Spm. nr. S 414

3) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Susie Jessen (DD) (medspørger: Jens Henrik Thulesen Dahl (DD)):

Mener ministeren, at der er behov for en lovændring, der sikrer, at det ikke er først til mølle-princippet, der træder i kraft, når borgerne bliver tvunget til at vælge en ny læge, men at der i stedet tages hensyn til f.eks. ældre og borgere med kroniske sygdomme, der har behov for og finder tryghed i en kontinuerlig kontakt og relation til deres praktiserende læge?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til SUU alm. del – svar på spørgsmål 152 (folketingsåret 2023-24) og artiklen »Tusinder af borgere tvunget til at vælge ny læge – nu vil politikere have loven ændret« fra TV2 Øst den 10. januar 2024.

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 414

3) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Susie Jessen (DD) (medspørger: Jens Henrik Thulesen Dahl (DD)):

Mener ministeren, at der er behov for en lovændring, der sikrer, at det ikke er først til mølle-princippet, der træder i kraft, når borgerne bliver tvunget til at vælge en ny læge, men at der i stedet tages hensyn til f.eks. ældre og borgere med kroniske sygdomme, der har behov for og finder tryghed i en kontinuerlig kontakt og relation til deres praktiserende læge?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til SUU alm. del – svar på spørgsmål 152 (folketingsåret 2023-24) og artiklen »Tusinder af borgere tvunget til at vælge ny læge – nu vil politikere have loven ændret« fra TV2 Øst den 10. januar 2024.

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at der er behov for en lovændring, der sikrer, at det ikke er først til mølle-princippet, der træder i kraft, når borgerne bliver tvunget til at vælge en ny læge, men at der i stedet tages hensyn til f.eks. ældre og borgere med kroniske sygdomme, der har behov for og finder tryghed i en kontinuerlig kontakt og relation til deres praktiserende læge?

Indenrigs- og sundhedsministeren.

Tak for det. Jeg vil indlede med at sige, at jeg godt forstår, at det kan skabe utryghed hos nogle borgere, når der opstår en situation, hvor det måske ikke længere er sikkert, at man kan fortsætte med den samme praktiserende læge, som man måske ovenikøbet har haft igennem rigtig mange år.

Det følger jo af gældende regler, at borgere har ret til at vælge, hvilken praktiserende læge de ønsker at være tilknyttet – vel at mærke en læge, som har åbent for patienttilgang. Og når det er, at en praktiserende læge stopper, uden at en ny kommer til, og at der dermed også er flere borgere, som ønsker at vælge den samme lægeklinik, så er det også sådan i dag, at det er regionernes opgave og ansvar at finde en løsning, så alle borgere har mulighed for at vælge en lægeklinik, der har åbent for tilgang. Regionerne har jo dermed også frihed til at vælge, hvordan lægeskiftet skal administreres i den situation, og jeg håber også, at både regioner og kommuner i fællesskab vil arbejde for, at administrationen af lægeskift giver færrest mulige problemer for de berørte borgere.

Så kan jeg herudover forstå, at Region Sjælland på baggrund af en konkret sag i regionen, som jeg også antager er baggrunden for spørgsmålet her i dag, vil overveje at se på administrationen af lægeskift og eventuelt kontakte ministeriet om det, da det jo også i dag er regionerne, der har ansvaret for at administrere borgernes lægevalg. Jeg har mig bekendt ikke modtaget nogen henvendelse eller noget brev fra Region Sjælland, men som jeg også offentligt har tilkendegivet, er jeg naturligvis parat til og åben for at drøfte spørgsmålet, herunder også eventuelle konkrete forslag, i forhold til om lægevalg kan tilrettelægges på en anden måde, som er mere fleksibel, og som kan øge borgernes tryghed.

Spørgeren.

Tak for svaret, og jeg er også glad for den tilkendegivelse, som ministeren er kommet med i TV 2 øst; der kunne jeg se, at ministeren er klar til at tænke noget fleksibilitet ind i det her spørgsmål om lægevalg, for der er jo tusindvis af borgere, der er kommet i klemme her. Jeg tænker især på de borgere, der har kroniske sygdomme, og måske også de meget ældre, som kommer til at have nogle udfordringer, når det er, at de ikke lige har været de første ved telefonen og så bliver sendt over til et andet lægehus. Det er jo ikke et problem for sådan en som mig. Jeg kan jo godt bare blive skiftet til en anden læge, for jeg går ikke så tit til læge, men det er mere de der kronikere og ældre, som vi i Danmarksdemokraterne er bekymrede for.

