Spm. nr. S 466

1) Til finansministeren af:

Trine Pertou Mach (EL):

Mener ministeren i lyset af analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og i lyset af kritikken omtalt i artiklen »Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Finansministeriets dagpengemodel regner forkert« i Information fra den 15. januar 2024, at der er tilstrækkelig åbenhed om de regneregler og antagelser, der ligger til grund for dagpengemodellen og de beregnede adfærdseffekter?

Værsgo.

Spørgsmålet lyder: Mener ministeren i lyset af analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og i lyset af kritikken omtalt i artiklen »Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Finansministeriets dagpengemodel regner forkert« i Dagbladet Information, at der er tilstrækkelig åbenhed om de regneregler og antagelser, som ligger til grund for dagpengemodellen og de beregnede adfærdseffekter?

Finansministeren.

Tak for spørgsmålet. I Finansministeriet hilser vi altid konstruktiv faglig debat velkommen, også når det gælder vores regneregler og antagelser. Det er vigtigt at slå fast. Derfor synes jeg også, at det er positivt med nye analyser og indlæg, som kan være med til at kvalificere debatten om vores arbejde.

Det Økonomiske Råd gennemser løbende ministeriets regnemetoder og modeller, og det er med til at øge både gennemsigtigheden og kvaliteten af de anvendte regnemetoder. Finansministeriet opdaterer og efterser løbende fremskrivninger og regnemetoder. Det er helt normal praksis. F.eks. har vi for nylig opdateret fremskrivningerne af tilbagetrækning med hensyn til folkepensionsalderen, og vi arbejder på en opdatering af regneprincipperne for skatteadfærd.

Spørgsmålet i dag handler specifikt om dagpengemodellen. Modellen blev udarbejdet i forbindelse med Dagpengekommissionens arbejde, som blev afsluttet i 2015. Der blev i den forbindelse udgivet omfattende analyserapporter som dokumentationsmateriale, og rapporterne beskriver, hvordan modellerne bruges til beregninger, og beskriver også de analyser, der ligger til grund for modellens beregninger.

Dagpengemodellen er løbende blevet opdateret i forbindelse med større opdateringer. Senest i 2021 er der blevet fremlagt dokumentation for modellens beregninger. Jeg ved også, at der aktuelt arbejdes med en opdatering af dagpengemodellen. Det har beskæftigelsesministeren den 18. december orienteret Beskæftigelsesudvalget om, og som led i det arbejde er det et centralt fokus, at der også udarbejdes dokumentation, som beskriver den opdaterede model.

I forhold til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er jeg blevet oplyst, at medarbejdere i Finansministeriet den 23. oktober har deltaget i et åbent fagligt debatarrangement i forbindelse med udgivelsen af analysen, og jeg kan også forstå, at der efterfølgende har været en konstruktiv dialog mellem Finansministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Finansministeriet vil også i fremtiden have et stort fokus på, at der er åbenhed omkring de regnemetoder og modeller, som bruges til beregninger på dagpengeområdet. Tak.

Fru Trine Pertou Mach.

Tak til ministeren for svaret. Det, der er omdrejningspunktet i den artikel, som det her spørgsmål jo tager afsæt i, er, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kritiserer de forudsætninger, som dagpengemodellen hviler på, og de siger, at det betyder, at de adfærdseffekter, der bliver målt, ikke nødvendigvis er særlig præcise – hvad det er, det koster at hæve dagpengesatser, hvad effekten på arbejdsmarkedet er osv.

Det her spørgsmål handler jo om åbenheden i forhold til regneregler og modeller. DØRS, som ministeren også selv henviser til, har problematiseret, at der ikke findes en samlet dokumentation for, hvordan regnemodellen i virkeligheden er bygget op; man kan ikke finde den samlede dokumentation.

Anerkender ministeren, at det er af utrolig stor vigtighed for den måde, vi laver politik på i Folketinget, at når regeringen fremlægger noget, hviler det selvfølgelig på nogle modeller, som Finansministeriet laver, nogle beregninger, man laver, og at den politik så derfor også kommer til at hvile på nogle bestemte antagelser om, hvad effekten af politikken vil være, og at det derfor er fuldstændig afgørende, at man kan have tillid til de beregninger, både i forhold til den politiske og demokratiske debat, men også i forhold til de resultater, der kommer ud af det?

