Spm. nr. S 51

11) Til børne- og undervisningsministeren af:

Lotte Rod (RV):

Hvad er ministerens holdning til, at regeringen i ord siger, at der skal være uddannelser i hele landet, men i handling fjerner det udkantstilskud, som netop sikrer gymnasier i hele landet?

Værsgo.

Hvad er ministerens holdning til, at regeringen i ord siger, at der skal være uddannelser i hele landet, men i handling fjerner det udkantstilskud, som netop sikrer gymnasier i hele landet?

Ministeren.

Tak til fru Lotte Rod og Radikale Venstre for at give mig mulighed for at svare på spørgsmålet og måske også tilbagevise en misforståelse. For vi kommer ikke til at fjerne gymnasiernes udkantstilskud. Faktisk har regeringen prioriteret 30 mio. kr., så alle gymnasier kan få deres normale udkantstilskud næste år. Det var der ellers ikke bevilling til, men det har vi prioriteret, fordi udkantstilskuddet til gymnasierne også er vigtigt for den her regering.

Det er så korrekt, at gymnasierne i nogle år har fået en midlertidig forhøjelse af udkantstilskuddet på 0,5 mio. kr.. Tilskuddet har altså altid været midlertidigt, og det har været velkendt for både gymnasierne og de politikere, der har indført det. Den midlertidige forhøjelse udløber. Regeringen har ikke været inde og fjerne pengene for at bruge dem på noget andet; det er penge, som aldrig havde været der i 2024, og som det må formodes at skolerne derfor ikke har haft inde i deres budgetter for næste år.

Spørgeren.

Jeg vil gerne have, at der er gode uddannelser i hele landet, også i Lemvig og i Rønde, og jeg skal derfor spørge ministeren fra elevrådsformændene på de to gymnasier, som også er til stede her i dag: Hvorfor vælger regeringen ikke at forlænge tilskuddet på den her million?

Ministeren.

Vi har et udkantstilskud på omkring 2,8 mio. kr. Det er der en hel del gymnasier der får, og fordi ungdomsårgangene falder i nogle dele af landet, har der over årene været flere og flere gymnasier, der har været berettiget til det her tilskud, og det er jo helt legitimt og i orden. Men det har også gjort, at vi samlet set bruger en hel del millioner på at udbetale udkantstilskud til gymnasier i landdistrikterne. I en midlertidig periode gav vi så en 0,5 kr. oven i de 2,8 mio. kr., og det er den forhøjelse, der udløber.

Spørgeren.

Jeg har lige hørt et virkelig godt pressemøde med ministeren, hvor han står og fremhæver, hvor vigtigt det er, at vi har værksteder, og at man som elev kan vælge nogle valghold. Altså, i Lemvig har vi allerede skåret fransk væk. På fysik A går der kun fire elever. Så hvis regeringen ikke forlænger det her midlertidige tilskud på 0,5 mio. kr., kommer man jo til at skære de små valghold væk.

Ministeren.

Nu er der rigtig mange gymnasieinstitutioner i Danmark, men hvis man ser på gymnasiesektoren under et, er det ikke den mest pressede del af det danske undervisningssystem. Der er mange steder sunde regnskaber og sund økonomi, men der er særlig i nogle landdistrikter en udfordring med, at elevgrundlaget bliver smalt, både fordi der er nogle, der søger ind mod de større byer, og fordi ungdomsårgangene falder, og derfor er det også er en hovedprioritet for mig, når vi skal se på ungdomsuddannelsernes samlede taxameterstruktur, at vi flytter noget økonomi fra nogle af de gymnasier, hvor der er flere og flere elever, til nogle af dem, hvor der er færre.

Så er det spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Det vil jeg også gerne, men hvad har egentlig ændret sig siden sidste år? Hvorfor skulle man have den halve million i år og ikke have den til næste år? Altså, jeg kan simpelt hen ikke se, hvad det er, der er anderledes, f.eks. i Lemvig.

Så er det ministeren med en afsluttende bemærkning.

Det er jo den politiske realitet, der er anderledes. Man besluttede for nogle år siden i en midlertidig periode at udbetale 0,5 mio. kr. ekstra til nogle specifikke gymnasier. Vi har jo i hele perioden vidst, at de udløber nytårsaften 2023. Så det kan ikke overraske folk, og jeg ved jo også, at de ansvarlige folk, der sidder på skolerne, heller ikke har budgetteret med den halve million. Jeg kan godt forstå, at man er utilfreds; man vil altid gerne have flere penge. For mig er opgaven at finde en langsigtet løsning, der gør det muligt at drive gymnasier, også selv om man måske kun kan optage tre 1. g-klasser pr. år, og også selv om man måske ikke kan fylde dem ud med 28 elever i alle klasserne.

Det afslutter spørgsmålet. Vi går videre til det næste spørgsmål, og det er ligeledes til børne- og undervisningsministeren, og det er ligeledes af fru Lotte Rod, Radikale Venstre.