Spm. nr. S 193

4) Til finansministeren af:

Ole Birk Olesen (LA):

Synes ministeren, at et finanspolitisk forsigtighedsprincip, som det blev formuleret i Socialdemokratiets 2025-plan fra 2019, er fornuftigt, og mener ministeren, at princippet er udmøntet i en mere forsigtig tilgang i regeringens finanspolitik?

Værsgo.

Synes ministeren, at et finanspolitisk forsigtighedsprincip, som det blev formuleret i Socialdemokratiets 2025-plan fra 2019, er fornuftigt, og mener ministeren, at princippet er udmøntet i en mere forsigtig tilgang i regeringens finanspolitik?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Først og fremmest er regeringens tilgang til finanspolitikken, at den skal være ansvarlig og fornuftig, og det er den. Vi er kommet godt ud af de seneste turbulente år med corona og inflationskrise. Beskæftigelsen er meget høj. Danmark har haft det største overskud på de offentlige finanser i EU de seneste 4 år, og vi har leveret reformer, der skønnes at øge arbejdsudbuddet i 2030 med ca. 19.500 fuldtidspersoner, og mere er på vej. Med andre ord er der styr på dansk økonomi.

Med forsigtighedsprincippet planlægges finanspolitikken inden for budgetlovens rammer, og dermed praktiserer vi også det forsigtighedsprincip, der er indbygget i budgetloven, og det betyder konkret, at vi først kan disponere over provenuet fra reformer eller andre budgetforbedrende tiltag, når der er fundet flertal for det i Folketinget. Derudover inkluderes der kun provenu fra dynamiske effekter, når der er tilstrækkelig empirisk evidens. Det støtter jeg og regeringen fuldt op om. Vi mener, at forsigtighedsprincippet i budgetloven og budgetloven i det hele taget er en meget vigtig del af det at sikre ansvarlige rammer for finanspolitikken.

Derudover vil jeg gerne understrege, at vi støtter op om, at der løbende arbejdes på at belyse adfærdseffekterne af forskellige økonomiske og politiske tiltag, herunder at få bedre viden om dynamiske effekter af det offentlige forbrug. Det bliver der arbejdet løbende på både i ministerierne og Det Økonomiske Råd, som har fået til opgave at efterse ministeriernes regneprincipper. Det mener vi sundt og fornuftigt, og det er jeg glad for.

Spørgeren.

Ja, som Clement Kjersgaard plejer at sige i Debatten på DR 2: Det var et udmærket svar, men det var ikke et svar på det spørgsmål, der blev stillet. For spørgsmålet, der blev stillet, var jo, om den her regering praktiserer det forsigtighedsprincip, som Socialdemokratiet syntes var meget vigtigt forud for valget i 2019, og der bliver sagt, hvad regeringen gør, men ikke hvordan det, som regeringen gør, forholder sig til forsigtighedsprincippet fra 2019. For i det forsigtighedsprincip er der jo noget mere end det, som finansministeren læste op. Der er det, at man slet ikke må budgettere med dynamiske effekter af skattepolitikken, før end pengene er kommet i kassen. Altså, det er ikke nok at holde sig inden for gængse regnemetoder, og man må, selv om gængse regnemetoder siger, at der kommer penge i kassen, ikke bruge af de penge, før de faktisk er kommet.

Når jeg spørger om det her, handler det især om, at regeringen forventer at få 600 mio. kr. fra en toptopskat. Men det synes, som om regeringen har tænkt sig at bruge af de 600 mio. kr., selv om alle mennesker i hele verden er enige om, at der ikke kommer fulde 600 mio. kr. fra topskatten ned i statskassen. Regeringen siger, at jo, jo, men det er sådan, vi plejer at regne. Men alle mennesker siger, at den måde, I plejer at regne på, her ikke er tilstrækkelig. Der kommer ikke 600 mio. kr., fordi halvdelen af dem, der skal betale toptopskat, kan undgå at betale toptopskat ved blot at få pengene udbetalt som udbytte i stedet for som indkomst. Og regeringen går så ud fra, fordi regeringen ikke har regnemetoder på det her, at de nok alle sammen kommer, selv om regeringen jo også ved, at de ikke alle sammen kommer.

