Spm. nr. S 708 (omtrykt)

5) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Mikkel Bjørn (DF):

Hvad mener regeringen om, at etniske danskere forventes at være i mindretal i år 2100, hvis den nuværende demografiske tendens fortsætter, og anser regeringen dette som et problem, der kræver aktiv politisk handling?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen ”I år 2100 vil etniske danskere være i mindretal: »Det her handler om Danmarks fremtid. Vi kan ikke bare lade være med at gøre noget«” bragt på berlingske.dk den 12. marts 2024 og artiklen ”Sådan ser Danmark ud i 2100: »Vi står over for forandringer, de færreste kan forstå«” bragt på politiken.dk den 12. marts 2024.

Værsgo.

Tak for det. Vi vil gerne høre udlændingeministeren, hvad regeringen har tænkt sig at gøre i forhold til, at etniske danskere forventes at være i mindretal i år 2100, hvis den nuværende demografiske tendens fortsætter, og anser regeringen overhovedet dette som et problem, der kræver en aktiv politisk handling?

Ministeren.

Tak for det spørgsmål. I forhold til den undersøgelse, som det omhandler, er jeg ikke nærmere bekendt med den, men jeg kender den officielle befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, og den viser bl.a., at andelen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere i 2070 vil være 12 pct. I dag udgør andelen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere 10 pct. På den baggrund er der ikke meget, som tyder på, at etniske danskere vil være i mindretal i år 2100. Jeg anerkender, at der er rigtig mange faktorer, som har betydning for befolkningsfremskrivningen, herunder selvfølgelig hvor mange børn vi selv får, hvor mange indvandrere der kommer til landet, hvor længe de bliver, hvor mange børn de får og en masse andre ting. Men jeg tror, det er svært, i hvert fald inden for mit ressort, at sørge for, at danskerne får flere børn, end de gør i dag. Til gengæld har jeg ansvaret for udlændingepolitikken, og vi fører en stram, en konsekvent, en ansvarlig udlændingepolitik, og formålet med det er at sikre, at vi har en sammenhængskraft her i landet, og at vi har en balance i den kulturelle sammensætning, som der er, og som gør, at vi kan bevare de gode værdier, som det her land bygger på, og det har jeg selvfølgelig tænkt mig at fortsætte med at holde øje med. Tak for ordet.

Spørgeren.

Hvis vi fremskriver den nuværende befolkningsudvikling frem til år 2100 og fraregner indvandring, vil den nuværende befolkning falde fra de omkring lidt over 5 millioner, vi er nu, til omkring lidt over 2 millioner. Hvis indvandringen skal udfylde det hul, kommer danskerne til at være i mindretal i deres eget land. Den eneste grund til, at ministeren kan sige, at han ikke tror, det er tilfældet, er, at ministeren jævnligt hernede i Folketingssalen bl.a. trykker på den knap, der gør en masse mennesker til danskere, nemlig ved at give dem et dansk statsborgerskab, og dernæst også, at Danmarks Statistik, når de opgør de her tal, automatisk gør tredjegenerationsindvandrere til danskere, hvad end de har tilpasset sig danske værdier eller ej. Så det er jo nogle folk, der kommer til at indgå i statistikken som danskere, selv om de ikke nødvendigvis er det. Det er det, jeg er nysgerrig på hvad ministeren og regeringen har tænkt sig at gøre ved.

Er man overhovedet bekymret over, at den nuværende befolkning står til at falde så drastisk frem mod år 2100, eller mener man, at det er fryd og gammen, det er glimrende, og at vi bare fylder hullet ud med indvandrere, og at det intet problem er? Jeg kan jo forstå, at der er nogle kræfter i regeringen, udenrigsministeren og andre, der synes, at det bare er det, vi gør; vi henter bare en masse folk hertil fra Indien, Kina og Afrika og alle mulige andre steder, og så er det ikke noget problem, at den etniske befolkning står til at falde så voldsomt og drastisk, som det er tilfældet.

Ministeren.

For det første vil jeg sige, at hvis man ser på fertiliteten, er den sådan set lavere for ikkevestlige beboere i Danmark end for folk, der har dansk baggrund. Så der er ikke noget, der tyder på, at den her konspirationsteori, som trives nogle steder på højrefløjen, om, at man har en befolkningsudskiftning, skulle være bundet op på den fertilitet, der er for dem, der kommer til landet.

