Spm. nr. S 181

2) Til udenrigsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Vil regeringen tage kontakt til Albanien med henblik på at oprette et migrantcenter, ligesom Italien er i gang med – og i benægtende fald, hvorfor ikke?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Italy announces deal to build migrant centers in Albania« af 7. november 2023 bragt på politico.eu.

Værsgo.

Tak, formand. Vil regeringen tage kontakt til Albanien med henblik på at oprette et migrantcenter, ligesom Italien er i gang med – og i benægtende fald, hvorfor ikke?

Ministeren.

Tak for det. Vi har med interesse noteret os indgåelsen af den her samarbejdsaftale mellem Italien og Albanien om oprettelse af centre i Albanien, der skal huse irregulære migranter reddet til søs. Vi synes sådan set, at det er positivt, at der arbejdes på nye løsninger. Det er jo som bekendt regeringens mål, at der skabes nye innovative løsninger i EU, bl.a. i form af samarbejde med tredjelande eller partnerlande – alt sammen selvfølgelig med respekt for internationale konventioner og EU-retlige forpligtelser.

Vi har ikke nogen konkret plan om at tage kontakt til Albanien som sådan, men følger udmøntningen af den her bilaterale aftale, der er indgået, tæt, fordi den jo kan bidrage til at inspirere til løsninger i et EU-spor. Når vi ikke har nogen ambitioner om at kontakte Albanien specifikt, er det, fordi den her aftale specifikt er møntet på at redde migranter reddet til søs af Italien og bygger på de særlig tætte relationer mellem de to lande, hvilket i øvrigt også er understreget af Albaniens egen premierminister.

Så det er fint, at der sker noget. Det kan inspirere. Regeringen arbejder i det spor og noterer sig i øvrigt, at det historisk har været et ret isoleret dansk synspunkt i hele den her debat om håndtering af irregulær og illegal migration, og at det er ved at flytte sig. Så det er jo den læsning, vi har. Det er en indikation på, at flere medlemslande bevæger sig i retning af det, der gennem lang tid har været dansk tankegods – noget, vi ellers tidligere har stået alene med. Så i den forstand er det positivt, og derfor følger vi det også med interesse.

Spørgeren.

Det her spørgsmål om en flygtningelejr uden for Danmarks, men også EU's grænser, er jo noget, der har været i dansk politik i en del år nu. Måske var det allerklarest, da Socialdemokratiet forud for 2019-valget valgte at gøre det til en prioritet, som man ovenikøbet både kaldte retfærdig og realistisk. Dengang var det jo især Rwanda, man talte om. Jeg tror, at lige forud for folketingsvalgets udskrivelse havde den daværende udlændinge- og integrationsminister nærmest en permanent rute til Rwanda for kunne vise, at det var nært forestående. Han var i hvert fald dernede betragtelig mange gange.

Der har ikke været så meget efter valget. Og man har jo også ændret regeringsgrundlaget på det her område, kan jeg forstå, så det nu ikke er Danmark, der skal gøre noget i Rwanda, men Danmark, der sammen med nogle lande ude i Europa skal gøre noget et sted uden for Europa. Der ville det jo være naturligt, tænker jeg bare. Når man kan se et EU-medlemsland, som jo ikke er et fuldstændig undseeligt land, nemlig Italien, rent faktisk have en regeringschef, som på under et år lykkes med sit forehavende, ville det være naturligt, når man har skiftende regeringer i Danmark, som nu igennem, hvad, mere end 4 år ikke er lykkedes med sit forehavende – medmindre det selvfølgelig kun var et propagandaøjemed – at man så tog kontakt og talte med Albanien. Det er i hvert fald planen, kan jeg forstå, at de nu tager 36.000 illegale migranter fra Italien.

Altså, hvis de vil gøre det med Danmark bare en enkelt gang, vil det jo f.eks. kompensere for de 40.000 syrere, der kom, mens udenrigsministeren var statsminister. Det vil tage et væsentligt pres af integrationsbyrden, kan man sige. Så hvorfor i alverden ikke? Det kan jo ikke være, at de politiske eller personlige forhold mellem Albanien og Italien er af en så særegen karakter, at man ikke engang prøver fra den danske regerings side at henvende sig.

Ministeren.

