Spm. nr. S 575

12) Til beskæftigelsesministeren af:

Victoria Velasquez (EL):

Vil ministeren svare på det rimelige i, at mindsteudbetalingsreglen i dagpengesystemet straffer bygningsarbejderne, når de hyres og fyres så tilfældigt, som de gør?

Skriftlig begrundelse

Ikke langt her fra byggede Christian d. 4 Rundetårn tilbage i 1600-tallet. Går man op i toppen af Rundetårn og kigger ud over byen, så kan man virkelig se, hvor stor en gevinst bygningsarbejderne her i landet er for det danske samfund. De har bygget det hele, og de bygger stadig. En værdi der holder langt ud over deres egen levetid. De er nogle af de arbejdere på det danske arbejdsmarked, der har de mest fleksible ansættelsesforhold. Bygningsarbejderes opsigelsesvarsler måles ikke i hverken måneder, uger eller dage – men i timer. Herudover har virksomhederne mulighed for at hjemsende dem uden varsel.

Værsgo.

Vil ministeren svare på det rimelige i, at mindsteudbetalingsreglen i dagpengesystemet straffer bygningsarbejderne, når de hyres og fyres så tilfældigt, som de gør?

Ministeren.

I Danmark har vi et velunderbygget overenskomstsystem, der bl.a. er med til at sikre de omtalte bygningsarbejderes ansættelsesforhold. Det mener jeg er helt afgørende for et fair og ordentligt arbejdsmarked. Det skal meget gerne spille sammen med på den anden side et dagpengesystem, der har en særlig fleksibilitet og sikkerhed, både for arbejdsgivere og arbejdstagere.

Den nuværende regel stammer fra den seneste aftale om et tryggere dagpengesystem fra 2015. Dengang ændrede man reglerne og gik fra et ugebaseret til et månedsbaseret dagpengesystem. Det betød helt konkret, at man tilpassede reglen om mindsteudbetaling, så grænsen for ret til dagpenge blev ændret til mindst 2 dages ledighed på 1 måned frem for 1 dag på 1 uge. Det lempede reglerne, og det sikrede sammen med øvrige elementer i aftalen om supplerende dagpenge, at flere var berettiget til dagpenge, og at administrationen blev lettere.

Men til den historie hører også, at det oprindelig var sådan, at mindsteudbetalingsreglen blev indført for at mindske de administrative omkostninger for a-kasserne, når de manuelt skulle sidde og behandle de her sager. Derfor var det en del af at modernisere vores dagpengesystem, at udbetaling og administration blev mere digitaliseret.

Den virkelighed har selvfølgelig ændret sig – og derfor også tak for at bringe det op. Jeg mener, at det spiller ind i en større diskussion, og jeg vil også bare her i den her sammenhæng bringe frem, at regeringen både har planer og ønsker om at nytænke beskæftigelsesindsatsen i det hele taget, men at vi også stadig væk har den ambition, at vi vil have gennemskrevet dagpengereglerne, som tidligere er blevet aftalt. I lyset af det mener jeg, at det skal indgå i en større diskussion.

Fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Så tror jeg, at vi og flere af dem på tilhørerrækkerne, som jo er dem, der har formuleret spørgsmålet og har trukket det, de konkret oplever i deres hverdag, herind i Folketingssalen, gerne vil høre, om det så er en tilkendegivelse af, at det er noget af det, der skal ændres, når der skal ses på dagpengereglerne.

Netop argumentet for mindsteudbetalingsreglen, som har været, at man skulle lette a-kassernes udbetalingsadministration, er jo baseret på, at det skulle være manuelle processer, og at man ville skærme medlemmerne fra at skulle bruge alt for meget af deres uge på at lave dagpengepapirer og de dele, der har med udbetalingen at gøre. Men som ministeren netop var inde på, sker det jo digitalt i dag, og det betyder jo også, at det argument, der var for det før, er væk.

Derfor bør der jo ikke være nogen gode argumenter for at holde fast i den her regel. Så hvorfor skulle man gør det? Så skulle det være, fordi man synes, at det er rimeligt, at bygningsarbejdernes indtægt er lige så utilregnelig som det danske vejr. Vejret spiller en enormt stor rolle, og det er det, vi især ser. Jeg tror også, at det er derfor, brevet og henvendelsen kommer nu. Det har en kæmpe betydning, om det regner eller sner, eller hvad vejrforholdene kommer til at være. Det er ikke fair, at der nogle, der er så fleksible, som de faktisk er, og står så meget til rådighed, men at man kan se på deres lønningspose, at de betaler for den fleksibilitet. Så lever vi i hvert fald ikke op til, at der er det flexicuritysystem, som man siger at dagpengene skal være med til at sikre.