Jeg er selvfølgelig ikke i tvivl om, at ministeren også har fulgt sagen og sådan noget, og derfor er jeg også interesseret i at høre, om ministeren ville være åben for at være med til at kigge på en lovændring, som jeg så kan forstå der skal til, en ændring i sundhedsloven, der kan tilvejebringe nogle løsningsforslag, sådan at vi sikrer, at de her borgere ikke i fremtiden kommer i klemme.

Så jeg vil gerne vide, om sundhedsministeren, siden den her sag har rullet, har taget initiativ til at indhente noget forskning på området, har sat sit ministerie i gang med at få undersøgt den her sag, så vi kan skabe nogle sikre forhold for især de her kronikere og ældre mennesker, der kommer i klemme.

Ministeren.

Først vil jeg gerne understrege, at hvis der er særlige forhold, som betyder, at en borger eksempelvis ikke kan benytte en digital selvbetjeningsløsning ved et lægeskift, så skal en kommunalbestyrelse, og det følger af loven og reglerne, tilbyde et alternativ. Og det betyder jo med andre ord også, at borgere, der ikke har forudsætningerne for at kunne benytte de digitale løsninger, skal være sikret en alternativ mulighed ved et lægevalg – blot for lige at slå det fast.

Herudover er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi i øjeblikket er i gang med et meget stort arbejde med den Sundhedsstrukturkommission, som vi har nedsat til at se på fremtidens sundhedsvæsen, herunder modeller for organisering, struktur m.v., og her indgår jo som et meget centralt spørgsmål også den fremtidige organisering af almen praksis. Så det her er ikke noget, vi er begyndt at beskæftige os med, altså hvordan almen praksis skal indrettes og andet, fordi der er stillet et spørgsmål i Folketingssalen og andet; det er vi sådan set begyndt på for længst.

Spørgeren.

Tak. I forhold til den konkrete sag har der jo været de her telefontider, hvor man skal ringe ind i en vis periode, og så er dem, der kommer først igennem i telefonen, dem, der får pladsen i lægehuset, hvis deres egen læge er gået på pension. Så det er det, der er problemstillingen her. Der kan det sagtens være, at sådan en som mig er vaks ved telefonen, men at en ældre kroniker måske ikke er lige så hurtig som mig til at gribe knoglen og ringe til lægen og sikre sig den plads.

Så det er jo det, der er det konkrete problem lige nu og her. Og derfor synes jeg også, det er interessant at høre, om ministeren allerede nu vil tage initiativ i ministeriet til at få undersøgt den her sag, altså hvordan vi kan komme til bunds i det. Jeg ved, at der er en Sundhedsstrukturkommission i gang, men kunne det ikke være godt at indhente noget forskning og finde ud af, hvordan vi får det her løst?

Ministeren.

Altså, jeg ved ikke, om det er mig, der udtrykker mig uklart. Vi er ved at se på den fremtidige organisering af almen praksis. Det vil sige, at vi ser på hele spørgsmålet om lægevalg, om lægedækning, fordi vi har alt for mange steder i Danmark, hvor der er mangel på praktiserende læger.

Hvordan kan vi sikre en langt bedre lægedækning? Det er i øvrigt også et af de helt centrale spørgsmål i forhold til løsningen af det her, for jeg kan godt forstå, at der opstår en utryg situation i forbindelse med den sag, som jeg i øvrigt kun kender gennem dagspressen. Og det er også derfor, jeg har sagt, at man jo åbner en dør ovre ved mig, i forhold til at jeg er parat til at drøfte det her spørgsmål såvel som alle de mange andre vigtige spørgsmål, der vedrører fremtidens almene praksis.

Så byder jeg velkommen til medspørger hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak for svarene indtil videre. Jeg hører også ministeren være imødekommende over for at tage en diskussion af det her. Jeg synes, vi har brug for lige at få skåret det ud i pap. Det kan være, ministeren kan svare på det nu eller efterfølgende. Der er lidt en diskussion af, om det her kræver lovgivning. Jeg hører ministeren i sit indledende svar sige, at det sådan set er regionernes opgave at tilrettelægge de her forløb, så de bliver ordentlige. Vil det sige, at en region faktisk kunne vælge at sige: Den her gruppe patienter, som har et særligt behov for at beholde lægen, kunne have fået lov til det? Jeg hører også regionsmedlemmer, der jo siger, at de vil ind og have kontakt med ministeren for at høre, om der skal gøres noget ved lovgivningen. Hvis det er muligt, at de kan gøre det, er det jo i hvert fald første skridt.

Næste skridt kan så være at se på: Hvordan skal de der rammer så være, og hvordan synes vi det skal foregå? Men jeg hører, at vi er enige om, at der er nogle grupper – det kunne også være dem, der ikke er digitale – der rent faktisk skal have en mulighed for at beholde deres læge, hvis de har haft den samme læge i mange år og har nogle kroniske sygdomme. Men kræver det her lovgivning, eller hvad?

