Spm. nr. S 119

2) Til finansministeren af:

Sólbjørg Jakobsen (LA):

Mener ministeren, at den meget store vækst i antallet af administrativt ansatte i staten, siden ministeren tiltrådte, vidner om en tilstrækkelig stram økonomistyring?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Mere end 100.000 ansatte i offentlig administration« på Dansk Industris hjemmeside vedrørende en periode frem til og med 2. kvartal af 2023.

Værsgo.

Tak. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at den meget store vækst i antallet af administrativt ansatte i staten, siden ministeren tiltrådte, vidner om en tilstrækkelig stram økonomistyring?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er rigtigt, at vi i de senere år har set en stigning i antallet af statsligt ansatte, der løser administrative opgaver, og som finansminister er jeg naturligvis opmærksom på den udvikling. Det er vanskeligt at lave en præcis opgørelse af antallet af administrativt ansatte, men der er lavet forskellige opgørelser fra bl.a. Dansk Industri, CEPOS og også i Finansministeriet. Alle opgørelserne tegner et enslydende billede af, at der er sket en stigning i antallet af offentligt ansatte samlet set, at der er sket en stigning blandt ansatte, som kan karakteriseres som administrative, og at stigningen især har været stor i staten.

Spørgsmålet går på, om udviklingen skyldes udfordringer med økonomistyringen. Jeg tror ikke, det er det, der er den største udfordring her. Siden indførelsen af budgetloven er det generelle billede, at de offentlige udgifter holder sig inden for de fastsatte udgiftslofter.

Udviklingen i ansatte skal ses i lyset af, at vi som Folketing har prioriteret flere penge til flere områder de seneste 10 år. Og kigger vi isoleret på udgifterne i staten, har både genopretningen af skattevæsenet og håndteringen af corona spillet en rolle. Det har været vigtige opgaver, der dér er blevet løst. Men man må også sige, at det ikke forklarer hele udviklingen, og der er brug for, at vi sætter ind de steder, hvor udviklingen skal vendes, og regeringen er allerede i gang. Vi har på finanslovsforslaget fra 2024 lagt op til at gennemføre besparelser i staten på 400 mio. kr. årligt allerede til næste år, og det kommer i tillæg til administrationsbesparelserne på 1 mia. kr. i kommuner og regioner også til næste år. Og jeg kan her give tilsagn om, at vi arbejder videre, fordi vores ønske er at nedbringe de administrative omkostninger også i staten, sådan at vi kan bruge pengene mere målrettet på andre vigtige opgaver.

Spørgeren.

Det har jo været en udvikling, vi har set. Og jeg er glad for, at finansministeren også bekræfter, at det er en udvikling, der er. Der er en stigning i offentligt ansatte, og det er, på trods af at vi ser parti efter parti, os selv i Liberal Alliance inklusive og også Socialdemokratiet i valgkampen, være i gang med at forklare, at der er alt for mange offentligt ansatte, at den stigning ikke skal blive ved, og at bureaukratiet er for stort. Er man overhovedet klar til at sætte handling bag de ord og generelt skære ned på det bureaukrati, der er, uden at indføre nyt?

Altså, vi har jo sagt: én regel ind, to regler ud. Men fra Socialdemokratiet lød det i valgkampen: én regel ind og én regel ud. Det er ikke det, jeg oplever at der reelt sker. Vi har set, at da ministeren blev udnævnt som finansminister i 2019, var der 87.000, der arbejdede med administration i det offentlige, og her 4 år senere er det mere end 100.000. Der er tale om en stigning på 15 pct. Hvor er det, ambitionerne om, hvor der skal skæres, er henne? Er der noget konkret, ministeren kan henvise til?

Ministeren.

