Spm. nr. S 808

10) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Theresa Scavenius (UFG):

Hvad er ministerens holdning til, at lovforslag nr. L 106 om vandsektorens økonomiske rammesætning koncentrerer mere magt hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over vandselskaberne og kommunalbestyrelserne, og hvorfor mener ministeren, at der er behov for at centralisere magten på den måde og placere styringen af vores vandinfrastruktur hos økonomer, som ikke besidder den tekniske viden og de nødvendige kompetencer i forhold til vandkvalitet, klimatilpasning, sektorkobling, etc.?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til lovforslag nr. L 106 om ændring af vandsektorloven, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Værsgo.

Spørgsmålet er nr. S 808: Hvad er ministerens holdning til, at lovforslag nr. L 106 om vandsektorens økonomiske rammesætning koncentrerer mere magt hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over vandselskaberne og kommunalbestyrelserne, og hvorfor mener ministeren, at der er behov for at centralisere magten på den måde og placere styringen af vores vandinfrastruktur hos økonomer, som ikke besidder den tekniske viden og de nødvendige kompetencer i forhold til vandkvalitet, klimatilpasning, sektorkobling osv.?

Ministeren.

Tak for muligheden for at svare på spørgsmål nr. S 808. Vandsektoren består udelukkende af naturlige monopoler i såvel offentligt som privat ejerskab. Derfor er der behov for en økonomisk regulering, som sikrer, at effektivitet tænkes ind i løsningen af vandsektorens opgaver, og behov for et effektivt tilsyn, som monitorerer sektoren og sikrer, at reglerne overholdes og virker efter hensigten.

Lovforslaget, vi taler om i dag, har bl.a. til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen og styrke tilsynet med, at gældende regler i den økonomiske regulering bliver overholdt. Vi arbejder også videre med klimatilpasning, sektorkobling og andre vigtige hensyn. Det gør vi sideløbende, f.eks. i regi af klimatilpasningsplanen og det kommende vandreguleringsudvalg. Det er altså ikke det, der er formålet med det her lovforslag. Det er vigtigt for mig at understrege, at økonomisk regulering og tilsyn ikke træder i stedet for de andre hensyn. Det er tværtimod en forudsætning for, at vandsektoren f.eks. kan gennemføre klimatilpasningstiltag på en måde, der samtidig tager hensyn til forbrugerne.

Jeg genkender således ikke påstanden om, at styringen af vandinfrastrukturen omplaceres til økonomer eller i det hele taget omplaceres. Det er stadig væk vandselskaberne, der skal udføre og styre forsyningsaktiviteterne. Det er også kommunerne, der skal planlægge den overordnede vandforsyning og spildevandshåndtering og eventuelt give vandselskaberne nye opgaver. Det ændrer lovforslaget ikke på. I og med at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen varetager det økonomiske tilsyn, finder jeg det kun naturligt, at der blandt de pågældende embedsmænd også er en økonomisk faglighed. Lovforslaget ændrer ikke på magtbalancen mellem politikere og embedsværk. Embedsmændene forvalter udmøntningen, herunder tilsynet, inden for de rammer, vi sætter politisk. Det er helt almindelig praksis i Danmark, det er en god ting, og det er det, lovforslaget bygger på.

Spørgeren.

Men når jeg har stillet det her spørgsmål, er det jo for at blive lidt klogere på det her lovforslag, som er ret komplekst, og som indeholder mange interessante ting. Ministeren siger, at det selvfølgelig er nogle økonomer, der skal styre den her økonomiske rammesætning, men det er jo sådan med den her vandsektor, hvilket ministeren også refererer til, at der er et naturligt monopol, så det er ret svært at lave en markedsdannelse og en prisdannelse, hvilket man egentlig forsøger at styrke det her lovforslag. Det er jo også derfor, der er masser af eksperter, Danske Regioner og rapporter, der netop siger, at vi har behov for en mere planlægningsmæssig tilgang.

Det, den grundlæggende politiske samtale her handler om, er jo: Skal vi styre vores vandsektor økonomisk, eller skal vi have en større grad af planlægningsmæssig tilgang fokuseret på vandkvalitet, bekæmpelse af forurening og overvejelser om, hvad vi ønsker at bruge den her sektor til i forhold til klimatilpasning og andre ting? Det, der ligesom er grundlæggende, er jo sådan det overordnede politiske, men det, som det så kan koges ned til, er spørgsmålet: Hvor lægger vi den centrale styring af den her sektor? Der vil jeg bare gerne have ministeren til at bekræfte noget. Er det ikke rigtigt, at det her lovforslag styrker Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forhold til regulering af den her vandsektor, netop ved at man giver dem nogle ekstra kompetencer? Det var det ene spørgsmål.

Det næste punkt er så: Når vi styrker de her kompetencer, er der selvfølgelig et problem med lovforslaget, og det er, at meget af det er bemyndigelseslovgivning. Det vil sige, at vi ikke præcis ved, hvordan det ender, for det handler jo om ministerens og det her tilsyns og det her nye sekretariat rolle i at finde ud af, hvordan man gør det. Så det kunne ministeren måske også gøre mig klogere på i forhold til at forstå, hvordan ministeren vil sikre det. For jeg er jo selvfølgelig meget optaget af formålsparagraffen, og ud over at sikre stabile og lave priser til forbrugerne er det centrale selvfølgelig at sikre en vandsektor og en vandforsyning med høj sundheds- og miljøkvalitet, som også bidrager til forsyningssikkerheden og til at beskytte klimaet og naturen.

