Spm. nr. S 616

17) Til skatteministeren af:

Dennis Flydtkjær (DD):

Mener ministeren, at man med en CO2-afgift på landbruget kan sikre, at der ikke sker en prisstigning på helt basale fødevarer?

Værsgo.

Ja, det er jo lidt et emneskifte, men jeg læser spørgsmålet op, som jeg skal: Mener ministeren, at man med en CO2-afgift på landbruget kan sikre, at der ikke sker en prisstigning på helt basale fødevarer?

Værsgo til ministeren.

Jeg skal lige være helt sikker på, at det er spørgsmål nr. S 616. Tak for spørgsmålet. For lige at starte, og det mener jeg sådan set er væsentligt i den her debat, vil jeg, lidt ligesom min kollega beskæftigelsesministeren også gjorde det tidligere, sige, at man, hvis man anerkender, at klimaforandringerne er menneskeskabt og vi også har en forpligtelse til at gøre noget ved det, så også er nødt til at finde ud af, hvordan man så gør det. Jeg har nu været skatteminister i 2 år, og jeg er faktisk temmelig stolt af, at jeg har været med til at lave nogle af de største klimaaftaler, der er lavet, nemlig bl.a. en CO2-afgift på industrien. Vi har lavet en beskatning af den tunge vejtransport i forhold til forurening, og nu står vi så over for at kigge på landbruget.

Og hvorfor starter jeg der? Det gør jeg, fordi Danmarksdemokraterne, som jeg forstår det, sådan set også tilslutter sig klimaloven, og klimaloven, som vi jo har lavet med et bredt flertal i Folketinget, siger jo, at vi skal nå nogle mål, bl.a. inden 2030, og derfor er man jo nødt til at stille sig det spørgsmål, om man, hvis man skal nå det mål, så kan lade være med at gøre noget, og det mener jeg ikke man kan.

Så skal vi gøre det klogt, og derfor har vi jo bedt et ekspertudvalg kigge på, hvordan vi kan indrette de her afgifter. De er kommet med en rapport, og det er deres tre modeller, og så har vi sat os sammen med landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri, Dansk Metal, Fødevareforbundet, Kommunernes Landsforening og CONCITO og har lavet en grøn trepart, hvor vi har spurgt, hvordan vi, hvis vi skal gøre det på en klog måde, skal gøre det.

Der er en lang række ting, vi skal kigge på, herunder selvfølgelig også, hvad der jo har været et af spørgsmålene, om man i virkeligheden skulle lægge afgiften på forbruget i stedet for på produktionen. Det siger eksperterne er en dårlig idé af alle mulige årsager, som jeg ikke har tid til at uddybe her, og noget af det, som vi i det her er optaget af, er det samme, som vi er optaget af hele vejen igennem, altså at gøre det socialt balanceret, så vi gør det på en måde, hvor vi udvikler og ikke afvikler, altså at vi udvikler dansk fødevareproduktion og sørger for, at den almindelige forbruger også kan følge med.

Derfor er vi selvfølgelig også optaget af eventuelle prisstigninger, der måtte være som en konsekvens af den øvelse, som vi nu er startet op på, men som vi jo langtfra har konkluderet på.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg ved næsten ikke, om jeg skal læse spørgsmålet op igen, for der var et langt svar, men man kom jo ikke rigtig ind på det, jeg egentlig spurgte om, altså om man, hvis man laver en model for en CO2-afgift på landbruget, kan sikre, at fødevarepriserne ikke kommer til at stige. Og det er jo egentlig et ja-/nejspørgsmål, og jeg kunne næsten hjælpe med at give svaret, i hvert fald ud fra Michael Svarer-rapporten, der er kommet. For der er kommet tre modeller, og i alle modellerne ser man, at priserne på fødevarerne kommer til at stige. Man kommer ifølge alle modellerne også til at tabe arbejdspladser, men det er jo ikke det, jeg har spurgt om.

Så ministeren kan jo bare svare ja eller nej på, om det er muligt at sikre, at der ikke kommer til at være prisstigninger på ganske almindelige fødevarer, hvis man vælger at lave en CO2-afgift på landbruget.

Værsgo til ministeren.

Jeg har forstået, hvad der er Danmarksdemokraternes position her, altså at sige nej til den klimaaftale, vi lavede med industrien, sige nej til det, vi har gjort på transportområdet, og nu at sige nej til, at vi skal gøre noget i forhold til fødevareproduktionen, og samtidig siger Danmarksdemokraterne ja til klimaloven og anerkender, som jeg forstår det, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og det er selvfølgelig en nem position at indtage. Hvis man så gerne vil gøre noget ved det, er man nødt til at sætte sig i et lokale med alle de relevante parter og finde ud af, hvordan man så gør det.

For så at være helt konkret: Kan jeg så garantere, at den model, vi lander på, ikke vil føre til en eller anden form for overvæltning på priserne? Det kan jeg selvfølgelig ikke garantere. Men vi er ikke engang nået dertil endnu, og det er jo derfor, jeg tillader mig at sige, hvad det er for et arbejde, vi har i gang, i stedet for at konkludere, sådan som spørgsmålet her lægger op til.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Grunden til, at jeg interesserer mig for det, er jo bl.a., at under den seneste valgkamp udtalte ministerens egen partiformand, og nu citerer jeg:

»En enlig mor med tre børn, som alle sammen går til fodbold, hun laver en gang imellem spaghetti-kødsovs ... Og jeg har ikke lyst til at lægge ekstra afgifter på det, jeg betragter som værende helt almindelige fødevarer«.

