Jeg mener, det er helt åbenlyst, at vi har et politisk ansvar. Selv med den kontanthjælpsaftale, som vi lavede, viste en afsavnsundersøgelse fra VIVE, at 10 pct. af de fattige børnefamilier ikke havde råd til at give deres børn mad nok, og at 7 pct. ikke havde råd til at give dem lægeordineret medicin. Det var så åbenlyst, at den aftale, som vi lavede, ikke var god nok. At man så politisk med fuldstændig åbne øjne vælger at lave en ny aftale, som er dårligere, er mig ubegribeligt.
Men det, jeg gerne vil fokusere på, er situationen lige nu. Det er de børn, der lige nu, i dag, ikke kan komme til fritidsaktiviteter, der lige nu, i dag, oplever ikke at have forældre, som kan sikre de økonomiske rammer, der skal være for at have en sund og tryg opvækst. Jeg talte med en fra et ydelseskontor. Hun fortalte mig, at på grund af den lovgivning, som kommer fra Christiansborg, står de og skal sanktionere en enlig far med et barn, der lige er startet i skole, så de bliver nødt til at flytte. De skal selvfølgelig visitere vedkommende til en ny bolig. Hvad er konsekvenserne? Barnet bliver taget ud af sin folkeskole og væk fra sine venner.
I den finanslov, der lige er landet, er der ikke sat én krone af til dem, vi hører lige nu ikke har råd til vinterstøvler til deres børn, hvis køleskab er tomt i slutningen af måneden, og hvis børn ikke har råd til at deltage i de sociale arrangementer. Der er sat 0 kr. af til de her børnefamilier næste år. Socialdemokratiet lovede op til valget, at det midlertidige børnetilskud skulle fortsætte, indtil et nyt kontanthjælpssystem trådte i kraft. Hvad er der blevet af det løfte?