Ja, det er der. Og det var det, jeg oplyste til spørgeren for ca. et minut siden, nemlig at vi i det finanslovsforslag, vi har fremlagt, går ind og skærer 400 mio. kr. på statslig administration, dvs. det, der foregår i ministerier og styrelser. Ved siden af det kigger vi også ud i kommuner og regioner, hvor der også har været en stigning i administration. Og det, vi gør der, er, at vi jo siger, at de penge, vi får ind, ved at man skærer ned på administrationen i kommunerne og regionerne, bruger vi så til at give et lønløft for bl.a. sosu'er, sygeplejersker og pædagoger. Det er det, vi sidder og forhandler med vores medarbejdere netop nu. Det synes vi er en klogere måde at bruge pengene på.

Spørgeren.

Igen må jeg sige om det her beløb, som jeg hører der skal skæres på i forhold til offentligt ansatte: Hvori ligger muligheden for at frigive det beløb? Vi kan jo se i kommunerne, at der også er en stigning dér. I Liberal Alliance har vi også valgt at kigge på, hvad det så er, vi skal prioritere væk, fordi det er det, det hele handler om. Hvor er det så, vi tør at gå på kompromis med noget andet, så vi kan lade være med at have så mange offentligt ansatte? Det synes vi er meget vigtigt at vi får set konkrete eksempler på. Grunden til, at vi også har flere administrative udgifter i staten, er, at regelmageriet bare kører videre. Vi kan ikke se, at der sker den lempelse af de bureaukratiske regler i staten.

Ministeren.

Jeg er meget enig i, at vi skal se på, om vi kan afskaffe noget af bureaukratiet. En del af den aftale, vi lavede med kommunerne og regionerne før sommerferien, går netop også på, at de skal skære ned på administration; men vi skal så til gengæld fra statens side også hjælpe med at se på, hvordan vi kan fjerne regler. Og de skal selv se på, hvordan unødvendigt bureaukrati kan komme væk. Det er en tendens, der har været de senere år, at der er kommet mere bureaukrati, og det er vi nødt til at få skåret ned på.

Så vil jeg også bare sige til spørgeren: Der er i min verden forskel på, om det er generelt, man ansætter flere offentligt ansatte, eller om det er administrative medarbejdere. Vi har bl.a. inden for ældreområdet jo udsigt til – heldigvis – at der kommer flere ældre i de kommende år. Der tror jeg altså, det er vigtigt, at vi også har de sosu'er, der er brug for.

Spørgeren.

Den sidste del tror jeg ikke der er nogen der er uenig med finansministeren i. Det, som jeg savner igen, er: Hvor skærer vi ned på bureaukratiet? Der er tit folk, som spørger, om jeg kan være mere konkret. Det seneste eksempel er en kontanthjælpsaftale, hvor vi strammer nogle regler og skærer på nogle satser, som gør, at der frigives nogle midler på det her område. Dem tør vi ikke tage ud og give til f.eks. flere sosu'er i ældreplejen. Nej, de bliver holdt i systemet. Det vil sige, at det er midler, der frigives, men man indsætter nye regler, som gør, at der er ny administration og der bliver nyt bureaukrati. Jeg kan ikke se, hvor finansministeren og regeringen skærer ned på bureaukratiet.

Ministeren.

Jamen i modsætning til den regering, som spørgerens parti var medlem af, så går vi faktisk i den her regering ind og gør noget aktivt og konkret. Det er derfor, vi har lavet aftalen med kommunerne og regionerne om, at de til næste år samlet set skal skære ned på bureaukratiet for 1 mia. kr. De er kommet med en række konkrete forslag; vi er også på banen. Og sammen vil vi prøve at se, hvordan vi bedst muligt kan fjerne unødvendig dokumentation og også nogle af de opgaver, som gør, at man er nødt til at have flere administrativt ansatte, end vi synes er fornuftigt. Til gengæld kan vi bruge de penge, vi sparer på det, til at give en bedre løn og bedre vilkår for nogle af de medarbejdere, vi har allermest brug for i vores velfærdssamfund, bl.a. sosu'er og sygeplejersker og pædagoger, og det synes jeg er rigtig fornuftigt.

Tak til både spørgeren og finansministeren.

Næste spørgsmål er til en ny minister, nemlig indenrigs- og sundhedsministeren, og spørgsmålet er stillet af fru Louise Brown fra Liberal Alliance.