folkeskole. Så jeg ved ikke, hvad det er, der henvises til der. Men det har jeg aldrig sagt.

Spørgsmålet er afsluttet. Tak til ministeren, og tak til spørgeren.

Vi går videre med et spørgsmål til skatteministeren af hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.