Tak for svaret. Nu refererer ministeren så også til det foregående spørgsmål, og jeg vil komme til at gentage nogle af pointerne derfra, nemlig at det, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd jo for nylig har lavet i en ny analyse, har været at forsøge at rekonstruere den måde, som ministeriets dagpengemodel fungerer på. De har kritiseret, at den ikke nødvendigvis står mål med litteraturen. Modellen har tidligere været kritiseret af store dele af fagbevægelsen, også af DØRS, og her i den nyeste analyse kritiserer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd så de forudsætninger, som modellen fungerer på baggrund af. Det, der grundlæggende er med den, er, at modellen ifølge AE overvurderer, hvor meget det vil koste staten at hæve satserne for de lønmodtagere, der mister arbejdet og er afhængige af dagpenge, altså det, der handler om økonomisk tryghed for almindelige lønarbejdere. Hvis man siger det lidt mere politisk, og måske vil ministeren opfatte det som polemisk, men sådan skal ikke forstås, males der altså skræmmebilleder af, hvor meget det ville koste økonomisk at give en bedre sikring gennem højere dagpengesatser og mere økonomisk tryghed for lønarbejdere. Omvendt maler den også lidt for rosenrøde billeder af de ulyksaligheder, som der i øvrigt er af at forværre dagpengevilkårene. Det er ligesom den kritik, der ligger af modellen.
Her i Folketinget, når vi skal tage stilling til regeringens politik og vi skal forhandle og træffe politiske beslutninger, også om dagpengesystemet, skal det jo helst hvile på så grundig og eksakt viden, som det nu kan. Så anerkender ministeren, at de beregnede eller afledte adfærdseffekter er vigtige for den politik, vi fører, og for den måde, vi skruer vores samfundsøkonomi sammen på, altså også den politik, som regeringen fremlægger og forhandler om, og at det derfor er vigtigt hele tiden at kunne holde regnemodellerne op mod den bedste viden om, hvordan modeller skal skrues sammen, og på hvilke forudsætninger de skal hvile?