Det kommer meget an på, hvordan vi former en kommende klimaafgift. Nu har jeg i det forrige svar lige været inde på, hvad grundlaget er, så jeg håber, at spørgeren er tilfreds med, at jeg ikke gentager hele den smøre – og det gør jeg så alligevel lidt, beklager. Hele grundlaget er jo, at vi tror på, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Vi tror på, at vi er nødt til at gøre noget aktivt for at sørge for, at vi ikke bare fortsætter med at opleve det, vi også oplever herhjemme og meget værre rundtomkring i verden: stormflod, høje temperaturer osv. Det vil sige, at hvis man skal gøre noget ved det, er man også nødt til at tage politisk ansvar.
Som jeg forstår Danmarksdemokraterne, vil man ikke tage ansvar for at omstille vores industri. Man vil ikke tage ansvar for at omstille vores transportsektor. Man vil ikke tage ansvar for at omstille vores fødevaresektor. Man vil ikke engang forhandle om det, selv om der er opfordringer direkte fra landbruget til Danmarksdemokraterne om at gøre noget ved det. Det er jo så jeres valg. Vores valg er at sætte os sammen med landbruget og en række organisationer – Danmarks Naturfredningsforening, fagforeninger, industri osv. – og kigge på, hvordan vi gør det her. Det vil sige, at der har vi nogle balancer for øje: det, at vi udvikler og ikke afvikler arbejdspladser i vores landdistrikter; det, at man kan betale; og det, at vi skaber jobs.
Det spørgsmål, der ligger her i konklusioner, kunne være præcis det samme for 2 år siden, da vi gik ind til at skulle lave en klimaaftale for industrien. Man kan i den aftale også finde nogle tekniske beregninger af, hvad det i forhold til den ene afgift så vil koste i forhold til arbejdspladser. Mig bekendt er det jo ikke sådan, at man i industrien lige i øjeblikket tænker, hvor de der arbejdspladser er henne, som følge af afgiften. Nej, det er mere et spørgsmål om, om vi har hænder nok til de produktionsarbejdspladser, vi vil skabe i landdistrikterne for at udvikle ny teknologi, altså ccs, hvor man indfanger CO2 og lagrer det, det kæmpestore infrastrukturanlæg, vi skal bygge i forbindelse med havvind, og alt muligt andet.
Så det, vi har vist i Danmark, og det, vi har sat os for at vise resten af verden i forbindelse med klimaloven, er, at vi kan skabe arbejdspladser og teknologi, der kan udvikles og eksporteres. Det er jo også det, vi har for øje i forhold til den balance, vi gerne vil have, når vi nu sætter os sammen med landbruget og finder ud af, hvordan vi gør det her klogt, så vi udvikler og ikke afvikler dansk fødevareproduktion.