Spm. nr. S 816

3) Til kulturministeren af:

Kim Edberg Andersen (DD) (medspørger: Peter Skaarup (DD)):

Hvad er ministerens holdning til, at DBU indfører et kønsneutralt fodboldsprog, hvor »målmand« bliver til den engelske »keeper«, »mand« bliver til »spiller« og »mandsopdækning« bliver til »markering«?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen: »DBU indfører kønsneutralt fodboldsporg: Det er noget pjat, siger AaB’er« bragt på tv2nord.dk den 18. marts 2024.

Værsgo.

Tak, formand. Jeg skal lige have mikrofonen op i mandshøjde. Hvad er ministerens holdning til, at DBU indfører et kønsneutralt fodboldsprog, hvor »målmand« bliver til den engelske »keeper«, »mand« bliver til »spiller« og »mandsopdækning« bliver til »markering«?

Ministeren.

Tak til hr. Kim Edberg Andersen for spørgsmålet, og tak til formanden for ordet. Det vedrører jo ikke en ny paragraf i fodboldloven fra DBU om korrekt sprogbrug – bare hvis nogen sådan skulle være i tvivl. Men det her, som hr. Kim Edberg Andersen henviser til, er DBU's nye, opdaterede spillestil med tilhørende analyseværktøj og øvelsesbank i det, som DBU selv har døbt »Den Røde Tråd 2.0«. Jeg er jo selv stor fodboldfan og holder med en klub, som p.t. ikke klarer sig så voldsomt flot, måske modsat nogle af de andre tilstedeværende i Folketingssalen i dag. Men jeg hører jo heller ikke, at man fra DBU's side siger, at man ikke længere må sige »målmand« eller »mandsopdækning«. Men man har simpelt hen på baggrund af det arbejde, man har lavet i DBU, samlet alle landstrænerne i landstrænergruppen og har siden 2022 arbejdet for at lave en opdateret spillestil, der skal være gennemgående på både herre- og kvindelandsholdet og gælde for alle danske fodboldlandshold, og dér har man så opdateret nogle principper for, hvordan man omtaler markering og keeper osv. osv.

Jeg har den holdning, at jeg synes, at man skal sige det, man har lyst til. Det er ikke noget, jeg har haft noget at gøre med, og det er sådan set op til DBU og det arbejde, som DBU's medlemmer har foretaget.

Spørgeren.

Jeg havde jo nok forventet, at ministeren havde en holdning i forhold til den her kønsneutralitet og det, at vi dybest set gør ord som mand til noget fjendtligt og gør ord som kvinde til noget fjendtligt; så laver vi sådan noget kønsneutralitet. Det har også sneget sig ind i ministerens egne indlæg, og ministeren er jo fra et parti, hvorfra vi har haft ordførere på talerstolen og sige, at mænd også kan menstruere. Og jeg ved godt, at jeg bor langt væk fra Storkøbenhavn og det der wokesegment, hvor mænd kan menstruere, men jeg tog det alligevel med til den høring, der var i dag om kvinders afgangsalder og problemerne med sundhedsvæsenet, just in case at jeg på et tidspunkt også bliver så moderne, at jeg skal forholde mig til det. For når ministeren begynder at fjerne nuancer i sproget ud fra en eller anden misforstået frygt for ordet mand, bliver jeg bare nødt til at sige, at jeg har spurgt kvinder, der har spillet fodbold, og de har aldrig nogen sinde forholdt sig til, hvilken type kønsorganer der var på målmanden; det var en position, og derfor brugte man ordet målmand. Jeg kan godt se problematikken med at sige mandsopdække, hvis man spiller på et mikshold, for hvis det nu var en kvinde, kunne man komme i tvivl – eller noget.

Det er den syge tilgang til det, som gør, at det ikke giver nogen mening, og det giver ingen mening at snige kønsneutralitet ind. Det gør vores sprog fattigere – det gør vores sprog fattigere – og det bliver et skridt i retning af, at nu kan vi ikke længere sige mand eller kvinde. Vi kan ikke sige »Frøken Nitouche«; »Personen Nitouche« må det blive på et tidspunkt. Jeg så en plakat, hvor der stod: »Een pige og 39 sømænd«; det skulle ifølge de nye regler, der også sniger sig ind i kulturministerens egen tekster, blive til »Een person og 39 søpersoner«. Det er fordummende og fornedrende over for et sprog, som burde udvikle sig nedefra og op og ikke oppefra og ned. Og i forhold til det, jeg ser ske, når vi laver fordummende sprog, og når vi gør køn til noget, der er farligt, vil ministeren så ikke sige, at man blander sig i noget, hvor man i stedet for bare skulle lade mennesker udvikle et sprog og ikke ministre?

Inden ministeren svarer, vil jeg bare komme med en lille og meget venlig henstilling om ikke at bruge for mange engelske ord her i Folketingssalen (Kim Edberg Andersen (DD): Selvfølgelig – det er slut med at sige keeper). Og med det værsgo til kulturministeren.