Holder det sig inden for det forsigtighedsprincip, som Socialdemokratiet gik til valg på i 2019?

Ministeren.

Altså, det, som den her regering praktiserer, er en dybt ansvarlig finanspolitik, der også holder sig inden for de rammer omkring forsigtighed, som fremgår af budgetloven. Så kan jeg forstå på hr. Ole Birk Olesen, at han har viden om, hvad alle mennesker i hele verden mener om den her sag. Det er alligevel imponerende. Det er en indsigt, som er få beskåret.

Jeg kan i hvert fald sige, at det, som vi forholder os til, er det, som er de gængse måder at regne på, også i de relevante ministerier, og at det er det, som vi lægger til grund for den 2030-plan og det skatteudspil, som vi er kommet med.

Spørgeren.

Alle mennesker i hele verden ved, at når halvdelen af dem, der har udsigt til at skulle betale toptopskat, kan undgå at betale toptopskat på en helt lovlig måde, så vil nogle af dem gøre det. Alligevel regner regeringen, som om ingen af dem gør det, og det er det, jeg spørger om, nemlig om det er inden for det forsigtighedsprincip, som Socialdemokratiet gik til valg på i 2019, at man går ud fra, at ingen af de mennesker, der skal betale toptopskat, vil benytte deres lovlige mulighed for at undgå det.

Ministeren.

Som sagt: Jeg kommer ikke til at stå og tage alle mennesker i hele verden til indtægt for mit synspunkt. Det synes jeg er en meget højtravende tilgang at have til det at prøve at få opbakning til, hvad man måtte have af politiske holdninger. Det, jeg forholder mig til, er, at regeringen har fremlagt en dybt ansvarlig 2030-plan, og at de elementer, der er i den, er baseret på en almindelig måde at regne på i de relevante ministerier. Og jeg er helt med på, at hr. Ole Birk Olesen synes, at det er en dårlig idé, at der er en toptopskat i forhold til dem, der tjener allerallermest i det danske samfund, og at det er vigtigt for hr. Ole Birk Olesen, at den bliver afskaffet. Det synspunkt deler regeringen så ikke.

Spørgeren.

Så lad os bare tale om finansministeren. Lad os ikke tale om alle mennesker, men bare om finansministeren. Finansministeren går ud fra, at ingen af dem, der skal betale toptopskat, vil undslå sig det ved at benytte en lovlig metode til ikke at betale toptopskat, selv om halvdelen af dem kan.

Er det virkelig finansministerens opfattelse, at ingen af disse mennesker vil undslå sig at betale toptopskat via den her lovlige metode, og er det inden for forsigtighedsprincippet at gå ud fra, at ingen vil undslå sig at betale toptopskat?

Ministeren.

Det, vi har lagt frem fra regeringens side, er baseret på den måde, vi normalt regner på, hvad forskellige tiltag vil have af effekt. Og jeg er godt klar over, at hr. Ole Birk Olesen har set sig meget, meget vred på toptopskatten og åbenbart mener, at det er et synspunkt, der deles af hele verden. Det deles ikke af regeringen.

Vi synes, det er fornuftigt, at man har en toptopskat til at balancere, sådan at dem, der tjener allermest i det danske samfund, bidrager lidt mere, og sådan at vi til gengæld kan give nogle ret væsentlige skattelettelser til alle danskere, der er i arbejde. 3,3 millioner mennesker vil få glæde af det forslag, regeringen har lagt frem.

Tak til hr. Ole Birk Olesen og til finansministeren.

Det næste spørgsmål er til indenrigs- og sundhedsministeren af hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.