Derfor vil jeg gerne komme det lidt nærmere og spørge, om ministeren mener, at det er uretfærdigt, hvordan bygningsarbejderne straffes af mindsteudbetalingsreglen i dagpengesystemet, når de helt uden skyld sendes midlertidigt hjem, fordi vejret simpelt hen gør, at de ikke kan udføre deres arbejde – det er ikke dem, men det er vejret. Det er det spørgsmål, som jeg ved at flere af byggefolkene, murersvendene og de andre rigtig gerne vil have svar på her i Folketingssalen i dag.

Ministeren.

Tak for det, og også tak for at bringe en sag herind, som jeg tror har fået nogle nye perspektiver i takt med digitaliseringen, men også i takt med det vejrlig, som vi oftere og oftere ser. Det er blevet meget voldsomt, og jeg tror også – hvis jeg må citere fra tilhørerrækkerne – at det er taget til, og at man ser nogle andre mønstre, i forhold til hvordan vejret sørger for, at man bliver sendt hjem oftere. Det sætter sig selvfølgelig også i, hvor vigtige de her ordninger er. Det er jo et samspil mellem overenskomst og dagpengesystem. Sidst man lavede det her om, lempede man det, så der var nemmere adgang til supplerende dagpenge.

Men det er jo i sidste ende en politisk diskussion om, hvordan vi synes, at sikkerhedsnettet skal være. Jeg tror, at spørgeren og i hvert fald jeg har det sådan med både dagpengesystemet, men også systemet for supplerende dagpenge, at hvis man i årevis har passet sine ting og betalt ind til det, skal man også opleve, at der er et sikkerhedsnet, når man får brug for det.

Spørgeren.

Ja, præcis, og man kan sige, at i forhold til sikkerhedsnettet gavner den her fleksibilitet jo i særdeleshed virksomhederne. Og hvis man oplever, at vi ikke får det løst lovgivningsmæssigt i dagpengesystemet, mener jeg for det første ikke, at det er rimeligt, at de skal bruge politisk kapital i overenskomstforhandlingerne på noget makværk, vi egentlig burde rette op på herinde fra Christiansborg, og for det andet gør det det jo på samme tid også mindre fleksibelt for de virksomhedsejere, som jo lige nu oplever stor fleksibilitet, ved at de kan sende folk hjem. Så hvornår kan vi se, at vi får rettet op på den her jo egentlig oldgamle regel, som ikke har noget formål længere?

Ministeren.

Men det er jo lige præcis udgangspunktet: Det er en regel, vi har haft i årevis og senest lavede om med en aftale i 2015 og med lovikrafttrædelse i 2017, som lempede det. Jeg synes, det er på sin plads, at spørgeren tager det op her i dag, i forhold til om det er på tide at se på det igen. Det vil jeg bestemt ikke afvise. Men jeg synes også, at der er mange ting i gang på beskæftigelsesområdet, som det skal ses i kontekst med. Og i sidste ende er det jo så også en politisk beslutning, om man vil prioritere pengene til det.

Fru Victoria Velasquez med et afsluttende spørgsmål.

Det er på tide. I 2020 lovede den daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at vi faktisk skulle have den gennemskrivning af dagpengereglerne i midten af 2022. Nu er vi i 2024. Vi har ikke fået gennemskrivningen endnu. Så jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre: Hvornår kommer gennemskrivningen af dagpengereglerne? Og mener ministeren, at det her skal være en del af den gennemskrivning, og at det her er noget af det, vi kan se frem til bliver ændret?

Beskæftigelsesministeren.

Altså, de gode folk, som spørgeren har siddende på tilhørerrækkerne, kunne jo ikke beskrive dagpengelovgivningen uden at komme til at bruge mindre pæne ord over for mig, i forhold til hvor svær den er at forstå. Det er jo derfor, man har talt om en gennemskrivning. Det har jeg også bekræftet, efter jeg er trådt til i det seneste år, at jeg synes er på sin plads. Det er oplagt, at det så også er i den sammenhæng. Det er jo også derfor, der er forskellige organisationer osv., der har spillet ind med, om det her, når der kommer en gennemskrivning, så ikke er noget af det, der kunne ses på. Men som sagt er det i sidste ende en politisk afvejning, hvad man vil prioritere, og om det skal med.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til beskæftigelsesministeren og tak til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Jeg byder nu velkommen til børne- og undervisningsministeren. Og det første spørgsmål til ministeren bliver stillet af fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.