Ministeren.

Om der er behov for en lovændring, afhænger af, hvad man gerne vil ændre det til. Derfor har jeg selvfølgelig også været nysgerrig på, om det er sådan, at Danmarksdemokraterne har et konkret forslag liggende i skuffen. Det kan jeg se i dagspressen at man ikke har. Jeg kan også forstå, at Region Sjælland heller ikke har noget bud på en løsning. Regionsrådsformanden udtaler: Jeg ved ikke, hvad der er løsningen, for uanset hvilket system du har, er det uretfærdigt. Jeg tilkendegiver blot, at nu vi alligevel er i gang med at se på almen praksis, herunder spørgsmålet om, hvordan vi sikrer en bedre lægedækning i Danmark, så drøfter jeg meget gerne forskellige modeller, og så kan jeg da i hvert fald forsikre, at der i den grad bliver behov for at ændre sundhedsloven på den anden side af Sundhedsstrukturkommissionen.

Medspørgeren.

Men jeg synes stadig væk, det må være væsentligt at få afklaret, om det her er noget, som regionerne ville kunne gøre. Det er rigtigt, at vi ikke har et helt firkantet og færdigt forslag til, hvordan det skulle være. Men der vil bl.a. være kronikere, som har svært ved at være digitale, da de jo taber i den her situation, hvor det er først til mølle, altså hvor du skal sidde klar ved telefonen og sørge for at komme igennem for at få den læge, du er vant til at have. Så vi ønsker sådan set et system, der kan muliggøre det. Så kunne jeg egentlig bare spørge ministeren: Kunne regionerne gøre det i dag, hvis de ville?

Ministeren.

Det kunne de ikke inden for sundhedsloven, i forhold vil hvordan det umiddelbart er beskrevet af spørgeren her. Men jeg synes, det er væsentligt at sige, at når vi sidder og skal diskutere, hvordan fremtidens almene praksis skal se ud, så kommer vi også til at diskutere hele spørgsmålet omkring frit lægevalg, som jo også er en central præmis i sundhedsloven. Så hvis man vil begynde at lave nogle andre kriterier, skal det derfor også være nogle, der selvfølgelig kan afgrænses rent objektivt og i øvrigt ikke bryde med almindelige forvaltningsretlige principper. Jeg har ikke lige sådan på stående fod et bud på, hvad den løsning skulle bestå i. Men jeg drøfter gerne spørgsmålet, og det synes jeg er relevant at vi gør på den anden side af Sundhedsstrukturkommissionen, som kommer med et gennemarbejdet forslag, også i forhold til almen praksis.

Så siger vi tak til medspørgeren, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, og så er det hovedspørgeren, fru Susie Jessen, for det sidste spørgsmål.

Tak. Det lyder meget, som om ministeren egentlig bare skyder det over til os i Danmarksdemokraterne, altså at vi jo bare kan komme med et forslag. Men mener ministeren overhovedet ikke, der er et problem her? Vi har jo set i dagspressen, at der er kronikere, der kommer i klemme, og at der er ældre personer, der kommer i klemme, og så lyder det bare på ministeren, som om vi, hvis vi synes, der er et problem, så da bare skal se at få det løst. Altså, det er ministeren, der har sit embedsværk, og ministeren kan, hvis ministeren mener, at der her er en udfordring og et problem, sætte gang i sit embedsværk og få skabt nogle løsninger. Er ministeren overhovedet ikke interesseret i det?

Ministeren.

Det synes jeg er en dybt polemisk fordrejning af mine svar her i Folketingssalen i dag. Jeg konstaterer, at Danmarksdemokraterne ikke har noget konkret forslag; jeg konstaterer, at vi ikke har modtaget nogen henvendelser fra Region Sjælland; og jeg konstaterer, at regionerne heller ikke har noget bud på en løsning. Er jeg som minister åben over for at spørge, hvad vi kan gøre for at undgå, at der bliver skabt en situation, hvor borgerne oplever en stor grad af utryghed?

Ja, det er jeg i den grad åben over for, og det kan næppe komme som nogen overraskelse i Folketingssalen her i dag. For det har jeg også tilkendegivet offentligt, og det er derfor, jeg synes, man her lidt forsøger at lave en konflikt, hvor jeg i virkeligheden forsøger at være imødekommende over for, at vi skal diskutere rigtig mange vigtige spørgsmål, når det handler om fremtidens almene praksis, og herunder den vigtige dagsorden omkring, hvordan vi kan sikre en bedre lægedækning i Danmark.

Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Det næste spørgsmål er ligeledes til indenrigs- og sundhedsministeren, og jeg giver ordet til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.