Spm. nr. S 76

10) Til skatteministeren af:

Christina Olumeko (ALT):

Mener ministeren, at reglen i ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, om etageboligbebyggelse til ejerlejligheder er med til at give den enkelte skatteborger reel mulighed for at gennemskue, om skattemyndighederne har foretaget en korrekt vurdering af den enkelte ejendom, og hvad mener ministeren det betyder for borgerens retssikkerhed og klagemulighed?

Mødet er genoptaget.

Skatteministeren er kommet – det var ikke skatteministerens skyld, men det skyldtes netop det faktum, at spørgsmål nr. 73 og nr. 74 begge to er udgået, da spørgeren ikke er mødt op. Derfor går vi til næste spørgsmål, som er til skatteministeren af fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Spm. nr. S 76

10) Til skatteministeren af:

Christina Olumeko (ALT):

Mener ministeren, at reglen i ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, om etageboligbebyggelse til ejerlejligheder er med til at give den enkelte skatteborger reel mulighed for at gennemskue, om skattemyndighederne har foretaget en korrekt vurdering af den enkelte ejendom, og hvad mener ministeren det betyder for borgerens retssikkerhed og klagemulighed?

Mødet er genoptaget.

Skatteministeren er kommet – det var ikke skatteministerens skyld, men det skyldtes netop det faktum, at spørgsmål nr. 73 og nr. 74 begge to er udgået, da spørgeren ikke er mødt op. Derfor går vi til næste spørgsmål, som er til skatteministeren af fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Spm. nr. S 76

10) Til skatteministeren af:

Christina Olumeko (ALT):

Mener ministeren, at reglen i ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, om etageboligbebyggelse til ejerlejligheder er med til at give den enkelte skatteborger reel mulighed for at gennemskue, om skattemyndighederne har foretaget en korrekt vurdering af den enkelte ejendom, og hvad mener ministeren det betyder for borgerens retssikkerhed og klagemulighed?

Mødet er genoptaget.

Skatteministeren er kommet – det var ikke skatteministerens skyld, men det skyldtes netop det faktum, at spørgsmål nr. 73 og nr. 74 begge to er udgået, da spørgeren ikke er mødt op. Derfor går vi til næste spørgsmål, som er til skatteministeren af fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Mener ministeren, at reglen i ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, er med til at give den enkelte skatteborger reel mulighed for at gennemskue, om skattemyndighederne har foretaget en korrekt vurdering af den enkelte ejendom, og hvad mener ministeren at lovbestemmelsen betyder for borgernes retssikkerhed og klagemulighed?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne for en god ordens skyld bare lige starte med at fortælle lidt om, hvad § 19 a, stk. 2, egentlig går ud på. Det kan også være, at der er nogle tilhørere, der tænker: Hvad er det egentlig, det handler om? Og som ordføreren starter med at sige, handler paragraffen om værdien af grunde under ejerlejligheder i flere etager. For hver enkelt lejlighed i en opgang skal der ansættes en grundværdi.

Bestemmelsen medfører meget forenklet sagt, at grundværdien fastsættes for hver lejlighed ved at kigge på, hvad værdien af grunden ville have været, hvis der for hver enkelt lejlighed havde ligget et parcelhus. At man bruger et parcelhus som udgangspunkt, skyldes bl.a., at der bliver solgt meget få grunde, der anvendes til ejerlejligheder. Det har derfor vist sig ikke at være muligt at tage direkte udgangspunkt i handelspriserne for ejerlejligheder, når man laver grundværdier.

Bestemmelsen muliggør hertil, at vi kan tage højde for forskellen i beliggenhed på to lejligheder, også selv om de ligger i samme opgang. F.eks. vil en lejlighed på tiende sal med kig ud over Amager Strand få en højere ejendomsværdi og dermed grundværdi end stuelejligheden i samme bygning. Det svarer til, at et parcelhus med havudsigt vil have en højere grundværdi end et parcelhus, der ligger ud til en trafikeret vej.

Bestemmelsen sikrer også, at beliggenhed vurderes og beskattes ensartet, uafhængigt af om man bor i et parcelhus eller i en ejerlejlighed, hvis de to boliger har samme ejendomsværdi og samme bygningskarakteristika, herunder størrelse.

Man kan som ejerlejlighedsejer grundlæggende klage over sin vurdering på samme måde som en ejer af et parcelhus. Man vil f.eks. kunne klage over, at datagrundlaget, f.eks. BBR-data, er forkert, at de såkaldte referenceejendomme, som Vurderingsstyrelsen har anvendt, ikke er sammenlignelige med ens egen bolig, eller at lejligheden har en særlig beliggenhed, som der ikke er taget højde for i vurderingen.

Jeg mener grundlæggende, at modellen er rimelig, fordi grundværdien bliver ensartet for en ejerlejlighed og et enfamilieshus, som er lige store, og hvor ejendomsværdien er den samme. Træfsikkerheden for ejendomsværdierne for ejerlejligheder er ca. 89 pct. i de foreløbige 2022-vurderinger, mens den var 64 pct. i det gamle vurderingssystem. Det viser også noget om, at man med den nuværende model rammer mere præcist.

Tak. Spørgeren.