Ville det ikke være klogt, synes ministeren, at man i virkeligheden åbnede mere op og mere præcist fremlagde, hvad de dagpengemodelsantagelser og -forudsætninger i virkeligheden er, så man kunne få nogle flere fagfolk ind? Jeg taler ikke nødvendigvis om at have det i Folketinget, men også om at inddrage nogle flere af de fagfolk, som faktisk har problematiseret lige præcis forudsætningerne i dagpengemodellen. Ville det ikke være demokratisk klogt at være sikker på, at man faktisk helt kan have tillid til, at modellen afspejler den virkelighed, vi lever i?

Finansministeren.

Jeg kan sige, at Finansministeriet naturligvis arbejder ud fra at give et så retvisende billede som overhovedet muligt af de ting, man har ansvaret for at lave beregninger på. Når det er sagt, så er økonomi jo ikke en eksakt videnskab, og der kan være forskellige holdninger til, hvordan man skal regne på forskellige ting.

Jeg synes jo sådan set, det er sundt, at der er en faglig debat, og at man ikke bare, uanset hvor man måtte befinde sig, siger, at hvad Finansministeriet siger, er sikkert det eneste, man kan mene. Det ændrer ikke på, at jeg står helt på mål for de beregninger, der kommer fra Finansministeriet.

Spørgeren.

Jeg er helt enig med ministeren i, at det jo ikke er en eksakt videnskab. Det, det handler om, er jo måske heller ikke så meget at finde en naturvidenskabelig forklaring på, hvordan borgere, lønmodtagere og lønarbejdere vil opføre sig, men mere at have en model, der hviler så tæt som muligt på det grundlag, som fagfolk siger er det rigtige.

Man kan sige, at det jo ikke er første gang, der har været rejst en problematisering eller kritik af den måde, som dagpengemodellen er skruet sammen på. Det har både fagbevægelsen og, igen, DØRS været inde på. Ville det ikke være klogt at trække nogle flere fagfolk ind, og hvem ville det i givet fald være, hvis finansministeren skulle forestille sig, at embedsmændene skulle tale med nogle flere fagfolk?

Finansministeren.

Som jeg også sagde i mit første svar, er der en løbende dialog mellem Finansministeriets embedsmænd og økonomer andre steder i det danske samfund, eksempelvis med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Så det er ikke sådan, at man sidder inde i den røde bygning og overhovedet ikke taler med andre mennesker. Heldigvis, for det ville være trist, hvis det var tilfældet. Så er det jo også sådan, at dagpengemodellen løbende er blevet opdateret. Man er i gang med p.t. at se på en ny opdatering af den, og der er det jo fint med meget input fra forskellige relevante parter.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Men i forbindelse med den opdatering, der så pågår lige nu, hvilke fagfolk uden for ministeriet handler det så om? Det er ikke en underkendelse af kvaliteten af de dygtige fagfolk, der også sidder i ministeriet, men det drejer sig om at få nogle flere fagfolk ind over. Hvem er det i givet fald, og hvornår er det i øvrigt, at regeringen melder ud med en opdateret model? Kan ministeren svare på det?

Finansministeren.

Det er sådan, at embedsmændene i Finansministeriet jo har en dialog bredt med økonomer i det danske samfund, og det gælder også i forhold til regnemodellerne. Jeg har som finansminister bedt Det Økonomiske Råd om løbende at følge vores regnemodeller, og de kan komme med input til det, hvis de synes, der er relevante ændringer, der skal foretages, hvorefter det vil være en følg eller forklar-tilgang fra Finansministeriets side. Det her arbejde er i fuld gang, og når det er færdiggjort, vil vi selvfølgelig oplyse Folketinget om det.

Det afslutter spørgsmålet. Det næste spørgsmål bliver ligeledes stillet til finansministeren og ligeledes af fru Trine Pertou Mach.