Spm. nr. S 813

8) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Marlene Harpsøe (DD):

Hvad er ministerens holdning til at holde hånden under professionsuddannelser i land- og yderområderne, når ungdomsårgangene svinger, og hvad mener ministeren om, at det muligvis ikke vil være muligt at læse til lærer i Nørre Nissum eller Skive fremover, hvis uddannelserne sammenlægges i Holstebro?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Via vil lukke sine læreruddannelser i Nørre Nissum og Skive« på folkeskolen.dk den 9. april 2024.

Værsgo.

Hvad er ministerens holdning til at holde hånden under professionsuddannelser i land- og yderområderne, når ungdomsårgangene svinger, og hvad mener ministeren om, at det muligvis ikke vil være muligt at læse til lærer i Nørre Nissum eller Skive fremover, hvis uddannelserne sammenlægges i Holstebro?

Ministeren.

Tak for det spørgsmål. Som jeg nævnte i forbindelse besvarelsen af spørgsmål nr. S 806, er det desværre en generel udfordring for hele landet, at søgningen til uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver de senere år er faldet markant. Derfor kan det heller ikke undgås, at der kommer til at ske forandringer i uddannelseslandskabet. Det er ikke en ideel situation, at VIA University College nu ser sig nødsaget til at flytte alle læreruddannelsens aktiviteter i Skive og det fysiske udbud i Nørre Nissum til VIAs campus i Holstebro. Men jeg noterer mig også, at VIAs bestyrelse faktisk forsøger at sørge for, at der også fremover vil være kvalitetsudbud af læreruddannelsen i Vestjylland, og det er vigtigt. Det er vigtigt for regeringen, at der er gode muligheder for at arbejde og bo i hele landet. Det handler både om, at der skal være adgang til uddannelse i hele landet, og at offentlige institutioner og virksomheder i hele Danmark kan rekruttere uddannet arbejdskraft f.eks. inden for velfærdsområdet.

Det er også baggrunden for, at regeringen har videreført den politiske aftale om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark, og med den aftale er der taget forskellige initiativer med henblik på at forbedre de økonomiske vilkår for videregående uddannelser uden for de største byer. Da vi valgte at justere aftalen i maj 2023, var det netop for at give friere rammer til at placere uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver, hvor muligheden for flest ansøgere er størst. Derudover blev partierne enige om at afsætte 30 mio. kr. til at understøtte særlige rekrutteringsprojekter på alle landets professionshøjskoler såsom brobygningsforløb, deltidsforløb, kurser for ufaglærte osv., og det er penge, som kommer ud til professionshøjskolerne i år.

Spørgeren.

Tak til ministeren for svaret. I Danmarksdemokraterne er vi kede af det her, der sker ikke kun i Nørre Nissum og Skive, men også andre steder rundtomkring i landet, hvor det er varslet, at der er uddannelser, som står foran at lukke. Vestjylland er jo et sted med meget store afstande, som den forrige spørger sådan set også var inde på. Jeg har selv lige siddet og prøvet at undersøge det: Hvis nu f.eks. man skal fra Skive til Holstebro eller fra Nørre Nissum til Holstebro, er der over en times transport, og det er jo med det offentlige. Nogle skal måske have en bil for at kunne komme rundt. Det er nogle store afstande.

Derfor er det jo også drønnødvendigt at vi gør, hvad vi kan, for at sikre, at der er nogle lokale uddannelsesudbud. For det er i hvert fald vores problem i Danmarksdemokraterne, at der er nogle, der ikke uddanner sig, hvis der ikke er de her lokale uddannelsestilbud. Hvis de skal med bus og tog i over en time eller med bil, tager det altså bare tid.

Ministerens svar undrer mig også, fordi min kollega fru Betina Kastbjerg jo på et åbent samråd i Udvalget for Landdistrikter og Øer den 13. marts i år faktisk spurgte ministeren for byer og landdistrikter, om regeringen var villig til at holde hånden under uddannelsestilbud, der udfordres af svingende ungdomsårgange. Da svarede den her minister bl.a., og jeg citerer: Jeg synes, det er åbenlyst, at vi da nogen steder har en politisk interesse i at holde et uddannelsestilbud gående, selv om det er dyrt at gøre det, for ellers er der ikke er noget tilbud i det lokalområde, så ja, det er vi klar til.

Hvordan hænger det sammen med det svar, som uddannelses- og forskningsministeren netop er kommet med?

Ministeren.

Det synes jeg hænger fint sammen. Vi står jo fuldstændig ved det, som er blevet aftalt tidligere, og som vi viderefører nu, nemlig at hvis man etablerer nye uddannelsestilbud også på det her område uden for de fire største byer, følger der er flere penge med. Så det er det økonomiske grundlag, og de penge er der heldigvis også nogen, der griber til at skabe nye uddannelser uden for de fire største byer – også på det her område.

Det ændrer bare ikke på, at vi jo er nødt til at tale om den her problemstilling på en realistisk måde. Der er ikke meget ved at have en uddannelse, som ikke har nogen elever.

Spørgeren.

Men var det virkelig nødvendigt at lukke hele to uddannelser – hele to uddannelsesudbud – i den her runde? Det synes jeg lyder af rigtig, rigtig mange. Nu har vi jo også netop besluttet, at vi vil lave en sektordimensionering af universiteterne, så der er nogle, der ikke længere skal på universiteterne. De skal vælge en anden vej. Og læreruddannelsen er da en attraktiv vej. Burde man ikke have lidt mere is i maven også fra regeringens side, for de elever, de studerende er jo på vej?

Ministeren.

Spørgeren sagde i sin indledning, at man var ked af den her beslutning. Det er jeg sådan set også, så det må ikke misforstås på den måde, at jeg bare synes, det er alle tiders. Det er jo konsekvensen af en udvikling, som er overalt i samfundet, nemlig at vi går ind i nogle år med endog meget små ungdomsårgange.

Så er jeg jo enig i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at man også kan uddanne sig til f.eks. lærer – også lokalt. Det mener jeg absolut har en stor betydning for livet også uden for de fire største byer. Det gør man jo, som der også refereres til her, bl.a. ved at strukturere uddannelseslandskabet samlet set på en anden måde og selvfølgelig også ved økonomisk at holde hånden under nogle af de her institutioner. Det tredje ben – det, der handler om, at der er studerende – skal jo så bare også følge med.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

På det før nævnte samråd i Udvalget for Landdistrikter og Øer den 13. marts sagde ministeren for by og landdistrikter også, at det nogle gange bare er dyrere at drive uddannelsesinstitution der, hvor der er færre mennesker, end der, hvor der er mange mennesker. Skal det afspejle sig i taxametersystemet? Skal det afspejle sig i den måde, man tildeler ressourcer på? Det helt klare svar fra mig er: Ja, det skal det. Det hænger ikke sammen med det, som ministeren siger her, og der er en dyb bekymring her fra over, at der er færre, der kommer til at uddanne sig til lærer på baggrund af den her beslutning.

Ministeren.

Det hænger præcis sammen. Jeg er en til en enig i det, som ministeren for byer og landdistrikter har sagt, nemlig at det er dyrere at drive uddannelser uden for de fire største byer, og derfor er det en samlet regering, der står bag præcis det, som der argumenteres for, nemlig et forhøjet regionalt taxametertilskud til de her uddannelser.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til uddannelses- og forskningsministeren og tak til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til klima-, energi- og forsyningsministeren og fru Theresa Scavenius uden for grupperne, som stiller spørgsmålet.