Tak til ministeren for svaret. Ministeren er inde på, at borgerne kan klage, bl.a. hvis de f.eks. ikke mener, at beliggenheden ikke er taget med i vurderingen af grundværdien. Jeg tror nu bare stadig, at det for rigtig mange borgere er svært at gennemskue, hvilke konkrete forhold der ligger til grund for beregningen af etageejendommenes grundværdi, og ikke mindst hvilket grundlag man så skal bruge til at klage over ejendomsvurderingen. Ministeren var inde på, det måske ikke er alle, der lige har læst paragraffen og kender den, så jeg vil lige for en god ordens skyld læse 19 a, stk. 2, i ejendomsvurderingsloven op, og den lyder jo sådan her:

»For ejendomme omfattet af stk. 1, der alene anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, ansættes en grundværdi for hver enkelt ejerlejlighed ved fra en standardiseret ejendomsværdi for ejerlejligheden at fratrække ejerlejlighedens bygningsværdi. Bygningsværdien ansættes ud fra bygningsværdien pr. kvadratmeter boligareal for standardiserede enfamilieshuse, der har samme standardiserede ejendomsværdi pr. kvadratmeter boligareal som den standardiserede ejerlejlighed. Bygningsværdien for et standardiseret enfamilieshus opgøres som den standardiserede ejendomsværdi fratrukket grundværdien for en grund af standardstørrelse.«

Det var ret kringlet for mig at læse op. Og som ministeren kan se, og som lytterne måske også kan forstå, har man jo med den her lovbestemmelse ikke nogen intentioner om at beskatte grundens værdi i ubebygget tilstand. Hele lovbestemmelsen er jo en opfundet formel, som forvaltningen skal beskatte ud fra. Betyder bestemmelsen ikke, at den enkelte vurdering reelt er fjernet fuldstændig fra tanken om, at grundlaget for grundskyld skal have en forbindelse til virkeligheden, altså en bestræbelse på at tilnærme sig en markedsværdi?

Ministeren.

Jeg forstår godt, at det var kringlet at læse den paragraf op, og jeg tror, at det ville være lige så kringlet at forstå, hvis det var det, vi sendte ud til borgerne, fuldstændig uhjulpet. Derfor er der en kæmpe opgave i at vejlede borgerne. Og man skal holde tungen lige i munden her; jeg vil faktisk opfordre alle til at gå ind på Vurderingsportalen, for der er faktisk rigtig gode vejledninger, og der er lavet video og alt muligt andet, som ikke er med paragraffer, men som gør det meget nemmere at forstå, og hvor man kan slå sin egen adresse op.

Så er det sådan, at vi er i gang med at sende 2020-vurderinger ud. Det er endelige vurderinger, og det er jo første gang, vi får vurderinger, i mange, mange år. Og så har vi sendt de foreløbige 2022-vurderinger ud. Når man sender de endelige vurderinger ud, får man hele grundlaget, og man kan rette i data. Det kan man ikke i de foreløbige vurderinger, og det vil sige, at for mange vil der være en oplevelse af, at når man får de endelige vurderinger, så er det meget mere intuitivt, hvad det egentlig er, der ligger til grund for den vurdering. Man får mulighed for at rette i de data, og man får også mulighed for at klage over det.

Spørgeren.

Tak til ministeren for at redegøre for den måde, man kan klage på. Men det, jeg egentlig spørger til, er, om ministeren mener, at borgerne har et reelt grundlag for at forstå deres egen ejendomsvurdering, hvis vurderingen ikke er lavet på observerbare forhold i virkeligheden. Mener ministeren, at det er legitimt? Hvad er grundlaget, borgerne kan klage ud fra?

Ministeren.

Det er klart, at hvis vi havde lavet et system, som var fuldstændig frakoblet virkeligheden, ville jeg også have syntes, det var underligt, at der var nogen, der havde siddet og truffet beslutning om det. Så dumme har dem, der har været med til at træffe den beslutning, trods alt ikke været. De har faktisk truffet en beslutning om at lave et ejendomsvurderingssystem, som i højere grad bygger på virkeligheden end det, der var, og som er mere retvisende. Derfor bygger det f.eks. på ejendomshandler de seneste 6 år, 15 referenceejendomme, altså faktiske ejendomshandler. Det bygger på de faktiske data for ens lejlighed eller ens hus; det er det, der ligger til grund. Det bygger på noget, der er objektivt i stedet for at være subjektivt, noget, der er automatisk i stedet for at være manuelt, og dermed noget, som faktisk er mere ensartet, og hvor man som borger får nemmere adgang til at finde ud af, hvad det egentlig er for noget data, der ligger til grund for de vurderinger.

Spørgeren.

Her til sidst skal jeg bare forstå noget. Er det korrekt forstået, at ministeren mener, at vurderingen og dermed også beregningerne af etageejendommenes grundværdi med det her nye system i højere grad er baseret på virkeligheden, altså markedsværdien, i forhold til det gamle system?

Ministeren.

Vi kan jo se, at træfsikkerheden i det nye system er ca. 90 pct., hvor den i det gamle var ca. 64 pct. Så ja, baseret på de data, ser det ud til, at det nye system er bedre i overensstemmelse med de faktiske handelspriser end det gamle system.

Dermed tak til spørgeren og tak til ministeren for hurtig udrykning. Også tak til spørgeren for at komme i rigtig, rigtig fin tid, så vi ikke havde en alt for lang pause.

Vi fortsætter nu til næste minister, nemlig ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og spørgsmålet er fra fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Dermed tak til spørgeren og tak til ministeren for hurtig udrykning. Også tak til spørgeren for at komme i rigtig, rigtig fin tid, så vi ikke havde en alt for lang pause.

Vi fortsætter nu til næste minister, nemlig ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og spørgsmålet er fra fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.