Den seneste rapport om iltsvind viser, at der er områder i Limfjorden, der er hårdt ramt. Vi har
kraftig iltsvind. Der er forskellige niveauer, og det niveau, vi kan konstatere i dele af Limfjorden, er, at iltniveauet er under 2 mg pr. liter. Det her kraftige iltsvind er det, der fører til, at der dannes hvide belægninger af svovlbakterier på havbunden, og det er det, biologer kalder for liglagen. Det er altså giftigt svovlbrinte, og det giver så også døde fisk. Det her liglagen på havbunden er det, der er realiteten i dele af Limfjorden. Vi har det også mange andre steder i Danmark – nu er det Limfjorden, der spørges til – men det kender vi desværre også til andre steder i Danmark i et omfang, der ikke er set magen til siden 2002.
I Limfjorden er der kraftigt iltsvind vest for Mors, fra Thisted Bredning i nord til Visby Bredning i syd, og i den centrale sydlige del af fjorden. Der er også iltsvind syd for Nibe Bredning. I den vandområdeplan, som er den danske, har vi opgjort indsatsbehovet for Limfjorden – og det er altså reduktionen af kvælstof, vi taler om, for det er det, som forårsager alt det her – og den viser, at vi har en opgave foran os med at reducere kvælstoffet med 2.750 t i Limfjorden for at opnå det, biologerne definerer som god økologisk tilstand. Der er tale om et massivt indsatsbehov.
Selvfølgelig er det også et stort areal, vandoplandene udgør, men der er brug for et meget, meget massivt indsatsbehov. Det er jo faktisk en femtedel af hele det nationale behov, som vi skal koncentrere indsatsen om, oppe ved Limfjorden.
I vandområdeplanerne er der tre redskaber: Det ene er udtag af lavbundsområder; det andet er groft sagt plantning af efterafgrøder; og det tredje er at etablere stenrev og plante ålegræs osv. De to sidste ting er simpelt hen ikke aktuelle her, for det ville ikke gøre nogen forskel. Det er de to første ting, vi skal tage fat på her.