Spm. nr. S 297

6) Til miljøministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL):

Er ministeren enig i, at Danmark som minimum skal bidrage med at nå målsætningerne i EU’s Biodiversitetsstrategi, hvorefter 30 pct. land- og havområder beskyttes i 2030, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet, og at EU’s målsætninger skal opfyldes hurtigst muligt i Danmark?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til Biodiversitetsrådets årsrapport 2023 »Mod robuste økosystemer - anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet« udgivet den 23. november 2023, hvor det konkluderes, at Danmark mindst bør bidrage med det, som er EU’s mål.

Værsgo.

Tak. Er ministeren enig i, at Danmark som minimum skal bidrage med at nå målsætningerne i EU's Biodiversitetsstrategi, hvorefter 30 pct. land- og havområder beskyttes i 2030, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet, og at EU's målsætninger skal opfyldes hurtigst muligt i Danmark?

Ministeren.

Danmark skal have mere og bedre natur, og vi skal bidrage til målsætningerne i EU's Biodiversitetsstrategi, som der henvises til. En af de målsætninger, der er der, er, at EU-landene i 2030 tilsammen skal have beskyttet 30 pct. af både land- og havarealet og heraf 10 pct. strengt beskyttet.

Regeringen har mange ting i gang, der alle kræver mere areal, f.eks. 250.000 ha ny skov, udtag af 100.000 ha lavbund, etablering af naturnationalparker, gennemførelse af vandrammedirektivet – for at nævne nogle af de helt store indsatser.

Jeg kan ikke allerede nu sige noget om, hvor langt vi når med bidrag til det fælles mål på land i de her indsatser. Hvor mange procent vi når, afhænger nemlig både af beslutninger om den samlede arealanvendelse og også af afklaring af definitionen på beskyttelse, der anvendes på EU-niveau, hvad der også vil være faglig debat om. Derfor sætter regeringen gang i det, vi har døbt en grøn trepartsaftale med grønne organisationer, med KL, med landbruget og med regeringen selv, og vi vil også inddrage Folketingets partier i det opfølgende arbejde. Den grønne trepartsaftale skal bidrage med anbefalinger netop vedrørende Danmarks klima- og naturudfordringer. Derefter vil vi fremsætte forslag til en lov om natur og biodiversitet, den første af sin slags her i Danmark, som vil rumme mål og virkemidler, der bidrager til det fælles EU-mål, og målsætningerne skal udarbejdes under hensyn til den samlede arealanvendelse.

Hvis man gør status nu her på arbejdet, var Danmark pr. 1. december et af seks EU-lande, som meldte beskyttede arealer ind til det fælles mål. Foreløbig er den danske indmelding 15 pct. beskyttet areal til lands og 29 pct. beskyttet areal til havs, hvoraf 4 pct. til havs er strengt beskyttet. Vi kan så løbende bidrage med mere til det fælles mål. F.eks. vil vi øge det danske bidrag til målsætningen til havs, når den offentlige høring af havplanen, som Enhedslisten jo er med i, er afsluttet i februar, og det vil så betyde, at Danmarks marine bidrag bliver 32 pct. beskyttet areal til havs, heraf 10 pct. strengt beskyttet.

Spørgeren.

Jeg synes da, det var interessant, hvis vi kom op på 10 pct. strengt beskyttede områder til havs meget hurtigt. Det synes jeg er en ny oplysning, i forhold til hvad vi hørte i nogle lange forhandlinger, nemlig at det var meget svært. Det var lige før, det var mere svært under den tidligere regering. Jeg synes, det forpligter, at vi har så store havarealer; så kunne vi godt være over gennemsnittet i EU. Så jeg synes, det er fint at tage nogle første skridt på det område.

Med hensyn til hvor hurtigt tingene går, er jeg meget imod, at alt skal lægges ud i sådan en trepartsaftale. Jeg sidder i Folketinget, jeg har skrevet under på grundloven. Alle de her parter, der bliver inviteret til trepartsforhandling og får ekstra mulighed for at have indflydelse, er ikke valgt af befolkningen, og de har ikke skrevet under på grundloven. Jeg synes, det er noget rod, man bevæger sig ud i, at man hele tiden skal have trepartsaftaler. Hvis man har en trepartsforhandling, er det nogle gange to mod en. Det er også ulempen i det. Måske er det største problem lige i øjeblikket, at vi har en trepartsregering, så regeringen skal blive enig med sig selv om, hvad den kan, og hvad den vil.

