Tak for det, og lad mig starte med at slå fast, at det jo naturligvis ligger mig meget på sinde at sikre, at mennesker med type 2-diabetes har adgang til den nødvendige medicin, så man kan være velbehandlet, og derfor har jeg også stor forståelse for den usikkerhed, som Medicintilskudsnævnets anbefaling kan skabe for borgere, som tager diabetesmedicin.
Som jeg også har haft lejlighed til at oplyse fru Mette Thiesen om skriftligt, kan hun ikke ud fra de her tal konkludere, at der er 4.900 borgere, som har fået uberettigede tilskud til Ozempic, og at de øvrige dermed får det berettiget. Medicintilskudsnævnet fremhæver i sin anbefaling, at mange med type 2-diabetes kan have samme gavn af billigere alternativer, men at det ofte ikke sker. Det begrunder Medicintilskudsnævnet bl.a. med, at data fra forrige år viser, at kun 33 pct. at dem, der er i medicinsk behandling, havde afprøvet andre alternative forinden. Og det tyder jo derved på, at der er flere læger, som ikke følger tilskudsbetingelserne, og at de udskriver de her lægemidler uden at have prøvet andre billigere præparater først. Derfor har nævnet altså foretaget en revurdering af diabeteslægemidler, og det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, hvis lægerne ikke følger retningslinjerne og udskriver dyrere lægemidler til for mange. Det er også med til at presse regionernes økonomi. Men vurderingen er altså noget mere kompleks, end der sådan umiddelbart bliver lagt op til i det mundtlige § 20-spørgsmål her i dag, for det giver god mening, at borgere med type 2-diabetes får den bedst mulige medicinske behandling til den rette pris, og det er fagfolk i sidste ende bedre til at vurdere end os politikere. Men jeg forventer også, at Medicintilskudsnævnet vil genoverveje sagen, hvis situationen ændrer sig.