Tak for det. Der er jo nogle konceptuelle forskelle, for sådan som jeg forstår den aftale, der er indgået mellem Albanien og Italien, så hviler den jo sådan set på, at dem, der så på et center i Albanien opnår flygtningestatus – man afvejer deres beskyttelseshensyn – skal tildeles beskyttelsen i Italien og ikke i Albanien. Hvis vi skal være saglige omkring det her, må man sige, at hvis man forestillede sig, at vi en til en kopierede sådan en model, som Danmark indgik bilateralt med et land, som ikke er et naboland, og sagde, at her kan alle slags mennesker komme til, og hvis man så opnår status, skal man have den i Danmark, så er jeg ikke sikker på, at det ville være i Danmarks bedste interesse, for at være helt seriøs omkring det. Så det, der er det afgørende her, er, at det er godt, der sker noget. Det matcher jo, kan man sige, den konceptuelle danske tænkning og kan forhåbentlig bidrage til at inspirere til, at vi finder nogle fælles europæiske løsninger.

Spørgeren.

Det er jeg jo langt hen ad vejen enig i, men det jo det, der er regeringens position. Altså, det, som i hvert fald den tidligere regering meget formfuldendt formulerede i »Retfærdig og Realistisk«, var, at kom man til Danmark, skulle man til Rwanda og have sin sag undersøgt, hvorefter man så skulle tilbage til Danmark, idet det blev antaget, at det så ville skræmme illegale immigranter, der vidste, at det ville være udsigtsløst, væk. Det er jo det, som udenrigsministeren beskriver, og er det ikke det, der er regeringens position?

Ministeren.

Regeringens position er den, at vi gerne vil bryde de mønstre, der findes nu, og vi vil søge at gøre det i et europæisk spor. Det er det, der er regeringens position. Det er sådan en position, som denne regering, den tidligere regering og for så vidt også regeringen før den, som konceptuelt tænkte det samme, men ikke tog et konkret Rwandainitiativ, i en europæisk sammenhæng har stået lidt isoleret med. Briterne har tænkt tilsvarende tanker. Briterne er ikke længere med i EU.

Det, der er regeringens position, er – og det er integrationsministerens ressort; det er ikke mit ressort – at vi noterer os, at der sådan set er en stigende interesse omkring det her koncept, og det er også derfor, der er samlet en kreds af lande. Og det er sådan, jeg synes man skal tage den her aftale mellem Italien og Albanien ned. Det er et konkret bilateralt skridt, som vi følger med interesse. Jeg noterer mig, at Albaniens premierminister har udtalt, at man ikke kunne etablere en sådan aftale med andre lande end Italien. Så allerede derfor kan den ikke kopieres, men vi følger det tæt.

Tak! Spørgeren.

Den slags skal man måske heller ikke tage mere håndfast, end at man bør sende en diplomatisk delegation ud. Jeg er glad for, at udenrigsministeren også nævner Storbritannien, for selv om Storbritannien ikke længere er medlem af EU, er det da oplagt at forfølge de forhandlinger, Storbritannien har haft i relation til Rwanda, hvor vi måske også i den her uge får en afklaring på, om det så bliver virkelighed.

Så jeg vil bare bruge den sidste runde til her at sende en opfordring om, at man ikke lader sig skræmme af, at den albanske premierminister så har sagt, at det er et særligt forhold mellem Italien og Albanien, der gør sig gældende. Det kunne jo være, at der var en vej ind, hvis man virkelig vil det.

Ministeren, ½ minut.

Vi følger det her tæt. Det kan også godt være, at jeg overfortolker det oprindelige spørgsmål, der handler om, hvad det vil sige at tage kontakt, for jeg indfortolkede så implicit, at vi skulle tage kontakt med henblik på en til en at indgå en tilsvarende aftale som den, som Italien har indgået med Albanien, og det er der ikke noget videre perspektiv i af de grunde, jeg nævnte før. Men vi følger det tæt, og integrationsministeren arbejder på den her dagsorden. Det gælder også i forhold til Rwandasporet. Det, der dog er regeringens ambition, er, at vi søger at veje det ind i en europæisk sammenhæng for at få en europæisk løsning.

Dermed tak til hr. Morten Messerschmidt og til udenrigsministeren. Næste spørgsmål er fra fru Mette Thiesen til finansministeren.