Spm. nr. S 70

13) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Sandra Elisabeth Skalvig (LA):

Mener ministeren, at Københavns Universitet har foretaget en fornuftig ressourceprioritering, når 228 årsværk på Københavns Universitet er ansat til at lave kommunikation, jf. Søren K. Villemoes og Christoffer Zieler: »Det kommunikerende universitet« i Weekendavisen den 25. august 2023?

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 70

13) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Sandra Elisabeth Skalvig (LA):

Mener ministeren, at Københavns Universitet har foretaget en fornuftig ressourceprioritering, når 228 årsværk på Københavns Universitet er ansat til at lave kommunikation, jf. Søren K. Villemoes og Christoffer Zieler: »Det kommunikerende universitet« i Weekendavisen den 25. august 2023?

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 70

13) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Sandra Elisabeth Skalvig (LA):

Mener ministeren, at Københavns Universitet har foretaget en fornuftig ressourceprioritering, når 228 årsværk på Københavns Universitet er ansat til at lave kommunikation, jf. Søren K. Villemoes og Christoffer Zieler: »Det kommunikerende universitet« i Weekendavisen den 25. august 2023?

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder:

Mener ministeren, at Københavns Universitet har foretaget en fornuftig ressourceprioritering, når 228 årsværk på Københavns Universitet er ansat til at lave kommunikation, jf. Søren K. Villemoes og Christoffer Zieler: »Det kommunikerende universitet« i Weekendavisen den 25. august 2023?

Ministeren.

Tak for det. Jeg tror i virkeligheden, det umiddelbare svar er, at det kommer an på, hvad den stigning egentlig er et udtryk for. For jeg synes, det er vigtigt, at universiteterne formidler deres viden til omverdenen, så de penge, som vi bruger på forskning f.eks. og innovation kan gøre gavn bredt i samfundet. Det fremgår i øvrigt også af universitetsloven, at universiteterne skal udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund, og at universiteternes forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Derfor kan det jo godt give god mening, at der er medarbejdere på universiteterne, som arbejder med kommunikation og formidling.

Om 228 årsværk ansat til at lave kommunikation er det rigtige eller rette antal, vil jeg lade være op til ledelsen på Københavns Universitet at vurdere, for KU er som de øvrige universiteter selvejende institutioner, og det er derfor ledelsen på Københavns Universitet, som har ansvaret for universitetets opgaver og for at prioritere universitetets ressourcer. Og det har jeg sådan set tillid til at de gør.

Så har jeg også noteret mig, at Københavns Universitet har igangsat et effektiviseringsarbejde, hvor de bl.a. har undersøgt, hvor mange medarbejdere der arbejder med kommunikation. Som minister for området finder jeg det fornuftigt, at man på Københavns Universitet har fokus på at have en effektiv ressourceudnyttelse og løbende vurdere, om deres opgave og medarbejdersammensætning er den rette.

Spørgeren.

Tak for svaret. I artiklen står der bl.a., at Københavns Universitet efter en større sparerunde i 2016 har fordoblet antallet af kommunikationsmedarbejdere. Dengang var antallet nede på 111, og nu står vi 7 år efter og er oppe på et antal, der hedder 228 årsværk. Hvad tror ministeren er årsagen til den massive stigning inden for de sidste 7 år? Og mener ministeren, at det er en fornuftig prioritering, eller mener ministeren, at man eventuelt kunne bruge ressourcerne bedre?

Ministeren.

Jeg tror ikke, at jeg sådan skal tro noget om, hvad der ligger bag den vækst i antallet. Jeg kan så også forstå – det fremgår også af Weekendavisens artikel – at der vist også er noget med opgørelsesmetoderne, hvor man i den første opgørelse ligesom har taget dem, der havde ansættelsestitlen kommunikationsmedarbejder, og nu i den her seneste opgørelse, hvor tallet jo ganske rigtigt er steget, har kigget mere bredt på det. Hvad det er udtryk for, ved jeg ikke. Der er også forskellige eksperter, som udtaler sig i artiklen, og som peger på, at det jo sådan set kan være fornuftigt nok, hvis det er et udtryk for, at man fra det omgivende samfund interesserer sig mere for, hvad forskerne kan og ved og vil formidle. Hvis det er det, der ligger bag det, kan det jo sådan set være fornuftigt nok.

Tak. Spørgeren.

Man kan sige, at i artiklen bliver det i hvert fald konkluderet, at uanset hvilken måde man ligesom opgør antallet af kommunikationsmedarbejdere på, har der været et massiv stigning i antallet. Og jeg er sådan lidt nysgerrig på, om ministeren er tilfreds med den udvikling, der har været.

Ministeren.

Det vil jeg simpelt hen tillade mig at svare hverken ja eller nej til. For det første mener jeg ikke, det er min opgave. Det er Københavns universitets ledelse, som foretager den prioritering inden for de rammer, som selvfølgelig er gældende. Så vil jeg for det andet også være varsom med nødvendigvis at tage en stigning i antallet af kommunikationsuddannede, uanset hvilken ansættelsestitel man så måtte have, som et udtryk for noget, der bare er overflødigt, for det er en vigtig opgave for universiteterne at meddele sig til det omgivende samfund. Jeg tror også, at hvis man kigger på partiernes økonomier her i Folketinget, vil man formentlig også se en vækst i antallet af kommunikationsmedarbejdere.

Spørgeren.

I artiklen fremgår det også, at Københavns Universitet bruger hele 7 pct. af deres samlede årsværk på kommunikation. Er ministeren bekendt med, om dette også gør sig gældende på andre universiteter?

Ministeren.

Det er jeg på stående fod ikke bekendt med, hverken i den ene eller den anden retning.

Dermed tak til både ministeren og spørgeren. Hermed er spørgetiden afsluttet med enkelte udfordringer undervejs, men igennem kom vi. Tak for svar, og tak for spørgsmål.

(Talen er under udarbejdelse)