Jeg vil bare høre, hvordan det kan være, regeringen er gået væk fra det. Altså, det var jo en fremragende og god ambition, at ganske almindelige fødevarer ikke skal være dyrere, men med en CO2-afgift på landbruget vil ganske almindelige fødevarer blive dyrere. Så jeg vil bare høre, hvorfor det er, regeringen er gået væk fra det her, synes jeg, fornuftige standpunkt, man havde i valgkampen.

Tak. Værsgo til ministeren.

[Lydudfald] ... konklusionen i det spørgsmål, og jeg har lige forklaret, hvad processen er, og hvordan vi arbejder på det. Jeg kan jo ikke stille spørgsmål til spørgeren, og spørgeren kan ikke svare, men hvis jeg kunne, ville jeg sige, at jeg har været i debat med fru Inger Støjberg, der siger, at ja, Danmarksdemokraterne tilslutter sig klimaloven, og at ja, Danmarksdemokraterne anerkender, at klimaforandringerne er menneskeskabte, men Danmarksdemokraterne siger nej til klimaaftaler om industri, transport og fødevarer. Derfor kan man spørge, hvad alternativet så er for Danmarksdemokraterne. Det er at gøre ingenting og sige, at det er ligegyldigt, om vi så når at gøre noget ved de her menneskeskabte klimaforandringer.

Er jeg optaget af, at priserne på fødevarer ikke eksploderer, og at det ikke kommer til at koste mange arbejdspladser? Ja, det er jeg i den grad, for opgaven er at udvikle og ikke at afvikle. Det, som spørgeren så ikke nævner af det, der står i regeringsgrundlaget, er, at vi skal gøre den her øvelse på en måde, hvor vi jo følger de principper, der er i den klimalov, som Danmarksdemokraterne også støtter, forstår jeg, nemlig at gøre det her socialt balanceret, og hvor man tager hensyn til, at vi skal udvikle og ikke afvikle, og tager hensyn til, at vi alle sammen, også den, der ikke tjener så mange penge – måske er vedkommende enlig mor og har nogle børn – faktisk kan gå ned og betale for de fødevarer, der er nede i supermarkedet.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg tror ikke, der er nogen steder, man kan finde et citat, hvor vi i Danmarksdemokraterne har sagt, at man skal gøre ingenting, men du kan finde utallige citater på, at vi er imod en CO2-afgift på landbruget, som gør fødevarerne dyrere og koster arbejdspladser; det er korrekt. Men at man skal gøre ingenting, er en anden sag. Det har vi aldrig sagt, og det mener vi heller ikke.

Jeg kan forstå på ministeren, at man siger, at man også er optaget af priserne. Det er jo sådan set positivt, og tak for det. Men kan man så ikke som regering garantere, at når man laver sådan en trepartsaftale, som vi skal i gang med at forhandle om om lidt, kommer fødevarepriserne ikke til at stige? Altså, hvis man er så optaget af, at priserne ikke skal stige, kan man vel også garantere her, at det er det, man går ind til forhandlingerne med, altså at man ikke skal opleve, at kødsovsen, som den enlige mor laver til sine børn, der spiller fodbold, bliver dyrere? Det er ganske almindelige, basale fødevarer. Kan ministeren ikke give en garanti for, at de ikke skal stige med den her aftale?

Tak. Værsgo til ministeren.

Det, jeg kan give en garanti for, er, at jeg er sindssygt optaget af, og det er regeringen, at danskerne, som vi er flest, kan betale for de fødevarer, der er nede i supermarkedet. Det er derfor, vi har været meget optaget af at håndtere den her inflationskrise, vi har været igennem, sørge for at give hjælp osv. Og jo, jeg har været i debat med fru Inger Støjberg, der siger nej, nej og nej til alle de aftaler, vi har lavet i forhold til klimaet, men samtidig åbenbart siger ja til, at klimaloven betyder noget.

Man kan godt indtage den position – det anerkender jeg – men det er jo ikke ærlig snak. For hvis man er oprigtig optaget af den stormflod, vi alle sammen mærker – der er måneder, hvor det er meget varmt, og bønder, som bliver ramt af, at klimaet forandrer sig utilsigtet – skylder man jo også et svar på, hvad vi så skal gøre ved det, og hvis man melder sig ud på forhånd og ikke engang vil forhandle og ikke engang vil sætte sig ned sammen med landbruget og finde løsninger, selv om landbruget har stået på ens årsmøde og bedt en om at komme ind i lokalet i stedet for at stå udenfor, skylder man også et svar til de mennesker, der bor ude på landet, og dem, der arbejder i landbruget, på, hvorfor man ikke vil gå ind at tage ansvar. Det må man jo så gøre op med sig selv. Vi andre forsøger at sætte os sammen med landbruget og finde løsninger, og det synes jeg faktisk er helt reelt, for det er den måde, vi udvikler det her samfund på.

Tak. Spørgsmål nr. 17 er besvaret. Tak til hr. Dennis Flydtkjær.

Så går vi videre til spørgsmål nr. 18. Det er også til skatteministeren, og det er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne som spørger.