Fremsat den 12. december 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om ændring af dagtilbudsloven

(Forlængelse af forsøgsperioden for velfærdsaftalekommunerne på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet)

§ 1

I lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 1 og § 11, stk. 1, ændres »30. september 2024« til: »31. juli 2025«.

§ 2

I lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.), foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 4, affattes således:

»Loven har ikke virkning for de kommuner, som er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, indtil denne lov ophæves. Indtil da finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.«

§ 3

I lov nr. 2595 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Nedsættelse af minimumstilskud til privat pasning), foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 2, affattes således:

»Loven har ikke virkning for de kommuner, som er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, indtil denne lov ophæves. Indtil da finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.«

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den 9. december 2020 indgik den tidligere regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet velfærdsaftaler på hhv. dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.

Lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, der udmøntede aftalerne, trådte i kraft den 15. maj 2021. Loven medfører, at Helsingør og Rebild Kommuner er frisat fra en lang række bestemmelser i dagtilbudsloven og Holbæk og Esbjerg Kommuner er frisat fra en lang række bestemmelser i folkeskoleloven. Lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet ophæves den 30. september 2024.

Lovforslaget har til formål at forlænge hjemlen til, at de udvalgte kommuner sættes fri af statslig regulering med henblik på at skabe øget kvalitet og plads til faglighed i velfærden på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet,

Som led i velfærdsaftalerne gennemføres en evaluering af erfaringerne fra bl.a. de fire kommuner. I relation hertil blev der 14. marts 2023 offentliggjort en midtvejsevaluering af de fire kommuners forsøg med frisættelse fra statslige og kommunale regler.

Med henblik på at afvente resultaterne af evalueringen af forsøgsordningen med at frisætte udvalgte kommuner fra en række bestemmelser på hhv. dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, som forventes at foreligge i slutningen af 2024, foreslås forsøgsordningen forlænget frem til den 31. juli 2025.

2. Forlængelse af lovens gyldighed

2.1. Gældende ret

Lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet trådte i kraft den 15. maj 2021. Loven frisætter Helsingør og Rebild Kommuner fra en lang række bestemmelser i dagtilbudsloven og Holbæk og Esbjerg Kommuner fra en lang række bestemmelser i folkeskoleloven. Loven ophæves den 30. september 2024.

Det fremgår af § 1 i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, at lovens formål er frem til den 30. september 2024 at frisætte udvalgte kommuners og tilbuds varetagelse af dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet med henblik på at udvikle velfærden på områderne og skabe større handlerum for medarbejderne og lederne for at øge kvaliteten og nærværet i velfærden til gavn for borgeren.

Det fremgår af § 2 i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, at Helsingør og Rebild Kommuner er omfattet af loven på dagtilbudsområdet, jf. lovens kapitel 4, og at Esbjerg og Holbæk Kommuner er omfattet af loven på folkeskoleområdet, jf. lovens kapitel 5.

Det fremgår af § 11, stk. 1, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, at loven ophæves den 30. september 2024.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 880 af 12. maj 2021 (Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 199 som fremsat, side 5), at der vil blive gennemført en evaluering af erfaringerne fra bl.a. de fire kommuner, der indgås velfærdsaftaler med på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, herunder en evaluering af hvilke konsekvenser den omfattende frisættelse har haft for kvaliteten af indsatserne inden for området, og at evalueringen skal tilvejebringe viden, som skal tjene som inspiration til forbedringer på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet på tværs af hele landet.

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) evaluerer forsøgsordningen. VIVE offentliggjorde i marts 2023 en midtvejsevaluering af forsøgene. På folkeskoleområdet indikerer de foreløbige erfaringer, at der er et potentiale for øget kvalitet for eleverne og for at øge elevernes trivsel generelt, ligesom der for lærerne og det pædagogiske personale er et potentiale for øget trivsel og motivation. På dagtilbudsområdet viser de foreløbige erfaringer, at der i de to kommuner er en oplevelse af øget faglig frihed, som har medført øget motivation og medarbejdertilfredshed. Derudover oplever det pædagogiske personale, at velfærdsaftalerne har ført til en højere grad af systematik og fokus i det pædagogiske arbejde.

Det forventes, at resultaterne fra slutevalueringen af velfærdsaftaleforsøget foreligger ultimo 2024. Herefter skal der sikres den fornødne tid til at vurdere de erfaringer, som kommunerne har fået ved at være med i forsøget, og som kan danne udgangspunkt for en politisk beslutning om det videre arbejde med en frisættelse på blandt andet dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.

På den baggrund foreslås det, at ophævelsen af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet udskydes, så loven vil blive ophævet den 31. juli 2025 i stedet for den 30. september 2024.

