Tak for spørgsmålet. Jeg formoder, at der refereres til det danske barn, der opholder sig i al-Roj-lejren i det nordøstlige Syrien, hvis mor ikke har fået tilbudt evakuering, men hvor det pågældende barn derimod har fået det her tilbud. Det er jo et tilbud, der står ved magt. Jeg er ikke i stand til som udenrigsminister at foregribe stillingtagen i en konkret sag om opholdsret, for det er jo egentlig det, der ligger i spørgsmålet, herunder den afledte opholdsret, for det henhører under udlændingemyndighederne.
Der refereres også i spørgsmålet til en dom, C-459/20, som vedrører en tredjelandsstatsborgers adgang til i særlige situationer at aflede en opholdsret efter EU-retten, på baggrund af at et barn er unionsborger. Til det må jeg sige, at den dom ikke drejer sig om ret til bistand til at indrejse i et medlemsland. Så derfor kan man ikke af den her dom udlede nogen forpligtigelse for medlemsstaterne til aktivt at bistå til evakuering af unionsborgere, hverken alene eller sammen med tredjelandsfamiliemedlemmer. Ud over det skal jeg også gøre opmærksom på, at det pågældende barn var en af sagsøgerne i den retssag om pligt til evakuering, hvor Østre Landsret tidligere i år frifandt Udenrigsministeriet.
Så det, der står tilbage her, er, at vi har givet tilbud om evakuering af barnet uden sin mor, og det står ved magt, såfremt moren vurderer, at det er i barnets interesse. Hvad det eventuelt ville kunne skabe af afledte muligheder i relation til morens mulighed, kan jeg ikke udtømmende gøre rede for. Dels er det ikke mit ressort, dels kan man ikke i den dom, der er afsagt, finde støtte til en udvidet fortolkning, der også handler om assisteret indrejse.