Spm. nr. S 116

5) Til justitsministeren af:

Steffen Larsen (LA):

Mener ministeren, at det faktum, at vi i Danmark varetægtsfængsler langt flere end i Sverige, Norge og Finland, kan være en indikation på, at vi har et retssikkerhedsmæssigt problem, og at vi varetægtsfængsler for mange i Danmark?

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at det faktum, at vi i Danmark varetægtsfængsler langt flere end i Sverige, Norge og Finland, kan være en indikation på, at vi har et retssikkerhedsmæssigt problem, og at vi varetægtsfængsler for mange i Danmark?

Ministeren.

Tak til hr. Steffen Larsen for spørgsmålet. Min grundlæggende holdning er, at der er gode grunde til, at vi kan varetægtsfængsle sigtede under politiets efterforskning og behandlingen af en straffesag. Varetægtsfængsling kan være nødvendigt for at forhindre, at den sigtede flygter, begår nye lignende overtrædelser eller påvirker efterforskningen. I meget alvorlige sager kan varetægtsfængslingen også være nødvendig af hensyn til retsfølelsen. Det kan jo bl.a. sikre, at ofret ikke risikerer at møde gerningspersonen på gaden under politiets efterforskning.

Men der er ikke nogen tvivl om, at varetægtsfængsling er indgribende, og der er derfor også fastsat nogle retssikkerhedsgarantier i retsplejeloven. For det første skal en række betingelser være opfyldt. Der er krav til alvoren af kriminaliteten, mistankens styrke og begrundelsen for varetægtsfængslingen. Desuden skal varetægtsfængslingen være et proportionelt indgreb. For det andet er det domstolen, der afgør, om en sigtet skal varetægtsfængsles. Der er desuden faste frister for, hvor længe en person kan være varetægtsfængslet, før en dommer igen skal tage stilling til, om betingelserne er opfyldt.

Når det er sagt, er det rigtigt, at der er noget, der tyder på, at vi varetægtsfængsler mere i Danmark end i eksempelvis Norge og Sverige, og jeg synes, det er interessant at se på, hvad forklaringerne på eventuelle forskelle kan være. Det har jeg derfor også bedt mit embedsværk i Justitsministeriet om at undersøge, og når det arbejde er færdiggjort, vil jeg selvfølgelig sammen med Folketingets partier overveje, om det giver anledning til tiltag.

Tak for ordet.

Spørgeren.

Mange tak for det svar. Jeg forstår det sådan, at ministeren faktisk også mener, at der kan være et retssikkerhedsmæssigt problem, og at han derfor har igangsat den undersøgelse.

Men mener ministeren i så fald, at det er fornuftigt, når vi nu mangler fængselspladser til folk, der har fået en dom, og som altså må vente på at komme ind og afsone, at vi i Danmark har 40 pct. af vores fængsler og arrester fyldt med varetægtsfængslede, alt imens man i vores nabolande varetægtsfængsler væsentlig færre? Lad os sætte det i perspektiv: I Danmark er det som sagt omkring 40 pct. af de indsatte, der er varetægtsfængslet, mens tallene i Sverige, Norge og Finland er henholdsvis 27, 25 og 24 pct. Vi ligger næsten på det dobbelte af Finlands tal. Og når det gælder antal varetægtsfængslede pr. 100.000 indbyggere, ligger tallet i Danmark på 28, hvor det i Sverige er 17, i Norge er det 15, og i Finland er det 12, altså under det halve

Det tyder jo på, at der i hvert fald er et eller andet med, at vi varetægtsfængsler utrolig meget, men hvis man så kigger på gennemsnitslængden af varetægtsfængslinger, så varetægtsfængsler vi også utrolig længe. I Danmark er det i gennemsnit 4,9 måneder mod 3,4 måneder i Sverige og 2,5 måneder i Norge. Der er et eller andet her, der både peger på, at vi bruger det utrolig meget, og at vores system heller ikke hastigt nok får behandlet deres sager. Er ministeren enig i det?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg tror, at man skal være varsom med at tolke det sådan, at jeg, fordi jeg har igangsat en undersøgelse af omfanget af varetægtsfængslinger, dermed så også tilkendegiver, at jeg mener, at der er et retssikkerhedsmæssigt problem. Så langt vil jeg ikke gå. Men jeg synes da klart, det er interessant at finde ud af, hvad der ligger bag de forskelle, altså at vi i Danmark varetægtsfængsler mere og, som spørgeren rigtigt nævner, også i længere tid, end man f.eks. gør i Norge og Sverige.

Spørgeren.

Den Europæiske Torturforebyggelseskomité anførte i sin rapport til den danske regering i 2019, at tallene i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande indikerer en overanvendelse af varetægtsfængsling i Danmark. Nu kan jeg forstå, at justitsministeren vil se på området, men med hvilken hast? Det er så et godt spørgsmål. Det er jo borgernes retssikkerhed, både skyldige og uskyldige borgeres retssikkerhed, det drejer sig om. Godt 15 pct. af de varetægtsfængslede i Danmark bliver jo enten kendt uskyldige eller får tiltalefrafald.

Ministeren.

Tak for det. Jeg synes jo, at et væsentligt element her er, at det jo altså også handler om ofrenes retssikkerhed. Vi har jo for nylig i fællesskab haft et meget rørende åbent samråd i Retsudvalget, og det vil sige, at lyttere og seere kan gå tilbage og se det, om Langebrosagen, og det var et eksempel, hvor man valgte ikke at varetægtsfængsle, og den sigtede for den forbrydelse har jo så efterfølgende taget benene på nakken og er flygtet ud af landet. Det er bare for at nævne et trist eksempel. Derfor synes jeg, at det i hvert fald er vigtigt, at vi for det første skal undersøge, hvad der ligger underneden, forskellene, og for det andet også skal vi også være meget varsomme med at træffe forhastede beslutninger om, at vi skal ændre i mulighederne for at varetægtsfængsle.

Spørgeren.

Jeg takker ministeren for den tilkendegivelse. Den sag er jo også dybt tragisk, og den kan i hvert fald føre til, at man skal have kigget på, hvordan vi anvender varetægtsfængsling, for der kan man sige, at man nok havde haft et behov for at varetægtsfængsle, mens man i andre situationer også kan se, at der ikke har været et behov for varetægtsfængsling. Jeg kan nævne en brugtvognsforhandler i Vestjylland, der fik tiltalefrafald efter 5 måneders varetægtsfængsling, men som mistede sin forretning til skattevæsenet, fordi han ikke kunne registrere korrekt. Med de ord vil jeg sige tak.

Ministeren.

Tak for det. Jeg tror ikke, at vi nødvendigvis ser så forskelligt på det, for det er åbenlyst, at i forbindelse med den forskel, der er mellem nogle af de lande, vi normalvis sammenligner os meget, meget tæt med, er det da interessant at se på, hvad de bagvedliggende årsager er til, at vi i højere grad anvender varetægtsfængsling. Varetægtsfængsling er jo i sig selv indgribende, og derfor er det også et værktøj, vi hele tiden skal sørge for bliver anvendt korrekt. Men jeg er ikke der, hvor jeg er parat til på forhånd at konkludere, at vi har et problem. Man kunne måske også argumentere for, at Sverige og Norge havde et problem – måske særlig henset til nogle af de udfordringer, man har i forbindelse med kriminalitetsmønstrene i Sverige, men det må en undersøgelse jo videre afdække.

I bliver begge to stående, for næste spørgsmål er også til justitsministeren og også fra hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Værsgo.