Jeg synes, det er herligt at debattere med hr. Kim Edberg Andersen, og jeg kan jo berolige ordføreren fuldstændig med, at jeg intet har haft med DBU's »Den Røde Tråd 2.0« at gøre. Jeg har heller ingen indflydelse på, hvordan DBU vælger at bruge sproget. I det stykke lovgivning, som ordføreren henviser til, har jeg egentlig bare efterkommet et ønske, helt simpelt, fra en samlet kulturbranche. Jeg har ingen ambitioner om, at man ikke kan bruge ord som mand og kvinde andre steder i lovgivningen. Og uden nu at lyde alt for skarp vil jeg sige, at Danmarksdemokraternes ordfører var inviteret til to møder, hvor vi debatterede det stykke lovgivning, og hvor jeg meget konkret spurgte: Er der nogen, der har en udfordring med, at vi ændrer det her, for så vil jeg meget gerne også kigge på den del? Det nævnte jeg, da vi debatterede lovforslaget, og der var hr. Kim Edberg Andersen ikke til stede. Men jeg synes, det er lidt frisk, at man ikke møder op til det møde og gør opmærksom på de problemer, man måtte have, men i stedet for bruger mange kalorier med den politiske ordfører på at skælde ud, når man har haft muligheden for at sige fra. Det anerkendte Danmarksdemokraternes ordfører også her i Folketingssalen, hvorfor jeg er meget overrasket over, at den her debat fortsætter, når nu vi havde løst det på så mindelig vis.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Der har jo nok sneget sig en misforståelse ind hos ministeren. Jeg er ikke ordfører for kulturområdet i Danmarksdemokraterne, så hvis ministeren har sendt mig noget der, så vil jeg godt se det. Jeg har helt sikkert en udvalgspost, men jeg står ikke registreret som ordfører for Danmarksdemokraterne nogen steder. Så det er jo direkte fejlagtigt.

Jeg synes, det er i orden, at der kan være andre ordførere, og det er superfint, men jeg er ked af, at jeg skal bruge min spørgetid på lige at korrigere ministeren i – og det kan ministeren slå op – at jeg ikke står registreret som ordfører på kulturområdet for Danmarksdemokraterne.

Ministeren.

Nej, jeg refererede nu egentlig til hr. Søren Espersen, som jo varetager den rolle for Danmarksdemokraterne, og som jeg har haft debatten med, og som har været inviteret til drøftelser af det lovforslag, som jeg nævner her, og hvor vores samtale egentlig har drejet sig om, at man, hvis det var sådan, at man på de møder, man har været inviteret til og har siddet i, havde haft et problem med den sprogbrug, der var i lovforslaget, kunne have sagt, at man gerne ville have det ændret. Det nævnte man ikke dengang, og det anerkendte man også i Folketingssalen her. Så det siger jeg blot i forhold til den reference, hr. Kim Edberg Andersen kommer med, i forhold til hvad jeg skulle have foretaget mig.

For at slå det fuldstændig fast kan jeg i fremtiden sagtens finde på at sige »målmand« og »mandsopdækning«. Jeg er selv gammel fodboldspiller, uden det særlig store talent, men jeg har meget stor respekt for, at DBU vælger at formulere deres politik på en anden måde, og det drejer sig jo om, at sproget vokser nedefra og op. Mener jeg, at det er et problem at sige »mand« og »kvinde«? Det mener jeg overhovedet ikke.

Så byder jeg velkommen til medspørgeren, hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren for at møde frem og svare på spørgsmål om det her, og det er jo selvfølgelig lidt usædvanligt, at vi skal til at blande os lidt i fodboldens verden. Men ikke desto mindre er ministeren jo kulturminister og har jo for vane – og det synes jeg egentlig er godt – at blande sig i forskellige ting, eksempelvis, hvad man gør med et Børsen, efter at det ulykkelige skete i går. Der har ministeren holdninger til det, og det, som hr. Kim Edberg Andersen og jeg så prøver at spørge om her, er, om ministeren har en holdning til, at alle mulige fodboldtilhængere, som jo er folk, der elsker den her sport, nu sådan mere eller mindre skal pålægges, at de ikke længere må snakke om »mandsopdækning« og »målmand«, selv om det jo er udtryk, mange fodboldtilhængere har brugt i umindelige tider. Altså, det er jo en del af vores sprogkultur i Danmark, og kulturministeren burde nok være ret optaget af, at den sprogkultur, som vi har i Danmark, og som er opdyrket igennem 400 år eller mere, kan fortsætte.

Derfor kunne jeg jo godt tænke mig at spørge kulturministeren, om kulturministeren slet ikke har nogen holdning til det, og om det bare skal uden videre skal køre, altså at vi nu ikke længere må sige »målmand«.

Ministeren.