Så hvordan vil ministeren sikre, at bemyndigelsen i det lovforslag udmøntes på en måde, der gør, at vi sikrer opfyldelsen af alle de formål? Min bekymring går på, at det er økonomer, der ikke har den rette faglighed, der skal sidde og rammestyre en sektor, hvis formål faktisk er en hel masse andre ting.

Ministeren.

Hold da op, det var et langt spørgsmål med mange elementer i, så jeg bliver nødt til lige at fokusere på en del af det, du spørger om, Theresa. Altså, med det her lovforslag styrker vi tilsynet på nogle specifikke områder. Det handler om tilsyn med tilknyttet virksomhed og korrekt prissætning, når man handler koncerninternt, altså at der bliver sat en markedsmæssig pris, når det sker. Vi styrker tilsynets muligheder for at lave analyse og overvågningsvirksomhed. Vi gør reglerne for differencer tydeligere. Vi udvider selskabernes oplysningspligt. Det er det, der sker i forhold til tilsynet. Samtidig præciserer vi reglerne i forhold til den kommunale takstkontrol. Vi laver forenklinger, f.eks. at man kan anmelde frem for at skulle have godkendt sine takster, og vi giver en klageadgang for selskaberne.

Det er sådan set det, der ligger i den her aftale. Det er ikke et fundamentalt nyt tilsyn, det er ikke en introduktion af et tilsyn, hvor der i dag ikke er noget tilsyn. Det er en justering og en opdatering af de regler, der gælder for tilsynets virke, og som har været efterspurgt – noget af det af kommunerne, noget af det af vandkunderne og noget af det af branchen selv.

Tak. Inden spørgeren får ordet, vil jeg bare komme med en lille henstilling om at bruge tredje person, og med det får spørgeren ordet igen. Værsgo.

Så ministeren er enig i, at vi styrker det her sekretariat, men er ministeren ikke også enig i, at det handler om, at sekretariatet får nogle flere beføjelser i forhold til vandselskaberne og kommunerne? Og det betyder, at det sekretariat, der har mange økonomer ansat, er under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og det vil sige, at de har et grundlæggende økonomisk perspektiv på vores samfund, og dermed har de ikke den her planlægningsmæssige tilgang, hvor man kigger mere på miljø og forurening. Så det er igen det her med kompetencespørgsmålet. Hvad er ministerens holdning til det?

Ministeren.

Jamen, Theresa, det er et økonomisk tilsyn. Det skal sørge for, at de mål, der er for vandsektoren med hensyn til vandkvalitet osv., nås økonomisk effektivt. Det handler om økonomisk regulering, og selvfølgelig synes jeg, det er ret klogt, at man tænker over, om man så har økonomiske kompetencer hos den myndighed, som foretager den økonomiske regulering. Selvfølgelig er det da godt. Hvad søren skulle alternativet være? Vi har jo netop i den her aftalekreds besluttet at nedsætte et vandreguleringsudvalg, og i forhold til de andre emner, du peger på – altså, hvad er det for en god vandkvalitet, vi ønsker os fremadrettet, og hvilken rolle skal vandselskaberne have i klimatilpasning osv.? – skal målsætningerne sættes politisk, og det skal ske i forlængelse af det vandreguleringsudvalg, der skal nedsættes. Men uanset hvilke miljømål du har, håber jeg da, at vi kan være enige om, at de mål skal nås effektivt. Og tilsynet har den rolle at understøtte det.

Jeg prøver forsigtigt igen: Spørgeren er Fru Theresa Scavenius. Og nu giver jeg ordet til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne, for det afsluttende spørgsmål.

Så det handler jo om, at hvis vi skal effektivisere og fokusere på den økonomiske rammestyring for at skabe en billigere vandforsyning, så kan det have konsekvenser for muligheden for at styrke forureningsbekæmpelse, miljøhensyn, naturhensyn, klimahensyn osv. Det er jo den politiske konflikt, jeg synes er interessant at diskutere, herunder også hvilken myndighed vi sætter til det. Der er vi så bare grundlæggende politisk uenige. Jeg ville ønske, at vores vandsektor i højere grad var styret af en myndighed, som havde stærke miljøfaglige kompetencer frem for kun økonomiske kompetencer.

Ministeren.

Fru Theresa Scavenius, det er en ærlig sag at være politisk uenige. Regeringen og den aftalekreds, der er bag aftalen om vandsektoren, er fuldstændig enige om, at der skal være et stærkt økonomisk tilsyn, fordi vi taler om naturlige monopoler. Tilsynet går så på at understøtte, at der bliver truffet økonomisk gode beslutninger, og at sektoren bliver drevet godt – altså at der er effektivitet i at nå de fastsatte miljømål. Det støtter jeg, for hvis man ikke har en god regulering af naturlige monopoler, er der en risiko for, at de kommer til at træffe ufornuftige beslutninger, der kommer til at gøre ydelsen unødvendig dyr, og som dermed gør det unødvendig dyrere at nå de fastsatte miljømål.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til klima-, energi- og forsyningsministeren og tak til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Jeg byder velkommen til ministeren for byer og landdistrikter og til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne, som stiller dagens sidste spørgsmål.