For det andet vil jeg sige, at hvis det handler om dansk statsborgerskab, giver vi jo typisk 3.000, 4.000, 5.000 statsborgerskaber i løbet af et år, og hvis man ser alene på de sidste 10 år, er der kommet 150.000 udlændinge til. Den største gruppe er ukrainere. På et tidspunkt får de selvfølgelig også dansk pas, men de får ikke dansk pas, lige så hurtigt som de kommer hertil. Så jeg er ikke enig i, at det bare ændrer sig, fordi vi giver statsborgerskab til flere.

Spørgeren.

Det er jo en fokusforskydning. Fertilitet er en meget, meget lille del af det her. Overordnet set handler det jo om indvandring, altså at man hiver rigtig mange mennesker hertil, som gør op for den faldende befolkning, der er. Så vil jeg jo også sige til ministeren, at når vi kigger på ikkevestlige indvandrere som et bredt begreb, er det fuldstændig rigtigt, men kigger vi specifikt på mellemøstlige indvandrere og mellemøstlige efterkommere, altså særlig på indvandrere fra specifikke områder, så er situationen altså en lidt anden.

Der synes jeg bare ikke, at ministeren kommer med nogle særlige konkrete svar på, om det overhovedet er noget, der bekymrer ham, eller om ministeren i lighed med udenrigsministeren og andre mener, at vi kan kompensere for den udvikling ved at hente en masse folk hertil fra Indien og Afrika og alle mulige andre fjerne steder.

Ministeren.

Det mener jeg ikke er det, udenrigsministeren har sagt. Hvis vi bare bliver ved det, vil jeg sige, at jeg ikke mener, at regnskabet går op, hvis vi siger, at når der er en faldende fertilitet, henter vi nogle folk fra Afrika, og så går det lige op. Det tror jeg ikke kommer til at ske. Jeg tror, at det, der kommer til at ske, er, at der i en række lande i Europa vil være folk, der rejser til Danmark, ligesom det jo i øvrigt sker i øjeblikket. De største grupper, der får statsborgerskab, er folk fra Storbritannien, folk fra Tyskland og folk fra Polen. Det er tre lande, som der er en tilstrømning fra til Danmark, og det kan jeg ikke se noget stort problem i, ligesom jeg heller ikke kan se det i forhold til nogle af de store indvandrergrupper. Lad os tage to ikkevestlige grupper: bosniere og tamiler fra Sri Lanka. Det er grupper, som er kommet hertil inden for de sidste 40 år i et ret stort antal, men som jo tydeligvis også har integreret sig godt i det danske samfund, og hvis det er den vej, det går, så synes jeg ikke, at det er en udfordring. Men det er klart, at vi ikke skal subsidiere et faldende fødselstal ved så at øge indvandringen. Det er jeg enig i.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Den sidste bemærkning, som ministeren kommer med, er jeg meget glad for, nemlig at vi ikke skal subsidiere den faldende fødselsrate rette og den faldende fertilitet med indvandring. Det er jeg bare ikke sikker på er hele regeringens holdning. Nu har udenrigsministeren jo været ude at sige, at det er noget, vi er nødt til at gøre noget ved, og at vi er nødt til at gøre noget ved den her problematik, og jeg er overbevist om, at på et eller andet tidspunkt kommer der et konkret forslag fra regeringen, som handler om lige netop det, der bekymrer os i Dansk Folkeparti, nemlig at man i stedet for at sørge for, at danske familier får flere børn, så vil hente en masse mennesker hertil fra fjerne egne af verden, som er svære at tilpasse til den danske kultur. Det synes vi ikke er en god idé. Det håber jeg virkelig heller ikke at regeringen kommer til at gøre.

Ministeren.

Det mener jeg overhovedet heller ikke er det, som udenrigsministeren har sagt. Han har peget på, at der helt grundlæggende er et problem med, at der bliver født færre børn i Danmark, end der skal til for at opretholde vores befolkningsudvikling, og det mener jeg også er et problem. Jeg har ikke hørt nogen sige, at det så skal subsidieres med, at vi tager folk fra udlandet. Jeg vil også bare sige, at det jo sker i vid udstrækning; vi får masser af folk til landet. I øjeblikket kommer der folk fra EU-lande, altså fra Polen, Rumænien, Tyskland og andre lande. Der kommer tusindvis af folk til Danmark hvert eneste år. Der kommer 2.000 folk fra Indien til Danmark hvert eneste år. Og de indgår i vores samfund, og det tror jeg også at de kommer til at blive ved med i de kommende år.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er ligeledes til udlændinge- og integrationsministeren, og spørgsmålet bliver stillet af hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.