Spm. nr. S 423

8) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Hans Kristian Skibby (DD):

Mener ministeren, at det giver mening at indføre en CO2-afgift på dansk landbrug, når tallene for at indføre denne afgift er så usikre, som det fremgår af artiklen »Med ét slag har Danmark nået sit klimamål for 2025: »Næste gang kan det gå den anden vej«« bragt på Altingets hjemmeside den 11. januar 2024, hvoraf det fremgår, at Danmark på grund af nye beregninger af lavbundsjorder har nået sit klimamål uden at løfte en finger?

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 423

8) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Hans Kristian Skibby (DD):

Mener ministeren, at det giver mening at indføre en CO2-afgift på dansk landbrug, når tallene for at indføre denne afgift er så usikre, som det fremgår af artiklen »Med ét slag har Danmark nået sit klimamål for 2025: »Næste gang kan det gå den anden vej«« bragt på Altingets hjemmeside den 11. januar 2024, hvoraf det fremgår, at Danmark på grund af nye beregninger af lavbundsjorder har nået sit klimamål uden at løfte en finger?

Værsgo til hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne, for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, hr. formand. Jeg vil starte med at læse spørgsmålet op til ministeren.

Mener ministeren, at det giver mening at indføre en CO2-afgift på dansk landbrug, når tallene for at indføre denne afgift er så usikre, som det fremgår af artiklen »Med ét slag har Danmark nået sit klimamål for 2025: »Næste gang kan det gå den anden vej«« bragt på Altingets hjemmeside den 11. januar 2024, hvoraf det fremgår, at Danmark på grund af nye beregninger af lavbundsjorder har nået sit klimamål uden at løfte en finger?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg medgiver, at det er kompliceret at opgøre udledningerne af drivhusgasser fra landbruget. Landbrugets udledninger afhænger af komplekse biologiske processer, geografiske forhold og forskelligartede dyrkningspraksisser. Denne kompleksitet har Michael Svarer, som er formand for ekspertgruppen for en grøn skattereform, også beskrevet ved flere forskellige lejligheder. Det er en kompleksitet, som har været en af årsagerne til, at forsinkelsen af ekspertgruppens afrapportering nu forventes i uge 6.

Det er netop derfor, altså på grund af kompleksiteten, at vi netop har en ekspertgruppe, som er blevet bedt om at undersøge mulighederne på området grundigt. Derfor har vi også fra regeringens side nedsat en grøn trepart til at samle op på de anbefalinger. Selv om vi har fået et nyt lavbundskort, er der fortsat behov for en reduktion af udledningen af drivhusgasser fra landbruget, og der derfor fortsat brug for, at vi også på en klog måde inden for klimalovens principper og regeringsgrundlagets rammer understøtter landbrugets fortsatte grønne omstilling.

Jeg ser derfor frem til ekspertgruppens snarlige anbefalinger, så vi kan få skabt rammerne for et konkurrencedygtigt dansk landbrug, som konstant arbejder på at udvikle og implementere nye, attraktive grønne løsninger. For danske landbrug skal udvikles; det skal ikke afvikles.

Spørgeren.

Tak. Jeg vil jo allerførst gerne kvittere for ministerens besvarelse af spørgsmålet, men det ændrer naturligvis ikke på, hvad det er for nogle bevæggrunde, vi i Danmarksdemokraterne har for at stille det her spørgsmål. Det er jo, fordi vi har den klare forventning, at når man laver alle de her drastiske indsatser og initiativer, bl.a. når det drejer sig om noget så ømtåleligt som at indføre nye store afgifter, der ikke findes i andre lande, så skal man gøre det på et fuldt oplyst grundlag.

Det er jo derfor, at det kom lidt som en overraskelse for mange her i Danmark – jeg ved ikke, om det gør det for ministeren; det kan godt være, at ministeren og andre ministre var blevet delagtiggjort i nogle glædelige tal før os andre – at man lige pludselig i sidste uge kunne melde ud, at nu var lykken gjort, om man så må sige; man havde allerede nået måltallene uden at røre en finger, sådan lidt groft sagt. Det er selvfølgelig godt, hvis det er rigtigt.

Det undrede nogle af os efterfølgende, da vi så hørte om de tilbagemeldinger fra bl.a. nogle af de forskere i Aarhus, som er kraftigt involveret i netop at tilvejebringe basistal og reelle informationer omkring, hvor stor en CO2-absorbering der egentlig er, lavbundsjorder, udledning osv. De tal var der meget forskellige tilgange til, kunne vi jo forstå.

Jeg vil have lov til at spørge ministeren, om ikke ministeren i det mindste anerkender og deler Danmarksdemokraternes holdning om, at når man indfører nye drastiske skatter, som kan medføre et tab på mellem 12.000 og 37.000 danske arbejdspladser, altså CO2-afgift på fødevarer og dansk landbrug, så skal det i det mindste gøres på et fuldt oplyst grundlag.

