Spm. nr. S 525

19) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Lotte Rod (RV):

Hvad er ministerens holdning til, at en ny pædagoguddannelse skal give meget mere legemod?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Vores legemod skaber bedre legekultur for børnene« i magasinet Børn&Unge, nr. 1/2024.

Spørgeren får nu ordet til oplæsning af spørgsmålet.

Hvad er ministerens holdning til, at en ny pædagoguddannelse skal give meget mere legemod?

Ministeren.

Tak formand, og tak til spørgeren for spørgsmålet. Altså, jeg vil starte med at slå fast, og det ved jeg ligger spørgeren meget på sinde, at vi skal have en ny pædagoguddannelse. En ny pædagoguddannelse skal kunne mange forskellige ting. Den skal først og fremmest bryde med nogle meget negative strukturelle spiraler. Vi skal have flere til at søge ind på pædagoguddannelsen. Vi skal have færre til at falde fra undervejs, og vi skal også sikre på længere sigt, at dem, der så er uddannet pædagog, faktisk også bliver i faget og arbejder som pædagog i længere tid, end tilfældet er det. Og så skal den selvfølgelig kunne det helt grundlæggende: De uddannede pædagoger skal klædes rigtig godt på til at arbejde som pædagog, når de er færdige med deres uddannelse. Alt det her kræver en helt ny uddannelse, og derfor er det selvfølgelig også godt, at regeringen sammen med SF, LA, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti har sikret, at vi faktisk har penge til at løfte kvaliteten af en ny pædagoguddannelse.

Når vi så skal lave den nye uddannelse, synes jeg – og det kan man have forskellige tilgange til i politik – at vi skal være meget varsomme og have et stærkt blik for en rigtig arbejdsfordeling mellem, hvad det er, vi politikere skal blande os i eller detailstyre, og hvad det er, vi skal udarbejde i et tæt samarbejde med interessenter. Jeg må sige, at dybest set tror jeg, jeg ser det sådan, at vi skal sikre rammerne for en rigtig, rigtig god uddannelse og et kvalitetsløft af pædagoguddannelsen. Det konkrete indhold skal i meget høj grad udarbejdes i samarbejde med selvfølgelig uddannelsessektoren selv og alle mulige andre interessenter.

For nu bare at være helt ærlig, når jeg skal svare på spørgerens spørgsmål: Jeg ved ikke, om legemod er det rigtige, tungtvejende hensyn i indholdet af en ny uddannelse. Jeg er ikke pædagog. Det har jeg simpelt hen ikke forstand på. Det er der heldigvis andre, der har, og dem synes jeg vi skal lytte til, når man skal udarbejde en ny uddannelse. Men så vil jeg da, når det er sagt, gerne sige: Intuitivt lyder det da rigtigt, at det har et stærkt fokus. Men så dyb en viden om pædagogik har jeg simpelt hen ikke, at jeg vil lægge mig fast på det her.

Spørgeren.

Men vores opgave som politikere er jo også at sætte formål og værdier og retning. Og når jeg spørger til det her, er det jo, fordi legekulturen har ændret sig. Altså, i gamle dage legede børn bare med hinanden, men nu fylder skærm og fritidsaktiviteter så meget, at der er rigtig mange børn, som faktisk ikke kan lege af sig selv, og som derfor ender uden for fællesskabet. Derfor spiller det en helt afgørende rolle, at pædagoger kan hjælpe børn ind i legen. Forskeren Ditte Winther-Lindqvist siger sådan her:

»Ligesom man på kokkeskolen lærer fire grundsaucer, skal man på pædagoguddannelsen lære fire grundlege, der passer til forskellige størrelser børnegrupper, som man kan justere og variere i det uendelige.«

Er ministeren enig i det?

Ministeren.

I sommer, da de unge mennesker skulle søge ind på en uddannelse, tror jeg, at der var 951 forskellige uddannelser at vælge imellem. Jeg kan ikke have en holdning til det konkrete indhold på alle uddannelser. Det har jeg heller ikke på pædagoguddannelsen. Jeg er ikke ekspert i det. Jeg er ikke pædagog. Jeg synes, at legemod intuitivt lyder som et rigtigt fokus, men jeg synes, at når vi nu skal i gang med et løft af uddannelsen og en egentlig reform af hele det professionsrettede område, vil jeg ikke på forhånd stå og konkludere noget, som vi skal have en inddragende proces med dem, der faktisk har forstand på det, med.

Spørgeren.

Men der går jo nærmest ikke en uge i Folketinget, uden at vi taler om, hvor mange børn og unge der mistrives. Og hvis vi gerne vil have, at børn skal være en del af et fællesskab, at de skal kunne komme ind i et fællesskab og kunne komme ind i en leg, så kræver det jo også, at pædagogerne skaber fundamentet for, at børnene kan det. F.eks. siger pædagog Sonja Storgaard Hove:

»Især udenfor på legepladsen kan det være svært for nogle af vores børn at komme med i en leg. Der skal vi pædagoger sætte gang i legen. Når vores børn får leget legene flere gange, ser vi, at de lige pludselig leger selv.«

Derfor vil jeg gerne spørge ministeren til, om ikke vi står over for et afgørende skift i pædagoguddannelsen, hvor pædagogers evne til at lege er fuldstændig central i uddannelsen.

Tak. Vi får svaret nu af ministeren.

Vi står absolut over for et afgørende skifte i pædagoguddannelsen. Vi skal have en ny pædagoguddannelse; vi skal reformere hele det professionsrettede område. Jeg mener ikke – og der anerkender jeg, at man kan have en forskellig tilgang til politik – at vi skal stå her som politikere i Folketingssalen og gøre os til eksperter, her så i pædagogik, med hensyn til, præcis hvad det indholdsmæssige fokus i alle mulige uddannelser skal være. Det mener jeg at der er andre der er mere velplacerede til at sætte de rigtige ord på, end vi er.

Spørgeren.

Men det her er en formålsdiskussion, en værdidiskussion om, hvad der er vigtigt. Jeg tror på, at pædagoger både skal kunne klassiske fælleslege, altså dåseskjul, jorden er giftig og gemmeleg, men at det er lige så vigtigt, at de kan fantasilegene. Det er jo især de her fantasilege, som man ikke kan sætte på formel, men som kan være rigtig svære at komme ind i, især for børn, som kommer fra udsatte familier. Og der gør det bare en forskel, at pædagoger læser og fortæller eventyr, man kan blive inspireret af, og at pædagoger viser forskellige lege. Derfor vil jeg bare til sidst igen spørge: Mener ministeren ikke, at det er vigtigt, at pædagoger både leger fælleslege og fantasilege i løbet af uddannelsen?

Tak. Ministeren får ordet til at svare.

Jeg synes, det er vigtigt at kende sine begrænsninger. Og jeg vil gerne vedstå mig, at jeg ikke er kompetent til at vurdere, om den rigtige leg er jorden er giftig eller dåseleg eller fantasileg. Det ved jeg simpelt hen ikke. Og jeg vil heller ikke påtage mig at skulle være dommer over, om det er det vigtige. Det mener jeg der er andre, som er mere velplacerede end os, og som har et politisk ansvar for at tilrettelægge en ny uddannelse, der er.

Det afslutter spørgsmålet.

Næste spørgsmål er også til uddannelses- og forskningsministeren og er også stillet af fru Lotte Rod, Radikale Venstre.