Spm. nr. S 55

14) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Hvad er ministerens holdning til, at fjernvarmepuljen er løbet tør for penge, selv om behovet for tilskuddet fortsat eksisterer?

Skriftlig begrundelse

Mindst 20 projekter er ærgerlige over, at de ikke kan komme videre med deres projekt, fordi fjernvarmepuljen er løbet tør. Det samme gør sig gældende for en række borgmestre, som er frustrerede. Der henvises til artiklerne »Tom pulje bremser grønne projekter: »Det er en katastrofe«« bragt den 29. august 2023 på Jyllands-Postens hjemmeside og »Borgerne flintrede rundt for at skifte naturgas med fjernvarme - men nu er statens penge sluppet op: - Vanvittigt, siger borgmester« bragt den 5. oktober 2023 på JydskeVestkysten Esbjergs hjemmeside.

Værsgo.

Tak. Spørgsmålet lyder: Hvad er ministerens holdning til, at fjernvarmepuljen er løbet tør for penge, selv om behovet for tilskuddet fortsat eksisterer?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne starte med at anerkende den store indsats, der gøres i det ganske land for at begrænse gasforbruget, herunder den indsats, som gøres for at rulle fjernvarme ud og erstatte gasfyr med varmepumper. Den store aktivitet skyldes bl.a., at der er afsat 4,9 mia. kr. til varmepuljerne fra 2020 til 2026. Heraf har 1,2 mia. kr. været til fjernvarmepuljen for perioden 2021 til 2023. I 2023 er der afsat 386,2 mio. kr. til fjernvarmepuljen, og puljen blev senest forhøjet i starten af året med tillægsaftale til aftale om inflationshjælp og sidste år med aftale om vinterhjælp. Puljens midler for 2023 blev dog ikke forhøjet med finansloven for 2023, hvor SF var med i aftalen. Som følge af puljerne er der givet støtte til 54 projekter, og det vidner om, at udrulningen er godt i gang.

Det kræver store prioriteringer, hvis staten skal støtte alle fjernvarmeprojekter i Danmark, og det kan føre til, at der kommer fjernvarme i områder eller husstande, hvor en individuel varmepumpe ville have været bedre. Derfor er det vigtigt, at vi kigger bredere på det end udelukkende at kigge på de statslige støttekroner. Vi har nedsat en NEKST-arbejdsgruppe, der hedder »Farvel til gas i danske hjem«, som snart vil rapportere, og som vil kigge hele vejen rundt om fjernvarmeprojekterne for at finde de løsninger, der gør, at fjernvarmen bliver udrullet så hurtigt som muligt de steder, hvor fjernvarme er det rigtige svar.

Regeringen har igangsat et tværministerielt analysearbejde, der ser på, om puljerne til udfasningen af olie- og gasfyr er hensigtsmæssige. Herunder ses der på muligheden for afløb, indretning og bedst mulig fordeling af midlerne mellem varmepuljerne.

Såfremt SF ønsker yderligere midler til fjernvarmeområdet, vil jeg foreslå SF – og det gælder selvfølgelig også andre partier – at bringe det op i de finanslovsforhandlinger, som skal til at gå i gang. Hvis det resulterer i, at der afsættes midler til fjernvarmepuljer i 2024, vil de resterende ansøgere, som muligvis ikke kan få tilsagn, kunne ansøge puljen igen på lige fod med andre potentielle ansøgere. På den måde sikrer vi også en ligebehandling af alle ansøgerne.

Spørgeren.

Jeg må jo forstå svaret sådan, at ministeren ikke selv synes, at fjernvarmepuljen sådan lige skal fyldes op. Det tror jeg fører til ærgrelse i de omkring 22 fjernvarmeprojekter, som lige nu ikke kan komme i gang. Det giver selvfølgelig en stor utilfredshed ude rundtomkring i kommunerne, som jo har brugt rigtig mange kræfter på at screene de her projekter, inden de ansøgte om at få del i den her fjernvarmepulje.

F.eks. er der et projekt i Årre ved Varde , hvor man meget gerne vil koble landsbyerne på grøn varme i et fællesskab. Det samme gør sig gældende i sønderjyske byer. Avnbøl og Ullerup ønsker også en grøn fjernvarme, men de kan faktisk ikke få det nu. Så derfor vil jeg igen lige spørge ministeren: Kunne det ikke være en god idé, at vi hjalp de her 22 projekter? Kunne ministeren ikke genoverveje sit standpunkt i forhold til at fylde den her pulje op igen?

