Spm. nr. S 636

6) Til økonomiministeren af:

Signe Munk (SF) (medspørger: Carl Valentin (SF)):

Vil regeringen sikre, at landbrugsaftalens mål om CO2-e-reduktioner på 55-65 pct. i forhold til 1990 indfries?

Skriftlig begrundelse

Da regeringens økonomiminister har været afsender på den offentlige kommunikation om CO2-afgift på landbruget på vegne af regeringen, stilles spørgsmålet til økonomiministeren.

Værsgo.

Vil regeringen sikre, at landbrugsaftalens mål om en CO2-e-reduktion på 55-65 pct. i forhold til 1990 indfries?

Ministeren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Regeringen står på mål for det, som et bredt flertal af Folketingets partier har aftalt i forbindelse med landbrugsaftalen, og det fremgår også af regeringsgrundlaget. Landbrugsaftalen bygger på en bred vifte af indsatser og forudsætninger, som jo tog udgangspunkt i det udfordringsbillede og de forventninger og den viden, man havde på det tidspunkt. Og derfor fremgår det også af landbrugsaftalen, at der skal foretages et genbesøg af den i 2024, og at det skal ses i sammenhæng med grøn skattereform, og at et af de elementer, der skal behandles i den forbindelse, også er håndteringen af reduktionsmålet.

Fru Signe Munk.

Der bliver færre sommerfuglearter, lærken mangler et sted at bygge sin rede, og det er ikke rigtig til at finde en skrubbe i de danske fjorde. Og drivhusgasserne giver vildt vejr med varmerekorder og stormfloder. Alle de problemer kan vi ikke løse, uden at vi får landbruget med om bord. Landmændene er dem, der ejer allermest jord i Danmark, og derfor sidder de også med nøglen til mere natur, til renere fjorde og til en lavere klimabelastning.

Desværre har landbruget jo bare ikke gjort så meget ved deres CO2-udledning. Det har faktisk stået bomstille i 15 år. Imens har vi set andre dele af samfundet gå igennem den grønne omstilling. Ser man på energisektoren, er de tæt på at reducere deres CO2-udledning med 100 pct. i 2030 med det arbejde, der allerede er lagt for dagen. Og selv om der er flere landmænd, der fortæller om deres grønne ambitioner – og tak for det – kan vi desværre endnu ikke se det i tallene, når CO2-udledningen tælles op.

Kort og godt kan man sige: Der er jo ikke sket nok ad frivillighedens vej, og derfor har vi netop også i landbrugsaftalen fra 2021 sat et klimamål for landbruget på 55-65 pct. Venstre er også med i den aftale, og jeg er glad for, at økonomiministeren nu endelig er klar i spyttet om, at Venstre stadig står bag det mål. Men så er spørgsmålet jo, hvordan der skal leveres på det mål. Og kigger man på CO2-afgiften og de modeller, der er lagt frem, så er det lige nu kun en CO2-afgift på linje med industriens på 750 kr., som faktisk kan sikre, at reduktionsmålet lige præcis nås.

Derfor er mit spørgsmål til økonomiministeren: Er det CO2-afgiften, der skal levere, for at landbruget når i mål med reduktionsmålet, eller er det skatteyderne, der skal give endnu flere penge til landbruget end den milliard, de allerede giver om måneden?

Økonomiministeren.

Regeringen har besluttet at nedsætte en grøn trepart. Og jeg ser personligt frem til det videre arbejde i den grønne trepart, hvor målet jo ikke kun er at adressere det, som spørgeren adresserer til sidst, nemlig CO2-afgiften, men også i det hele taget at finde bredt funderede og langsigtede løsninger for grøn omstilling af landbruget og være med til at samtænke økonomisk bæredygtig udvikling af fødevareerhvervet i processen med at indfri de mål og de bundne opgaver, vi har i forhold til vores klima og i forhold til natur, drikkevand og skovrejsning – vigtige temaer bredt set. Og der er det en prioritet for regeringen, at vi i den grønne trepart lykkes med finde de løsninger, der kan levere på det. CO2-afgiften indgår som et element i den øvelse, og regeringen har jo tilkendegivet, at vi kommer til at fremlægge et forslag til en klimaafgift på landbruget i kølvandet på den grønne trepart.

Fru Signe Munk.

Men så bliver jeg bare nødt til at spørge igen, for der er to veje at gå. Allerede i dag giver danske skatteydere 1 mia. kr. om måneden i tilskud til dansk landbrug. Man kan godt forestille sig den vej at sende en større regning til skatteyderne, man kan også vælge CO2-afgiften, og det er kun Svarerudvalgets model et, en CO2-afgift på 750 kr., som leverer på reduktionsmålet for landbruget. Så jeg skal bare spørge igen: Hvad mener ministeren så skaber mest sikkerhed for at nå klimamålet – afgift eller tilskud?

Økonomiministeren.