Ministeren.

Først og fremmest ved jeg ikke, hvor hr. Hans Kristian Skibby har tallene fra. Det er konsekvensberegninger af en afgift, som vi overhovedet ikke har taget stilling til endsige indført. Når det er sagt, er det jo ikke sådan, at det er noget nyt, at man får opdateret data og ny viden. Jeg håber sådan set også, at vi fortsat vil få ny viden, for forskning er jo noget, der udvikler sig fra dag til dag og fra år til år.

Hele måden, som vi arbejder på i forhold til at understøtte den grønne omstilling i dansk landbrug, herunder også de jobs og de eksportmuligheder, der fortsat skal være, handler jo netop om at få det bedst mulige grundlag at tage de beslutninger ud fra og at bruge de værktøjer i værktøjskassen, som vi kan igangsætte og få implementeret, vel vidende at det netop skal ske på det bedst muligt oplyste grundlag rent forskningsmæssigt. Det er det, vi gør. Det gør vi også i forhold til udtagning af lavbundsjorder, som stadig væk er et vigtigt virkemiddel i værktøjskassen for at komme i mål med klimaambitionen for landbruget.

Spørgeren.

Allerførst vil jeg takke for svaret. Dernæst vil jeg selvfølgelig sige til ministeren, at de tal, jeg kommer med, kommer fra De Økonomiske Råd, og de kommer fra Landbrug & Fødevarer. Jeg tror faktisk, det er to organisationer, som ministeren normalvis godt tror på at der kommer valide beregninger fra. Det er jo bl.a. baseret på en pris, der ligger på 1.200 kr. pr. ton CO2. Så det er selvfølgelig på baggrund af det. De Økonomiske Råds tal er i øvrigt baseret på nogle lavere priser end det. Men det ændrer bare ikke på, at jeg synes, at vores landbrugsminister kommer lidt for let omkring det ved ikke at svare sådan meget præcist på, om man anerkender, at der skal være fuldt ud valide tal, inden man overhovedet begynder på at diskutere og forhandle om, hvordan en ny afgift skal sammensættes.

Ministeren.

Grunden til, at jeg anfægtede tallene, er, at det er ud fra nogle beregninger, hvor man kan lave alle mulige beregninger. Men realiteten er jo, at vi ikke har taget stilling til det. Vi har slet ikke fået anbefalingerne fra Svarerudvalget. Vi har ikke taget politisk stilling, heller ikke i den grønne trepart og dermed heller ikke i det politiske miljø, hvilket vi selvfølgelig skal efterfølgende, i forhold til hvordan vi indretter en sådan CO2-afgift.

Men for at svare igen vil jeg bare sige: Der vil altid komme nye tal. Det er også det, Aarhus Universitets forskere siger. De tal, som de har givet nu, er det bedste grundlag, de har for nuværende med den kendte viden. Men det ændrer jo ikke på, at de selvfølgelig fortsat vil undersøge forskellige muligheder, forskellige teknologier og forskellige forhold, og det vil de selvfølgelig løbende orientere os om, og det vil selvfølgelig også være det, som vi skal forholde os til rent politisk.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Jeg noterer mig jo også, at ministeren henviser til Svarerudvalget, og det synes jeg også er helt på sin plads. Men jeg synes jo også, at ministeren retfærdigvis skulle sige og bekræfte, at det jo faktisk er sådan, at Svarerudvalget og deres formand netop har sagt, at der er en række usikkerhedsfaktorer forbundet med en eventuel implementering af en CO2-fødevarerafgift i Danmark på biologiske processer.

Det er der, hvor jeg så kommer tilbage til mit første spørgsmål, som jeg ikke rigtig synes ministeren har svaret på: Anerkender ministeren ikke, at inden man bør gå i gang med de her forhandlinger, skal man have et fuldt ud oplyst grundlag, hvor man kender konsekvenserne af de initiativer, man påtænker at gennemføre?

Ministeren.

Det er præcis derfor, vi har bedt Michael Svarer og hans folk om at komme med et fagligt grundlag, som vi så kan tage med i vores grønne trepart med mennesker, der arbejder med de her ting, og få kvalificeret det yderligere, inden vi efterfølgende træffer en politisk beslutning i regeringen og i Folketinget. Det er sådan set rækkefølgen. Det betyder selvfølgelig, at vi skal bruge al den viden, der overhovedet er tilgængelig, altså den mest opdaterede viden, hvad det her angår. Men det betyder ikke, at det så er den endegyldige sandhed. Videnskaben udvikler sig jo heldigvis fortsat. Al viden er jo ikke fundet anno 2024. Så ny viden vil stadig væk være tilgængelig, og den vil også komme i de kommende år. Det vil vi selvfølgelig også på det tidspunkt skulle forholde os til.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og tak til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til miljøministeren, og jeg byder velkommen til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.