Spm. nr. S 709 (omtrykt)

4) Til børne- og undervisningsministeren af:

Mikkel Bjørn (DF):

Hvad agter ministeren at gøre ved, at nytilkomne israelske børn ikke kan indskrives i en normal modtageklasse grundet en alvorlig risiko for chikane, trusler og vold, der er grundet i antisemitisme, og hvad er efter ministerens vurdering årsagen til denne tilstand?

Skriftlig begrundelse

Der henvises artiklen »Regeringen: Israelske børn skal ikke i modtageklasser« bragt den 13. marts 2024 på radio4.dk

Værsgo.

Tak for det. Vi er i Dansk Folkeparti nysgerrige på, hvad ministeren agter at gøre ved, at nytilkomne israelske børn ikke kan indskrives i en normal modtageklasse grundet en alvorlig risiko for chikane, trusler og vold, der er grundet i antisemitisme, og hvad er efter ministerens vurdering årsagen til den her tilstand?

Ministeren.

Tak. Regeringen har selvfølgelig nultolerance over for antisemitismen alle steder i samfundet, også på skoleområdet, og jeg har derfor som minister en klar forventning om, at kommuner og skoler tager de udfordringer, der er opstået i kølvandet på konflikten i Gaza, meget alvorligt. Jeg forventer også, at kommuner og skoler tilrettelægger en god undervisning, f.eks. i modtageklasser, til de elever, der måtte have et behov for det. Det gælder også elever, der skulle være ankommet fra Israel.

Skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner løfter en vigtig opgave med at lære elever demokratiske værdier som tolerance, kritisk tænkning og gensidig respekt, men der er grund til at være bekymret, når vi hører, at mange børn og unge i de danske skoler er stærkt følelsesmæssigt påvirket af konflikten i Gaza, og at lærere kan have svært ved at gå ind i dialog med eleverne, og at nogle børn bliver udsat for hadefulde ytringer. Jeg har derfor også for stykke tid siden bedt Undervisningsministeriet om at igangsætte en række aktiviteter, der skal understøtte, at skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner kan håndtere den aktuelle konflikt. Der er f.eks. blevet udsendt materiale om undervisning i emner, der kan opfattes som kontroversielle, skolerne har fået tilbud om workshops og rådgivning fra ministeriet, og i foråret afholdes to temadage med fokus på at forebygge polarisering i relation til konflikten i Gaza.

Det er afgørende, at alle børn kan føle sig trygge, når de går i skole, og at vores børn og unge bliver rustet til at sige fra over for antisemitisme og alle andre former for intolerance. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak for det. Det var ikke voldsomt konkret, i forhold til hvad ministeren helt præcis har tænkt sig at gøre ved, at vi har en minoritet herhjemme, der ikke kan indskrives i normale modtageklasser, fordi de bliver udsat for trusler og chikane på daglig basis, hvis de bliver indskrevet i en almindelig modtageklasse på en dansk folkeskole. Altså, det er jo det, der er så absurd – at en gruppe ikke kan gå på en dansk folkeskole, fordi de bliver udsat for trusler fra et andet mindretal, nemlig araberne, som ikke kan acceptere, at der går jøder i danske folkeskoleklasser.

Anerkender ministeren, at det er det, der er problemet, og hvad har han helt præcis tænkt sig at gøre ved problemet? For jeg tror ikke, at undervisning i kontroversielle emner nødvendigvis kommer til at afvikle det forhold, at israelske børn ikke kan gå i helt almindelige modtageklasser uden at blive udsat for trusler eller chikane.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at der heldigvis går masser af børn fra jødiske familier i den danske grundskole og har gjort det i mange, mange år. Og i det omfang, der er elever med jødisk baggrund eller israelsk baggrund, som ikke kan gå i grundskolen, skal det selvfølgelig håndteres af den skole, de går på, og den kommune, den ligger i, og det er det, jeg som minister har bakket op om helt fra start, fordi der var eksempler og siden hen også er kommet flere eksempler på elever, der har følt sig truet eller ikke velkomne blandt deres klassekammerater.

Spørgeren.

Det var bare igen ikke rigtig noget svar på, hvad ministeren har tænkt sig at gøre, altså hvordan ministeren har tænkt sig at skride ind over for de børn, der udsætter de her israelske børn for trusler og chikane. Jeg tror, at hvis det var enhver anden minoritet, vi havde tale om, som ikke kunne gå i almindelige modtageklasser på grund af konstante og vedvarende trusler og chikane, så ville det være breaking news i samtlige medier, og hele det politiske parnas ville være i oprør. Når det er israelske børn, vi taler om, er der ikke super meget handling at spore. Det er sådan noget med løse hensigtserklæringer om noget undervisning i kontroversielle emner og sådan noget. Hvad har regeringen helt præcis tænkt sig at gøre ved det her problem?

Ministeren.

I de situationer, hvor der er nogle elever, der chikanerer nogle andre end elever, bryder de jo skolens ordensreglement, og hvis man gør det, har vi jo regler, herunder også sanktioner, for, hvordan det kan håndteres. Man kan blive hjemsendt, og i sidste ende kan man få at vide, at man skal gå på en anden skole, hvis ikke man kan finde ud af at indordne sig under de regler, der på en skole. Når spørgsmålet rejses, tror jeg også, det nok er i forlængelse af den ekstra bevilling, der på min opfordring er blevet givet til en jødisk friskole, fordi de oplevede en særlig tilstrømning af elever efter angrebet på Israel den 7. oktober .

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Hvis man allerede med det eksisterende ordensreglement formåede at løse de her problemer, ville israelske børn jo kunne blive indskrevet i helt almindelige modtageklasser på lige fod med alle mulige andre minoriteter. Det kan de ikke, fordi de bliver udsat for trusler og chikane. Jeg tror, jøder er en af de mindste minoriteter, vi har herhjemme, og samtidig udsættes de for omkring 58 eller 60 pct., mener jeg det er, af de hadforbrydelser, der bliver begået mod religiøse minoriteter herhjemme. Det er en fuldstændig vanvittig overrepræsentation, og jeg synes ikke rigtig, regeringen svarer på, hvad de helt præcis har tænkt sig at gøre ved de mennesker, som udsætter de her personer for vold og chikane.

Ministeren.

Alle elever skal jo kunne gå trygge i skole, og det gælder også elever med israelsk og/eller jødisk baggrund. I det omfang, at der er nogle, der ikke kan gå trygge i skole, har skolen en opgave med at håndtere det, og det kommunale skolevæsen har en opgave med at hjælpe den skole med at håndtere det. Vi gør alt, hvad vi kan, fra ministeriets side, og jeg har også som minister sagt meget tydeligt i offentligheden, at vi ikke accepterer antisemitisme eller andre former for racisme, og at man skal slå ned på det med det samme og ikke slå det hen som drengestreger eller bare grimme ord i skolegården.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til børne- og undervisningsministeren.

Jeg byder nu velkommen til udlændinge- og integrationsministeren, og næste spørgsmål bliver stillet af hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.