Jeg er vokset op i et hjem, hvor min far er pottemager og min mor er korrespondent, og hvor jeg altid er blevet opdraget til, at »forfordelt« ikke er noget positivt, og det derfor går mig utrolig meget på, når en stor del af den danske befolkning mener, at det at blive »forfordelt« er noget positivt, eller at man kan stave »roastbeef« næsten ligeud som »rostbøf«. Men det er jo den måde, som sproget nogle gange udvikler sig på, og hvor det, hvor irriterende det end måtte være, kommer nedefra og op.

Synes jeg, at DBU skulle have skrevet det ene eller det andet? Det har jeg mange holdninger til, men det er dem, der har afgørelsen i forhold til deres politikker og deres Røde Tråd 2.0. Bliver jeg ved med at sige »målmand« og »mandsopdækning«? Ja, det gør jeg nok.

Hr. Peter Skaarup.

Det synes jeg da er godt at kulturministeren fortsat gør, og at vi alle sammen vel så måske også kan få lov til det, hvis det er sådan, at den øverste myndighed på kulturområdet, nemlig ministeren siger, at han gerne må det og vil det. Men ikke desto mindre er kulturministeren jo minister for det her område og i den grad optaget af sagen, og det er jo supergodt, og derfor kunne jeg bare godt tænke mig at høre, om det er noget, man vil tage en samtale med Boldspilunionen omkring. For det er jo med til at fortælle os alle sammen, at der nu er noget, vi ikke må, selv om vi altså alligevel gør det.

Ministeren.

Tak for det spørgsmål, og der tror jeg nok, at hr. Peter Skaarup og jeg læser det, DBU har meldt ud, lidt forskelligt. Jeg læser det sådan, at man i fremtiden vil bruge de her termer om de forskellige placeringer og det, der foregår på banen, men ikke sådan, at man vil tvinge alle mulige andre til at bruge dem, og det har jeg det egentlig utrolig afslappet med.

På idrætsområdet har jeg gået meget op i, at vi behandler børn og unge ordentligt, og at de mennesker, der er i dag ikke er en del af idrætsfællesskaberne, får en positiv vej ind, først i de frivillige og så i de forpligtende fællesskaber. De sager, der har været inden for svømning og håndbold og desværre også fodboldlandsholdet, hvor unge mennesker offentligt er blevet vejet og den slags, har jeg engageret mig stærkt i, fordi det kan koste for det enkelte unge menneske og have negative sundhedsvirkninger.

I forhold til sproget lader jeg det vokse nedefra og op, og jeg tror også, jeg har gjort meget klart rede for, at jeg i fremtiden sagtens kan finde på at sige »målmand«.

Tak for det. Så siger vi tak til medspørgeren, hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne, og det sidste spørgsmål til ministeren bliver stillet af hr. Kim Edberg Andersen, som ligeledes er fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Tak til kulturministeren, og jeg kan jo konkludere, at ministeren faktisk ikke har tænkt sig at gøre det helt store ved det. Et eller andet sted kan jeg jo også bare godt efter det, jeg har hørt ministerens kolleger stå og sige på talerstolen, sige, at jeg tror, at ministeren er rigtig godt tilpas med det, at man får gjort det danske sprog mindre nuanceret, og at man gør køn til noget, som folk kan bruge som våben, og at det derfor skal fjernes fra sproget.

Jeg synes, det er fordummende, og det er forkert, og en kulturminister burde jo være forkæmper for, at vi havde så mange nuancer i sproget som muligt. Betyder det, at det skal bruges til at angribe nogen med? Nej, men nuancerne skal være der, og jeg bliver nødt til at konstatere, at ministeren har det fint med, at DBU nu fordummer sproget. Og det er jo bekymrende, at vi har en kulturminister, der er enig i det.

Kulturministeren.

Nej, det var jo ikke den store gavmildhed, hvormed hr. Kim Edberg Andersen omtalte min person og de politiske holdninger. Altså, jeg håber da, at Danmarksdemokraterne er stærkt begejstrede for det store arbejde, jeg forsøger at gøre ved at redde Danmarks fortidsminder, sikre vores historie og engagere mig i genopbygningen af Nyborg Slot, den store museumsreform, vi i øjeblikket sidder og forhandler i fællesskab for at passe på alt det, der gør os danske – jeg synes, det danske sprog er fuldstændig unik – den medieaftale, vi har indgået, sørger for, at der bliver investeret massivt i dansk indholdsproduktion, og det samme gælder filmaftalen, en musikhandlingsplan, der sørger for, at endnu flere unge danske drenge og piger får lov at synge.

Jeg vil ikke våbenliggøre betegnelser om køn, men det er nok ikke noget, der får mit blodtryk lige så højt op at ringe som ordføreren for Danmarksdemokraternes. Og med den uenighed tror jeg vi kan skilles i mindelighed.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til kulturministeren og tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til miljøministeren og hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance, som stiller spørgsmålet.