Først og fremmest tak til indenrigs- og sundhedsministeren for, at vi kan tage den her drøftelse her i Folketingssalen i dag. For hele palliationsområdet, altså det her med at sikre alle borgere en værdig sidste tid med en værdig død, er noget, der ligger os i Danmarksdemokraterne meget på sinde.
Når jeg også spørger ind til forholdene i forhold til Farsø og Farsø sygehusi Nordjylland, handler det jo også om den her beretning, som Rigsrevisionen kom med i 2020, hvor der blev udtrykt stærk kritik. Det må man sige, ligegyldigt hvordan man selvfølgelig udtrykker det. Der var i hvert fald kritik af, at regionerne jo ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at patienter, som har behov for adgang til specialiseret palliation, rent faktisk får det.
Så det er jo også en meget udfordret situation, der er rundtomkring. Der er folk, der dør, mens de er på venteliste til bare en hospiceplads. Det mener vi i Danmarksdemokraterne er fuldstændig urimeligt, altså at man ligefrem skal dø, mens man venter på rent faktisk at komme til det der specialiserede tilbud, som kan favne en og lindre en på en måde, som den basale palliation ude i hjemmet sådan set ikke kan gøre.
Det, man også skal tænke på, er jo, at når vi bliver ældre og ældre, får vi også flere sygdomme. Sygdomsbilledet bliver mere komplekst, og det har også betydning for den palliation, som man skal have. Der bliver automatisk også et behov for, at der skal være en mere specialiseret palliation, og det er jo noget, vi er nødt til at løfte i fællesskab. Der må regeringen og ministeren sådan set også svare på, hvilke planer regeringen har på det her område. For det nytter jo ikke noget, at man bare lader stå til og siger, at en beretning er en beretning, og så ikke agerer, og vi kan nu se, at der er et spareforslag her fra Region Nordjylland, der gør, at vi risikerer,at seks sengepladser altså ikke bliver til noget, hvis det går igennem.