Ministeren.

Det er egentlig et lidt mærkeligt spørgsmål, men lad mig alligevel prøve at svare på det. Størrelsen af puljer afgøres i finanslovsforhandlingerne i de tillægsaftaler, vi laver. Det er et vilkår, når vi har statslige puljer, at de ikke nødvendigvis kan dække den fulde ansøgningsmængde. Det har i øvrigt heller aldrig nogen sinde været en forudsætning for den aftale, som regeringen indgik med KL, og som også er reflekteret i den fælles aftale, vi har, om grøn strøm og varme fra sommeren 2022, at der skulle gives støtte til samtlige projekter.

Her kan man jo så vælge, om man vil stå ved de finanslovsaftaler, som man er med i, som SF med i, og som giver en begrænset mængde penge. Sådan er det, for nogle gange er efterspørgslen efter tilskudsmidler større end pengene. Og så kan man jo vælge i sit sind at være glad for, at så mange har fået. Så vil jeg bare erindre om, at det aldrig har været en forudsætning for udrulningen af fjernvarme i Danmark, at samtlige projekter skulle kunne støttes.

Ministeren fik lidt ekstra tid på grund af formandsskifte. Så er det spørgeren.

Altså, jeg synes stadig væk, det er en lidt ærgerlig holdning, og ministeren kunne vel også i regeringens finanslovsforslag have valgt at have lagt frem, at man gerne ville hjælpe de her projekter videre. Lige nu er puljen jo rent faktisk oversøgt med 240 mio. kr., og jeg synes som landdistriktsordfører, at det er utrolig vigtigt, at man får omstillet til grøn energi ude i mange af de her små samfund. Jeg tror jo også godt, at ministeren ved, at det kan være rigtig svært at låne ude i landdistrikterne til f.eks. en varmepumpe. Så det at komme med i sådan et fjernvarmefællesskab giver noget godt til de her landsbysamfund.

Så gav jeg i demokratiets tjeneste spørgeren samme mulighed for at gå lidt over tid. Så er det ministeren.

Jeg takker formanden. Fjernvarme er jo godt, hvis det giver lave varmepriser. Det er vi jo helt enige om. Regeringen har prioriteret midler til afkoblingsordningen. Den kan også søges af projekter, som vil konvertere fra naturgas til fjernvarme. Så på den måde er der sikret en ramme på finansloven. Hvis SF ønsker, at den ramme skal være større, så må I bringe det ind til bordet i jeres samlede prioritering. Det er jo sådan, finanslove er: Man skal prioritere på tværs. Jeg glæder mig til at se, om spørgerens varme for fjernvarmeprojekter så afsløres i de prioriteringer, SF kommer til finanslovsforhandlingerne med.

Spørgeren.

Jamen SF skal nok gå til finanslovsforhandlingerne. Jeg undrer mig bare over, at ministeren ikke selv synes, at det her er godt, men ligesom skal trækkes til truget af andre partier. Jeg synes jo også, at det spiller en rolle, at der her er en mulighed for at lave en CO2-besparelse på 5.200 t. Det synes jeg da også er værd at tage med. Men jeg forstår det sådan, at ministeren ikke har tænkt sig at gøre noget af sig selv.

Ministeren.

Altså, som minister er jeg jo også bundet af finansloven og de puljer, der er, og det ligger ikke i mit lod selv at trykke penge i det indeværende finansår. Så det, vi snakker om, er, hvad der er partiernes prioritering i forhold til finansloven 2024, og der vil jeg bare fastholde, at jeg glæder mig til at se, om SF's varme på dette punkt så også stadig væk er der, når vi kommer ind til bordet.

I forhold til CO2-fortrængning skal vi huske, at et skift til en individuel varmepumpe også giver CO2-fortrængning, så det er jo ikke en diskussion om, om vi skal blive på naturgassen. Det er et spørgsmål om, hvad det rigtige at gøre konkret er i det enkelte varmeområde. Der kan få fjernvarme være godt, hvis det er det billigste, men hvis det ikke er det, skal man jo vælge noget andet.

Dermed tak til både spørger og minister.

Hermed er spørgetiden afsluttet.