Jeg kommer ikke til i dag at vælge hverken de konkrete virkemidler eller den konkrete afgiftsmodel. Vi kommer i den grønne trepart til at arbejde både med CO2-afgift og med andre ting, der også skal være med til at adressere nogle af de hensyn, der er til miljø, biodiversitet, drikkevand osv. Derfor bliver det en bred vifte af initiativer, der vil være på bordet i den grønne trepart, med det mål at finde de langsigtede, bæredygtige løsninger, der gør, at vi løser de opgaver, vi står foran.

Jeg byder nu velkommen til medspørger hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Den danske klimapolitik hviler på, at vi skal reducere med 70 pct. frem til 2030, og med landbrugsaftalen lavede man jo et lempeligere reduktionsmål for landbruget. Der skulle man reducere med 55-65 pct., og i forvejen skal landbruget med den klimapolitik, vi har, reducere med mindre end andre sektorer i Danmark. Det er derfor, vi spørger lidt til, om man står på mål for det mål på en reduktion på 55-65 pct. i landbruget, eller om man faktisk mener, at det også kan genbesøges. For som jeg hørte ministerens første svar, gik det jo på, at landbrugsaftalen skulle genbesøges, men det betyder vel ikke, at målet skal genbesøges? Som jeg læser aftalen, står der alene, at der skal gøres status på overholdelsen af målet. Så kan jeg ikke bare få ministeren til igen at bekræfte, at målet ikke skal genbesøges, og at det ligger fast?

Økonomiministeren.

Det er rigtigt, at der er en målsætning om en 70-procentsreduktion. Det, som man også vil kunne se af Svarerrapporten, er jo, at der også er en række andre klimamål, der er relevante for landbruget. Det gælder EU's byrdefordelingsaftale, og det gælder LULUCF-forordningen, og der vil man jo også kunne se, at i virkeligheden er det i den sammenhæng, også når man ser på Svarerudvalget, principielt set nemmere så at sige at opfylde 70-procentsmålet, som er et punktmål i 2030, end det er at leve op til f.eks. byrdefordelingsaftalen og LULUCF-forordningen. Det er klart, at det er alle klimamålene, der er relevante for overvejelserne om, hvordan man bedst kommer i mål med den grønne omstilling af landbruget.

Så refererede jeg ret ordret til det, der står, og jeg sagde, at regeringen står på mål for det, der er aftalt i forbindelse med landbrugsaftalen, og det, der fremgår af regeringsgrundlaget. Så fremgår det også af landbrugsaftalen, at der vil være et genbesøg i 2024. Det skal ses i sammenhæng med grøn skattereform, og et af de elementer, der behandles i den forbindelse, er håndteringen af reduktionsmålet.

Hr. Sigurd Agersnap.

Det, der står i landbrugsaftalen, er, at aftalen samlet skal genbesøges, men der skal gøres status på målet. Ministeren har bl.a. udtalt i Altinget: »Af landbrugsaftalen fremgår desuden, at der skal foretages et genbesøg af aftalen i 2024 i sammenhæng med Grøn Skattereform, herunder håndtering af reduktionsmål.« Det var et citat. Det, jeg prøver at spørge til, er: Mener ministeren, at genbesøget også kan være en reduktion af reduktionsmålet, altså kan man gå under 55 pct. på landbrug?

Økonomiministeren.

Regeringen står på mål for det, der er aftalt i landbrugsaftalen. Og som jeg sagde før, bygger den på en bred vifte af indsatser og forudsætninger, som korresponderede med det udfordringsbillede, der var på det tidspunkt, og i forbindelse med genbesøget af landbrugsaftalen vil der selvfølgelig også blive set på reduktionsmålet.

Vi siger tak til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Det sidste spørgsmål bliver stillet af fru Signe Munk. Værsgo.

For nylig ændrede klimafremskrivningen sig, og der kom nogle nye tal for noget landbrugsjord, og så blev opgaven i forhold til at få bragt CO2-udledningerne ned reduceret. Men det er jo sådan, at klimafremskrivningen kan gå op og ned, og jeg vil bare høre, om der, hvis vi får en klimafremskrivning, der viser, at klimaopgaven er større, end den er nu, så er parathed hos ministeren til at gøre mere i forhold til at reducere CO2-udledningerne i landbruget, end der kræves lige nu.

Økonomiministeren med en afsluttende bemærkning.

Regeringen tager selvfølgelig løbende bestik af, hvad det er for et datagrundlag, vi står på, og derfor vil vi selvfølgelig også tage bestik af eventuelle ændringer, der måtte komme undervejs. Jeg tror dog også, man må gøre sig klart, at ud over der er et mål i 2030, er der også klimamål, når vi kommer på den anden side af 2030, og derfor er det selvfølgelig også væsentligt, at man har et blik for, hvordan man kommer i mål med reduktioner, der også vil have en effekt efter 2030 og også kan bidrage til at indfri de langsigtede klimamål.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til økonomiministeren og tak til fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til miljøministeren og fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet, som stiller spørgsmålet.