Jeg synes, det er fint, at ministeren nævner de her arealer, der er i spil; at det er 250.000 ha ny skov. Ja, det er rigtig godt. Der mangler bare en tidsplan. Der mangler en tidsplan for det. For hvis det er noget, der etableres over 10 år, så kan jeg godt se, at det er ambitiøst. Hvis det er noget, der gennemføres over 50 år, er det absolut ikke ambitiøst.

Så jeg vil egentlig gerne frem til, at ministeren er lidt mere konkret omkring, hvordan vi får mere fremdrift i tingene, så der bliver nogle konkrete mål. Står vi over for at skulle have 250.000 ha ny skov i løbet af relativt kort tid, vil det være en fordel for branchen, at f.eks. dem, der skal levere træer, ved, at de har en sikker afsætning i 10 år, til vi når det mål på 10 år. Det synes jeg ville være gavnligt. Kan ministeren ikke se, at vi skal have nogle forpligtende tidsplaner ind i det her, når vi arbejder med biodiversitet?

Ministeren.

Først vil jeg sige om det med en trepartsaftale, at det jo er et velkendt synspunkt at være imod det. Jeg vil nu stå fast på, at der er sket utrolig mange gode ting. Se bare på vores arbejdsmarked i Danmark, som mange lande er misundelige på, hvordan det fungerer, bl.a. på en stærk trepartsaftale, som er lavet. Det synes jeg er glimrende. Vi kan kopiere det og få de grønne organisationer i spil, som jo også er med i den grønne trepartsforhandling.

Så er det rigtigt, at vi har et lille areal, og vi har mange ønsker til det, og når vi skal have meget mere skov – det er Lolland og Falster og Bornholms areal, det handler om – skal vi lave en plan for, hvordan vi får gjort det, og hvor det skal gøres, og hvornår det skal gøres. Det er jeg helt enig i.

Spørgeren.

Det er fint nok med de der tidsplaner. Men kan ministeren ikke se, at det altså er nødvendigt at få en god tidsplan for, hvor hurtigt og hvor den her nye skov skal etableres? Vi står over for noget, hvor vi skal passe på vores hav. Det kunne sådan set være godt med noget planlægning, som sagde, at en vis del af det større skovareal skulle ligge langs med vores vandløb og vores kyster, sådan at det kunne være med til at leve op til vores vandrammedirektiv. Kan ministeren ikke se, at vi skal have en tidsplan for den etablering af 250.000 ha skov?

Ministeren.

Det kan jeg godt se. Men jeg tror måske også, at spørgeren, som har fulgt området i lang tid, kunne være enig i, at der ikke er nogen regering nogen sinde – det er der ikke – som har haft så stærk en vision for en udbygning eller en udpantning af dansk skov og så meget mere skov, som der nu ligger i regeringsgrundlaget. Det er vi så i gang med at forberede, og det får vi den grønne trepartsaftale til at hjælpe med at gøre.

Men indtil da sidder vi ikke på hænderne. I den finanslov, som netop er indgået, ligger der 200 mio. kr. til Klimaskovfonden, som skal ud og plante konkret skov, og det kan jo ske allerede næste år.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Det er fint nok med 100 mio. kr. til Klimaskovfonden. Så synes jeg, ministeren skal spørge sine embedsmænd, hvor mange hektarer der kommer ud af det. For vi er altså nede i nogle små størrelser.

Hvis ministeren skal søge inspiration til, hvordan det kan gå, kan ministeren jo kigge i Enhedslistens beslutningsforslag om at fordoble skovarealet på 10 år, som vi har fremsat i Folketinget. Altså, man behøver ikke en trepartsaftale, eller også kan man lave trepartsaftalen med Enhedslisten. Jeg synes ikke, at der skal gå trepart i det hele. Lad os nu komme ud over stepperne og få sikret noget mere biodiversitet.

Ministeren.

Men i og med at Enhedslisten så har haft det ønske længe, kunne man jo måske også glæde sig. Det er måske selvfølgelig for meget forlangt, men det er vel i hvert fald ikke helt dårligt så, heller ikke for Enhedslistepolitikere, som i lang tid har haft ønske om mere skov, at man for første gang har en regering, som altså har skrevet ned og er blevet enige om, at vi skal have en skovplan for Danmark, der forøger vores skovareal med 250.000 ha. Som sagt svarer det til arealet på Bornholm, Lolland og Falster tilsammen, vi skal omdanne til mere skov rundtomkring i Danmark og meget, meget gerne mere sammenhængende skov, også til glæde for naturen.

Det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til miljøministeren, og det er ligeledes af hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.