Man kan sige, at ministeren og lovforslaget siger noget om, at retstilstanden ikke ændrer sig, men det bliver udfordret af mange, herunder Advokatsamfundet, som netop siger, at der kommer en højst uacceptabel subjektivering af de offentlige vurderinger med det her lovforslag. Men i relation til det her spørgsmål handler det om, hvordan vi definerer personalet. Ministeren snakker nu om frontpersonale, men det fremgår jo ikke af lovforslaget. F.eks. synes jeg, det er rigtig interessant, at der er et eksempel med en souschef, som har en oplevelse af, at der kan være noget utryghed, eller at det kan opfattes krænkende, hvis den her sag bliver omtalt i medierne, og det handler om en sag, hvor nogle journalister har søgt aktindsigt i et habilitetsspørgsmål i forhold til den her souschef. Så sagen er, at det med den måde, lovforslaget er skruet sammen på nu, ikke handler om frontpersonalet; det kan i princippet handle om alle offentlighedspersoner og derfor også dem, der ikke har direkte kontakt til de her chikanøse borgere, men handler netop om, at det kan være en følelse af, at når man bliver omtalt i medierne, kan det opfattes krænkende.
Så spørgsmålet er simpelt hen, om man også vil lukke ned for habilitetsspørgsmål i forbindelse med personale, og om det, at man kan blive omtalt i medierne, også er noget, som kan opleves som chikanøst? Det er jo det, der fremgår af det her eksempel.