Randers Kommune står jo ikke alene med regningen. Som spørgeren jo udmærket er bekendt med, har Folketinget i næsten enighed, også med spørgerens eget parti, bevilget et særtilskud til Randers Kommune på 146,3 mio. kr. fra staten til Randers Kommune til netop at hjælpe med at håndtere den her situation. Derudover har staten jo haft udgifter i den periode, hvor staten, altså Miljøstyrelsen, havde myndighedsansvaret for håndteringen af situationen, dengang der både var aktivt jordskred og vandudfordringer. Der var udgifter for ca. 60 mio. kr. Det vil sige, at ud over rådgivning og andet har vi nu passeret 200 mio. kr., som staten har brugt eller givet i tilskud til situationen i Randers. Derfor er det jo en præmis, der er fuldstændig forkert, i forhold til hvad virkeligheden er. Så staten har bidraget til udfordringerne i Randers.
Når spørgeren spørger til, hvad sammenhængen er med det, der defineres som generationsforureninger, og om man så kan sammenstille det, så stiller virkeligheden sig også fuldstændig anderledes, fordi der er en række elementer, der gør sig gældende, bl.a. det, at det jo allerede er afklaret, at der for det, der hedder generationsforureninger, ikke er en forurener, der kan stilles til ansvar. Spørgeren nævner jo selv et konkret eksempel, som handler om det daværende Cheminova, og det er en meget gammel forurening, vi forsøger at rense op efter. I tilfældet med Cheminova gik Miljøministeriet hele vejen, og det endte jo med en retssag i 1987. Så man har afklaret den problemstilling, og i øvrigt blev Cheminova jo faktisk frikendt i landsretten, og derfor har vi den opgave. Derfor kan man ikke sammenligne generationsforureninger med den aktuelle indsats.
Så vil jeg sige, at det også er sådan, at Randers Kommune på lige fod med andre kommuner har mulighed for at søge om tilskud til restaureringer. Det er jo konkret Alling Å, vi taler om. Så der vil også være mulighed for – når man har det projekt, man har valgt – at søge om tilskud til det åarbejde, der skal ske der.