Spm. nr. S 445

2) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Kenneth Fredslund Petersen (DD):

Mener ministeren, at det fulde landvejsprincip implementeres fuldt ud med finanslovsaftalen for 2024?

Værsgo for oplæsning.

Tak. Mener ministeren, at det fulde landvejsprincip implementeres fuldt ud med finanslovsaftalen for 2024?

Værsgo til indenrigs- og sundhedsministeren.

For en god ordens skyld vil jeg lige understrege – hvis der skulle være nogen, der lytter med her – at jeg som indenrigs- og sundhedsminister har ansvar for tilskuddet til de kommunale øfærgeruter, og det er dermed også udgangspunktet for min besvarelse. Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes regeringen at finde 51 mio. kr. årligt til at øge tilskuddet til kommuner med øfærger. Det betyder, at de kan sætte færgetaksterne for passagerer yderligere ned. Til de færgeruter bliver der jo allerede i forvejen ydet et tilskud på i omegnen af 100 mio. kr. til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordringen i 21 af landets kommuner.

Tilskudsordningen er fastsat i udligningslovens § 21 b på baggrund af en bred politisk aftale fra 2018 – en aftale, som alle Folketingets partier på daværende tidspunkt var med i. Her blev der aftalt et såkaldt landevejsprincip i alle årets uger undtagen de 6 uger i sommerens højsæson for turisme. Og med de ekstra 51 mio. kr. øger vi altså nu tilskuddet til at kunne nedsætte taksten på færgerne for passagerer med 50 pct. Det er altså ret pænt, og at få de sidste 6 uger med på baggrund af aftalen fra 2018 var det, der manglede for at opnå et fuldt landevejsprincip.

Da der er tale om en udvidelse af en eksisterende ordning, er de 51 mio. kr. opgjort og fordelt til de 21 kommuner. Det er gjort ud fra nøjagtig de samme principper, som lå til grund for tidligere politiske aftaler på området. I øvrigt gennemførtes der så sent som i 2022 en evaluering af færgetilskudsordningerne, og den viser også, at tilskuddet til nedsættelse af færgetakster virker, og at ordningerne har bidraget til en positiv udvikling i bosætning og erhverv på vores øer. Jeg synes, det har været helt naturligt at tage udgangspunkt i eksisterende politiske aftaler og principper og dermed et kendt grundlag for tilskudsordningen på passagerområdet, og det har også gjort det muligt at få pengene hurtigt ud at arbejde i kommunerne. Derfor kan det jo nu indgå i kommunernes planlægning af færgetaksterne i indeværende år til gavn for passagerer og borgere på de små øer, for vi sørgede for, at de 51 mio. kr. kort før jul blev meldt ud til de 21 kommuner, og nu er det så op til kommunerne selv at udmønte tilskuddet til takstnedsættelser, som det bedst muligt passer med lokale ønsker og behov.

Værsgo til spørgeren.

Tak, og tak for svaret. Set i lyset af, at det nu er kommet frem, at den af regeringen afsatte finansiering af indførelsen af det fulde landevejsprincip ikke er fyldestgørende, vil ministeren da skitsere, hvordan regeringen vil sikre, at pengene findes, således at løftet om et fulde landevejsprincip hele året fastholdes?

På DR Nyheder den 18. januar kunne jeg jo læse, at Svendborg Kommune har fået 180.000 kr. Jeg kvitterer også for, at det har givet kommunerne mulighed for at sænke prisen. Det ser ud, som om kommunerne ikke er enige i, at de kan indføre landevejsprincippet. Svendborg Kommune mener ikke, at de har nok til færgerne til Drejø og Skarø, ligesom Kalundborg Kommune, som også har fået 180.000 kr. i tilskud til færgerne til Sejrø og Nekselø, heller ikke gør. I begge tilfælde er der ikke en opfattelse af, at de kan indføre det fulde landevejsprincip med de penge, de har fået. Det er for øvrigt den samme melding, der kommer fra en lang række af færgerne til småøerne. Det siger Jan Fritz Hansen, der er leder af Færgesekretariat og repræsenterer de 18 kommuner med småøer.

Altså, vil ministeren set i lyset af det, der er fremkommet, altså at den af regeringen fremsatte finansiering til indførsel af det fulde landevejsprincip ikke er fyldestgørende, skitsere, hvordan regeringen vil sikre, at pengene findes, således at løftet om et fuldt landevejsprincip hele året fastholdes?

Tak. Indenrigs- og sundhedsministeren.

Det er jo Indenrigsministeriet, der har foretaget de konkrete beregninger, og de er foretaget på baggrund af allerede aftalte principper og kendt grundlag. Jeg noterer mig, at så sent som i slutningen af oktober 2022 henviste Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Småøer og Færgesekretariatet til, at et fuldt landevejsprincip ville koste yderligere 48,3 mio. kr. årligt at implementere. Der blev ikke stillet spørgsmål ved forudsætningerne.

