Jeg synes faktisk tilsvarende, at den her opgave, vi står over for, de klimaforandringer, som flere og flere jo også ser i deres hverdag udfolde sig, men også den klimalov, vi hver især har forpligtet os på at levere på, kalder på, at vi faktisk drøfter tingene grundigt, at vi gør det på et forberedt udgangspunkt med en ekspertgruppe, der har siddet ordentligt og sagligt og taget de her svære dilemmaer op, og at vi nu gør det i en trepartsdrøftelse med de forskellige interesserede og implicerede parter.
Det synes jeg faktisk tjener vores demokrati til ære, og jeg tror også, at det er den måde, vi får de bedste løsninger på, og det ser jeg frem til at se resultaterne af.