Spm. nr. S 818 (omtrykt)

3) Til justitsministeren af:

Mette Thiesen (DF):

Finder ministeren, at samtykkeloven er præcis nok, og at den dermed ikke rammer uskyldige, som dømmes som gerningsmænd?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet til justitsministeren.

Tusind tak, formand. Finder ministeren, at samtykkeloven er præcis nok, og at den dermed ikke rammer uskyldige, som dømmes som gerningsmænd?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Lad mig starte med at gentage, hvad jeg også tidligere har sagt, også under en af de her seancer: Den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse var et helt afgørende skridt for ligestillingen i Danmark, både for de personer, som bliver udsat for overgreb, og for den måde, vi taler om sex på. Den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse blev som bekendt vedtaget af et enigt Folketing, og mit håb er, at bestemmelsen på den længere bane også vil føre til en varig kulturændring, så vi i fremtiden vil se færre voldtægtssager.

Med den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse ændrede vi på, hvad der udgør en voldtægt, men det er vigtigt for mig at slå fast, at den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse ikke har ændret på, at man som tiltalt i en straffesag er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og det er fortsat anklagemyndigheden, der skal føre bevis for, at der er begået et strafbart forhold. Der er altså ikke indført omvendt bevisbyrde. Beviset skal have en sådan styrke, at der ikke er nogen rimelig tvivl om, at den tiltalte er skyldig. I voldtægtssager betyder det normalt, at anklagemyndigheden skal føre bevis for, at de pågældende har haft samleje, at der ikke var samtykke fra begge parter, og at den tiltalte var klar over det.

Den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse blev udpeget som anklagerfagligt fokusområde i januar 2021, og Rigsadvokaten har derfor fulgt anvendelsen af bestemmelsen tæt for at belyse, hvordan den anvendes i praksis. Rigsadvokaten har bl.a. konkluderet, at bestemmelsen anvendes som forudsat i lovgivningen, og at der f.eks. er set eksempler på sager, hvor retten lægger til grund, at den tiltalte ikke havde indset, at der ikke var samtykke, og hvor der derfor er sket frifindelse i overensstemmelse med de almindelige beviskrav i straffesager.

Men det er vigtigt, at vi fortsat kvalificerer vores viden på området, bl.a. for også at kunne sætte forebyggende ind. Det er også derfor, regeringen og Folketinget er blevet enige om, at der bør gennemføres en evaluering af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelses anvendelse i retspraksis, så vi kan blive endnu klogere på, om den virker efter hensigten. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak til ministeren for det svar. Det er jeg helt med på at regeringen har sat i gang nu, efter at vi er nogle stykker, der har skubbet på for det i rigtig lang tid, netop for at få undersøgt, om den rammer skævt. For jeg er meget i tvivl om, om den rammer skævt. Det skal jeg være ærlig at sige.

Jeg mener ikke, at ministeren har hundrede procent ret i, at der ikke er omvendt bevisbyrde. Der er i hvert fald noget, der kommer tæt på. Og så er jeg bare nødt til at rette ministeren, for det her er en voldtægtslov, altså, det er retspolitik. Det har intet med ligestilling at gøre. Det handler om retssikkerhed og retspolitik.

Når ministeren ved, at 40 pct. af unge mænd faktisk ikke rigtig forstår, hvad det her går ud på, og når ministeren og hele hans embedsapparat til et samråd, som jeg bl.a. havde indkaldt til, ikke kan svare på, om der i en konkret sag er samtykke, så kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre ministerens holdning til, hvordan eksempelvis 16-årige unge mænd så skulle finde ud af, hvad samtykke egentlig er i den givne situation.

Så kunne jeg godt tænke mig også at sætte spørgsmålstegn ved det her med, at ministeren siger, man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Det er jo sådan generelt i retspraksis og i retslovgivningen, at man hellere vil lade ti skyldige gå fri, end at en uskyldig bliver dømt, og der kan jeg godt have min tvivl om, om det er det, vi ser i forhold til den her samtykkelov, som ret mange fagpersoner på området jo også advarede imod i sin tid.