Jeg kan tage en kommune som Fanø Kommune, der udtalte sig. Det var borgmesteren, der specifikt henviste til, at de havde brug for 10 mio. kr. årligt til at implementere et fuldt landevejsprincip. Med vores aftale får Fanø altså 11,3 mio. kr. yderligere på årlig basis.

Værsgo til spørgeren.

Til trods for det viser det sig nu, at de ikke kan leve op til den forventning, der har været stillet i udsigt, altså at indføre det fulde landevejsprincip. Vil ministeren i samme omgang redegøre for, hvilke data der ligger til grund for det nu afsatte beløb, og om man fra ministeriets side vil igangsætte en undersøgelse af, hvad det egentlig koster at indføre princippet, og dermed sikre, at regeringens løfte holdes, og samtidig tage i betragtning, at regeringen har annonceret, at man vil hæve dieselafgiften fra 2025 med 50 øre pr. liter?

Indenrigs- og sundhedsministeren.

Indenrigsministeriets beregning bygger som sagt på de aftalte principper og det kendte grundlag, som har eksisteret hele tiden, og som har været fuldstændig synligt for samtlige partier, heriblandt Danmarksdemokraterne. Det er en lille smule mærkeligt at få stillet de her spørgsmål fra Danmarksdemokraterne, for I spurgte selv i juli måned 2023, hvor meget det kostede at indføre et fuldt landevejsprincip. Det oversendte vi et svar på svarende i øvrigt til, hvad regeringen har sikret med finanslovsaftalen. Jeg hørte intet fra Danmarksdemokraterne. Der var ingen, der satte spørgsmålstegn ved det. Så mødte vi Danmarksdemokraterne til finanslovsforhandlingerne. Vi spurgte specifikt Danmarksdemokraterne til, om der var noget, I havde at bemærke til aftalen, for så vidt angår landevejsprincippet. Det havde I ikke dengang.

Derfor virker det jo en smule mærkeligt – Danmarksdemokraterne er selv et aftaleparti bag finansloven – at man så lige pludselig, fordi DR ringer, kritiserer selv samme aftale, sandsynligvis for at komme i tv. Altså, jeg glæder mig over, at vi nu er lykkedes med at løfte det her tilskud med 50 pct. Jeg siger ikke, at det er lig med, at alle udfordringer så er løst. Der vil sikkert være behov for at gøre mange flere ting i forhold til at sikre gode og attraktive vilkår på vores øer, men et løft på 50 pct. er trods alt også værd at tage med.

Tak. Værsgo, sidste spørgsmål til spørgeren.

Det kvitterer vi også for. Ikke desto mindre har regeringen jo stillet sig op og sagt, at de nu gennemfører det fulde landevejsprincip, og det er ikke det, vi oplever i dag. Danmarks Radio har ikke ringet til os. Til gengæld har de talt med de relevante aktører derude, og de aktører påstår, at de ikke kan leve op til det.

Vil ministeren bekræfte, at regeringen agter at finde de resterende penge i dette finanslovsår til fuld indførelse af landevejsprincippet, og at pengene ikke bliver omprioriteret fra andre midler, der er afsat til danske øer og landdistrikter.

Tak. Værsgo til indenrigs- og sundhedsministeren.

Pengene bliver jo nu udmøntet til kommunerne til brug for takstnedsættelser. Hvordan og ud fra hvilke specifikke lokale behov det kommer til at ske, har jeg altså tillid til at kommunerne og ikke spørgeren og undertegnede her er de bedste til at vurdere.

Så er det igen, at jeg må bemærke, at det altså ikke er længe siden, at Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Småøer og Færgesekretariatet også selv var afsender af en pressemeddelelse, hvor man sagde, at et fuldt landevejsprincip koster 48,3 mio. kr. Der blev ikke sat spørgsmålstegn ved det. Det er derfor, jeg henviser til eksempelvis Fanø, der sagde, at de havde brug for 10 mio. kr. mere. De har fået 11,3 mio. kr., fordi der jo også er sket pl-fremskrivning i forhold til situationen fra 2022, bl.a. i forhold til brændstofpriser og andet, der har ændret sig.

Og så igen bemærker jeg: Jeg spurgte specifikt Danmarksdemokraterne som en del af aftaleparterne bag finansloven til, om der var noget i relation til landevejsprincippet, og I havde ikke noget. Så er det jer, der fuldstændig har sovet i timen? Det virker altså mystisk at stille sig op nu her og lade, som om man ingenting aner om noget som helst.

Herudover vil jeg sige igen, som jeg også har understreget, at hvis der måtte være tvivl i forhold til beregningsgrundlaget eller andet, så er man naturligvis fra kommunernes side velkommen til at henvende sig via Kommunernes Landsforening til Indenrigsministeriet, for det indgår vi naturligvis gerne i en dialog om, hvis der er spørgsmål til det.

Tak. Så siger vi tak til indenrigs- og sundhedsministeren og til spørgeren. Spørgsmålet er sluttet.

Vi går videre til miljøministeren. Her er der et spørgsmål fra hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.