Tak for det spørgsmål. Regeringen ønsker helt klart et blandet boligmarked, hvor flere kan eje deres egen bolig, og hvor der er et blandet udbud af ejerboliger og almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. Blandede byer og boligområder giver efter vores mening de bedste forudsætninger for en ordentlig sammenhængskraft.
Boligmassen i hovedstaden adskiller sig markant fra det øvrige Danmark. Der er kun en meget beskeden del af boligmassen i København og på Frederiksberg, der er ejerboliger, nemlig en femtedel. Selv hvis du tager de omkringliggende kommuner med, er der et underskud af ejerboliger, og så skal man ikke være verdensmester i udbud og efterspørgsel, for at man kan regne ud, hvad det har af konsekvenser for priserne. Det vil sige, at den efterspørgsel, der vil være, på at eje sin egen bolig selvfølgelig vil være påvirket af, hvordan de andre sektorer ser ud, men ønsket om at eje sin egen bolig vil jo bidrage til at presse priserne op, hvis efterspørgslen på ejerboliger er større end udbuddet af ejerboliger.
Derfor giver det også sig selv, at hvis man så prioriterer de byggegrunde, der findes i hovedstaden, til at bygge privat udlejning i stedet for eksempelvis at bygge flere ejerlejligheder, ja, så bidrager man jo til, at priserne på ejerboligerne stiger unødig meget. Der er jo ikke et ubegrænset antal byggegrunde. Så det er klart, at havde du et ubegrænset antal byggegrunde, ville det ikke forholde sig sådan. Der er bare et begrænset antal byggegrunde, fordi hovedstadsområdet er relativt tæt bebygget i forvejen. Derfor får du altså en ubalance imellem udbud og efterspørgsel i forhold til antallet af ejerlejligheder, hvis du prioriterer grundene til at lave privat udlejning.
Derfor er det min opfattelse og regeringens opfattelse, at vi også politisk bliver nødt til at læne os ind over bordet, for at flere skal have mulighed for at eje deres egen bolig. Det kræver både byggeri, men det kræver også nogle andre redskaber.