Der er heldigvis gjort noget og der er meget i gang for at forbedre kvaliteten i daginstitutionerne. Hvis man lige skruer tiden lidt tilbage, kan man se, at der er afsat et milliardbeløb til at indføre minimumsnormeringer, som gælder her fra januar 2024, så der kommer mere pædagogisk personale hos vores børn. Vi har i sommer afsat ca. 200 mio. kr. til opkvalificering af pædagogisk personale i dagtilbud; det kan f.eks. være en pædagogmedhjælper, der læser til meritpædagog. Der er i år afsat 350 mio. kr. årligt til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner, og så har regeringen lige netop indgået en historisk trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, hvor der bl.a. prioriteres ca. 1½ mia. kr. fra 2026 og frem til bl.a. at forbedre rekrutteringen og fastholdelsen af personale på børneområdet. Ifølge BUPL, altså pædagogernes fagforening, svarer det til ca. 1.800 kr. om måneden for en pædagog. Samtidig er vi i gang med at se på en ny pædagoguddannelse.
Alle de initiativer skal være med til at sikre kvalitet i vuggestuer, børnehaver og dagplejen. Investeringer fra centralt hold kan dog ikke stå alene. Det kræver også en indsats lokalt. Kvalitetsundersøgelsen, som der henvises til i spørgsmålet, har nogle resultater, som bør føre til refleksion, også i kommunerne. Fra 2022 trådte der nye regler i kraft, som skal styrke kommunernes tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbuddene, og efter at have læst kvalitetsundersøgelsen sendte jeg i maj et brev til alle kommuner, hvor jeg også indskærpede kommunernes ansvar for så også at sikre den kvalitet i henhold til gældende lovgivning. Tak for ordet.