Spm. nr. S 586

14) Til børne- og undervisningsministeren af:

Karina Adsbøl (DD):

Hvad er ministerens holdning til at iværksætte initiativer, der fremover tydeliggør, hvordan kommunalbestyrelser og skoler kan skærme børn, som har udvist grænseoverskridende adfærd og begået overgreb på andre børn, fra de krænkede børn med henblik på at iværksætte de rette indsatser for børnene, der har krænket og er blevet krænket, såvel som deres forældre?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Bekymrede forældre sender brev til minister: - Der må være konsekvenser« bragt den 15. februar 2024 på TV 2’s hjemmeside.

Værsgo.

Er det det nye spørgsmål, jeg skal læse op? (Formanden: Ja.) Okay. Hvad er ministerens holdning til at iværksætte initiativer, der fremover tydeliggør, hvordan kommunalbestyrelser og skoler kan skærme børn, som har udvist grænseoverskridende adfærd og begået overgreb på andre børn, fra de krænkede børn med henblik på at iværksætte de rette indsatser for børnene, der har krænket og er blevet krænket, såvel som deres forældre?

Ministeren.

Igen tak for spørgsmålet. Jeg vil godt sige lidt om de regler, der findes i dag, og som jo kan anvendes i dag, både dem, der står i folkeskoleloven, i ordensbekendtgørelsen og i undervisningsmiljøloven.

Kommunerne og den enkelte folkeskole har inden for de rammer en væsentlig grad af frihed til at tilrettelægge undervisningen og øvrige aktiviteter på skolen med udgangspunkt i de konkrete elevers forudsætninger og behov. Skolerne har f.eks. mulighed for at iværksætte tolærerordninger, holdundervisning i mindre grupper, trivselsaktiviteter og meget andet, som skal understøtte skolens ordensregler og værdiregelsæt.

Ordensbekendtgørelsen indeholder foranstaltninger, der kan iværksættes, når en elev ikke overholder de ordensregler eller det værdiregelsæt. Der er bl.a. mulighed for udelukkelse fra undervisningen i op til 10 dage og overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden skole i kommunen. Hvis skolen vurderer, at elevens grænseoverskridende adfærd skyldes sociale eller emotionelle problemer, skal pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages. Skolens ledelse og medarbejdere har derudover en skærpet underretningspligt efter sociallovgivningen.

Herudover kommer reglerne i undervisningsmiljøloven, hvor det fremgår, at eleverne har ret til et godt undervisningsmiljø, og at det skal foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Skolens ledelse skal iværksætte en handlingsplan, senest 10 dage efter at man har konstateret problemer med det psykiske undervisningsmiljø, f.eks. hvis der er tale om mobning. Det kan f.eks. være indførelse af ekstra tilsyn i skolegården eller skærpelse af fokus på fælles retningslinjer for god klasseledelse. Der findes altså flere regelsæt, der kan bringes i anvendelse.

Når det er sagt, mener jeg også, at der er grundlag for at se på, om der er behov for yderligere regler for at forhindre, at sådan noget kan ske, og give skoleledelser og kommunale forvaltninger de bedst mulige værktøjer på hånden til at håndtere den her slags sager. Det er bl.a. noget af det, jeg meget gerne vil diskutere med Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg på vores møde i morgen.

Fru Karina Adsbøl.

Tak, og det møde ser jeg også frem til. Men jeg kunne godt tænke mig at høre: Med ministerens nuværende indsigt i sagen, forældrenes beretning og den dokumentation, der foreligger, for grænseoverskridende adfærd og krænkelse, er det så ministerens vurdering, at der er blevet handlet rettidigt og korrekt fra skoleledelsens og kommunens side – altså med den viden, der er tilgængelig? Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at få ministerens svar på.

Ministeren.

Det er ikke sådan, at jeg har indsigt i de konkrete underretninger, der er indgivet til forvaltningen på Køge Rådhus. Jeg mener heller ikke, at jeg som undervisningsminister skal ned og forholde mig til konkrete afgørelser i enkeltsager.

Men det, vi har tilbudt fra Undervisningsministeriets side, er at understøtte og hjælpe Køge Kommune og skoleledelsen på Borup Skole med at bruge de eksisterende muligheder, der er i de eksisterende regelsæt og den eksisterende ordensbekendtgørelse, og hjælpe familierne i Borup med at komme igennem en svær situation, som de er i og har været i et stykke tid.

Spørgeren.

Jamen jeg er bekendt med, at Køge Kommune selv har rakt ud til ministeriet for at blive kigget over skulderen.

Er ministeren så enig med borgmesteren og partifællen Marie Stærke, når hun siger, at der ikke er en finger at sætte på kommunens håndtering af sagen, fordi kommunen har fulgt op på de underretninger og henvendelser inden for 24 timer, som loven foreskriver? Jeg vil bare minde ministeren om, at vi altså har fået en henvendelse fra en række forældre, 136 forældre, der har skrevet et brev til os. Altså, mener ministeren, at det er godt nok?

Ministeren.

Jeg har selvfølgelig også læst den henvendelse, der er kommet fra en gruppe forældre, en større gruppe forældre i Borup, og jeg har ikke noget grundlag for at dømme Køge Kommunes sagsbehandling i det her forløb. Det har jeg simpelt hen ikke nok indsigt i grundlaget for de konkrete afgørelser, der er truffet, og de sagsskridt, der er taget undervejs, til. Noget af det er jo lovgivning, som er knyttet til folkeskoleloven og undervisningsmiljøloven, men det kan også være barnets lov eller anden socialpolitisk lovgivning, der hører til et helt andet ministerium. Derfor er det ikke kun Undervisningsministeriet, men også andre myndigheder, der er indblandet i støtten til Køge Kommune og lokalsamfundet i Borup.

Fru Karina Adsbøl med et afsluttende spørgsmål.

Jamen det er jo netop det, det er, og derfor har jeg da også en stor forventning om, at ministeren har haft en dialog med sin kollega, social- og boligministeren, for der er netop flere områder, det går ind over dér. Men må jeg ikke høre ministeren, om ministeren ikke er enig i, at der da er noget galt, når episoder som dem, vi har hørt om i Borup, kan stå på så længe, som de har. Hvad mener ministeren er forklaringen på, at det kan stå på så længe, uden at der er blevet sat ind med initiativer, der faktisk kunne løse de udfordringer, der er?

Ministeren.

Jeg er enig i, at der er noget galt – det er bare at tænde for fjernsynet og se de forældre eller læse det brev, vi har fået – men om det skyldes, at det eksisterende landsdækkende regelsæt ikke er tilstrækkeligt for, at skoleledere og kommunale forvaltninger kan håndtere de situationer, der opstår, eller om det skyldes, at man i en konkret kommune på en konkret skole ikke har benyttet sig af de muligheder, der allerede findes. Det mener jeg er for tidligt at konkludere hårdt på. Men indtil videre er min overvejelse bare dels at få afdækket problemets omfang og karakter, dels at overveje, om der så er noget i det regelsæt, herunder i ordensbekendtgørelsen, der skal ændres; ikke med henblik på at afgørelserne skal træffes inde på Slotsholmen, men med henblik på at støtte kommuner og skoler i at træffe de rigtige beslutninger tidligt og forebyggende, inden det stikker helt af og kører i grøften.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til børne- og undervisningsministeren og tak til fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Vi byder velkommen til udlændinge- og integrationsministeren, og det første spørgsmål bliver stillet af fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.