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren – for vi ved faktuelt, at der er folk, der er blevet dømt udelukkende baseret på et enkelt udsagn – om ministeren mener, at samtykkeloven rammer, som den skal. For jeg mener ikke, at den undersøgelse, som Rigsadvokaten har lavet, kan bruges i den her kontekst, for det er 13 sager, der er udvalgt sådan lidt tilfældigt, så man kan ikke bruge det som en samlet evidens i forhold til den her lovgivning. Der skal langt mere til. Så det er nogle af de spørgsmål, jeg godt kunne tænke mig at høre ministeren om.

Justitsministeren.

Det var mange spørgsmål på en gang. Hvis jeg bare lige må starte med at hive fat i det første. Altså, jeg er helt med på, at det her selvfølgelig handler om retspolitik, men derfor kan den retspolitik, vi fører eller diskuterer, jo også godt have et andet formål. Det er jo det samme, når vi eksempelvis diskuterer, hvordan vi kan komme partnervold og partnerdrab til livs, hvor vi jo kan se, at der desværre er en meget, meget trist og betydelig overvægt af kvinder, der bliver udsat for partnervold og også bliver udsat for partnerdrab.

Derudover vil jeg sige: Jeg kan ikke genkende billedet af, at den her bestemmelse skulle have ført til, at en masse uskyldige unge mænd er blevet dømt. Der er blevet løftet bevisbyrde i de sager, der har været rejst, og det har ført til domfældelse.

Spørgeren.

Ministeren svarede ikke rigtig på det. Altså, jeg mener jo, at der er noget grundlæggende problematisk i det. Jeg vil lige starte med at sige, at vi jo er fuldstændig enige om, at den daværende voldtægtsbestemmelse var alt for dårlig og slet ikke effektiv nok, så det er bare, for at det ligesom er punkteret, for vi skulle lave en ny voldtægtsbestemmelse. Men når man kan blive dømt på et enkelt udsagn, synes jeg jo, at der er et eller andet problematisk i det.

Gør det slet ikke indtryk på ministeren at høre juraprofessorer, forsvarsadvokater, anklagemyndighed og andre forskellige aktører på det her område klart og tydeligt sige, at de synes, at der er problemer i det og er bekymrede?

Ministeren.

Jamen igen vil jeg sige, at jeg ikke kan gå ind i konkrete enkeltsager. Det ændrer ikke på, at det jo er anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden, også i forhold til kravet om, at enhver rimelig tvivl om, at en anklaget er skyldig, skal man løfte bevisbyrden omkring. Og enhver tvivl skal også komme den tiltalte til gode.

I forhold til de bidrag, der er i debatten, vil jeg sige, at selvfølgelig noterer vi os altid dem, og det er jo også en af årsagerne til, at vi bl.a. gennem rådføring og dialog med spørgeren selv og spørgerens parti har besluttet også at iværksætte en evaluering af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse.

Tak. Spørgeren.

Det er rigtig fint, at man er nået så langt. Jeg synes jo også, at vi i kølvandet på det skal kigge på at evaluere loven grundigt, men at man, når man evaluerer, samtidig skal se på, om loven skal laves om. Det mener jeg i hvert fald at alt tyder på at den skal, altså at den simpelt hen rammer for mange, for vilkårligt og for skævt og rammer en masse, som ikke nødvendigvis vidste, at de begik en forbrydelse. Så der er rigtig meget arbejde på det her område.

Men jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at spørge ministeren om noget, som jeg spurgte om før. Når ministeren og hele hans embedsværk ikke kan svare på, om der er samtykke i en konkret sag, hvordan skal en 16-årig dreng så kunne det?

Ministeren for en afslutning.

Fordi det jo grundlæggende beror på omstændighederne. Det er i hvert fald ikke op til mig; det er jo op til en domstol at vurdere. Og man skal i øvrigt også have flere forskellige fakta på bordet. Jeg ved godt, at fru Mette Thiesen flere gange har spurgt: Hvad er et samtykke? Det kan jo være udtrykt i mange forskellige ting, og det beror ofte på omstændighederne, altså hvad der er gået forud, og hvad relationen er, og alle de forskellige momenter vil alt sammen indgå i afvejningen for anklagemyndigheden og til syvende og sidst for domstolene af, om der har været samtykke til sex.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet tak til justitsministeren og spørgeren.

Vi går videre til fru Lotte Rod, Radikale Venstre, med et spørgsmål til børne- og undervisningsministeren.