Det foreslås i forlængelse heraf, at der foretages en ændring af § 2, stk. 4, i lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven og i § 2, stk. 2, i lov nr. 2595 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven, således at lovene først finder anvendelse for de udvalgte kommuner, når lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet ophæves.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for de udvalgte velfærdsaftalekommuner beror på, i hvilket omfang de udvalgte kommuner gør brug af lovforslagets mulighed for at fravige lovgivning på hhv. dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.

Lovforslaget indebærer ikke væsentlige negative økonomiske konsekvenser for de udvalgte velfærdsaftalekommuner. Eventuelle omkostninger som følge af muligheden for at fravige lovgivning på hhv. dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet afholdes af den enkelte kommune. Kommunens eventuelle besparelser vil ligeledes tilfalde kommunen selv.

Lovforslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser for staten eller regionerne.

Lovforslagets implementeringskonsekvenser for de udvalgte velfærdsaftalekommuner beror ligeledes på i, hvilket omfang de udvalgte velfærdsaftalekommuner gør brug af lovforslagets mulighed for at fravige lovgivning på hhv. dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.

Da forsøgsordningen blev indført, var det forventningen, at ordningen ville have positive implementeringskonsekvenser for de udvalgte velfærdsaftalekommuner, idet lovforslaget frisatte kommunerne fra statslig regulering på hhv. dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Disse positive implementeringskonsekvenser vil nu blive videreført.

Der foreslås med lovforslaget en forlængelse af perioden for forsøgsordningen til at kunne fravige lovgivning på hhv. dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Der er med lovforslaget mulighed for, at de udvalgte kommuner kan fravige en række regler på folkeskoleområdet og dagtilbudsområdet, jf. lovens § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, 3. pkt.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige digitaliseringsrelatererede konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget ændrer ikke på, hvorvidt der kan kommunikeres digitalt med kommunerne. Lovforslaget ændrer ikke på, hvorvidt der kan ske en automatisk sagsbehandling inden for gældende lovgivning på hhv. dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Lovforslaget ændrer heller ikke på sammenhæng på tværs. Lovforslaget ændrer endelig ikke på mulighederne for tryg og sikker datahåndtering og anvendelse af offentlig infrastruktur.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne i de udvalgte velfærdsaftalekommuner beror på, i hvilket omfang de udvalgte velfærdsaftalekommuner gør brug af lovforslagets mulighed for at fravige lovgivning på hhv. dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. oktober 2023 til den 31. oktober 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F - Den Offentlige Gruppe, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Autismeforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) - Lederforening, Børnenes Bureau, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, DM - Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, De Danske Sprogcentre, DEA, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DJØF, Efterskoleforeningen, Engineer the Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), Esbjerg Kommune, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Fag og Arbejde, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR - danske revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Helsingør Kommune, HK/Kommunal, HK/Stat, Holbæk Kommune, HvorErDerEnVoksen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kommunaldirektørforeningen, Kraka, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD), Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Rebild Kommune, Red Barnet, Rektorkollegiet for de Martime Uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskoleledere, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening (Spifo), Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, STU-foreningen, TABUKA - Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, TAT (Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd), Tekniq, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, VUC Bestyrelsesforeningen og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 1 i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, at formålet med loven er at frisætte udvalgte kommuners og tilbuds varetagelse af dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet frem til den 30. september 2024 med henblik på at udvikle velfærden på områderne og skabe større handlerum for medarbejderne og lederne for at øge kvaliteten og nærværet i velfærden til gavn for borgeren.

Det følger af § 11, stk. 1, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, at loven ophæves den 30. september 2024.

Det foreslås i § 1 og § 11, stk. 1, at »30. september 2024« ændres til: »31. juli 2025«.

Det foreslåede vil indebære, at lovens ophævelse udskydes fra den 30. september 2024 til den 31. juli 2025 med henblik på at afvente resultaterne af evalueringen af forsøgsordningen, som forventes at foreligge i slutningen af 2024.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 2, stk. 4, i lov om ændring af dagtilbudsloven, at loven først finder anvendelse for Helsingør Kommune og Rebild Kommune den 1. oktober 2024. Indtil den 30. september 2024 finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.

Det foreslås, at § 2, stk. 4, affattes således: »Loven har ikke virkning for de kommuner, som er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022, indtil denne lov ophæves. Indtil da finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner«.

Den foreslåede bestemmelse er en følge af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter ophævelsen af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet udskydes til den 31. juli 2025.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 2, stk. 2, i lov om ændring af dagtilbudsloven, at loven først finder anvendelse for Helsingør Kommune og Rebild Kommune den 1. oktober 2024. Indtil den 30. september 2024 finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.

Det foreslås, at § 2, stk. 2, affattes således: »Loven har ikke virkning for de kommuner, som er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022, indtil denne lov ophæves. Indtil da finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner«.

Den foreslåede bestemmelse er en følge af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter ophævelsen af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet udskydes til den 31. juli 2025.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet ikke gælder for og heller ikke ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov