L 68 Forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.

(Indførelse af registreringskrav og mulighed for at fravige reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid).

Af: Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 10-01-2024

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 10. januar 2024

20231_l68_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 10. januar 2024

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, RV og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (DD, LA, EL og DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (KF) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget.

Et tredje mindretal i udvalget (NB) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget, da Danmarksdemokraterne mener, at lovforslaget er et brud på EU's nærhedsprincip.

Det er grundlæggende vigtigt for Danmarksdemokraterne, at flest mulige beslutninger træffes så tæt på borgerne som muligt. Nærhedsprincippet er afgørende for at sikre EU's legitimitet i befolkningen. Desværre er lovforslaget et udtryk for, at EU i stigende grad blander sig i forhold, som bedst varetages af medlemsstaterne selv. Det gælder ikke mindst forholdene på det danske arbejdsmarked. Med lovforslaget pålægges arbejdsgiverne et krav om at indføre et tidsregistreringssystem for deres medarbejdere. Fra Danmarksdemokraternes side frygter vi især konsekvenserne for små og mellemstore virksomheder, som bliver pålagt store administrative omkostninger med lovforslaget. Desuden er vi i Danmark kendetegnet ved at have et arbejdsmarked, der er baseret på tillid. Det giver mulighed for, at medarbejdere kan placere deres arbejdstid efter behov, med henblik på at privatliv og arbejdsliv kan gå op. Den mulighed for fleksibilitet bliver desværre begrænset med nærværende lovforslag, da arbejdsgiverne forpligtes til at indføre et rigidt tidsregistreringssystem, der hører en svunden tid til.

På baggrund af ovenstående kan Danmarksdemokraterne ikke støtte lovforslaget.

Enhedslisten

For Enhedslistens medlem af udvalget er det vigtigt, at det er trygt og sikkert at gå på arbejde, og at der ikke er nogen, som skal presses ud i urimelige arbejdsforhold. Derfor er Enhedslisten også generelt skeptiske og tilbageholdende i forhold til at give mulighed for, at der kan arbejdes ud over 48 timer om ugen i gennemsnit, som der lægges op til med forslaget. Dog anerkender Enhedslisten, at der er visse lønmodtagere, der varetager samfundskritiske funktioner.

Det er dog formildende for Enhedslisten, at loven lægger op til, at sådanne aftaler alene kan indgås, hvis der er hjemmel hertil i en kollektiv overenskomst, der er indgået mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter. Det forudsættes således, at overenskomstparterne indgår en aftale om at skabe mulighed for optout på de enkelte overenskomstområder. Dermed indgår det som en del af den danske model og bliver således underlagt organisationernes kontrol. Enhedslisten anerkender også, at muligheden for optout er begrænset til udvalgte arbejdsområder - og kun til samfundskritiske funktioner, hvilket trods alt giver en vis beskyttelse mod misbrug.

Enhedslisten er positive over for, at det med lovforslaget indføres, at arbejdsgivere skal etablere et arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for den enkelte lønmodtager, og at det understreges, at formålet med registreringen er at sikre overholdelse af de beskyttelsesforanstaltninger, der er beskrevet i direktivet.

Det er vigtigt for Enhedslisten, at det sikres, at færrest mulige lønmodtagere kan undtages fra denne registrering. Enhedslisten har noteret sig, at det i bemærkningerne til loven er anført, at anvendelsesområdet for arbejdstidsdirektivets artikel 17, stk. 1, efter Europa-Kommissionen ikke skal fortolkes bredt og gælde en hel kategori af arbejdstagere. Det er Enhedslisten enig i. Enhedslisten ser derfor meget gerne, at ministeren tager initiativ til at sikre en opfølgning på dette område, når loven har haft virkning i nogle år.

Enhedslisten har altid været modstander af, at EU blander sig i danske regler for arbejdstid - og dermed i overenskomsterne. Enhedslisten har desuden altid kritiseret reglen om 48-timers gennemsnitlig arbejdstid over de seneste 4 måneder. Det er ifølge Enhedslisten en regel, der er alt for fleksibel til arbejdsgivernes fordel, og Enhedslisten kan fortsat ikke støtte denne svækkelse af reguleringen af arbejdstiden.

Mangel på ansatte og materiel må aldrig blive en undskyldning for at forringe arbejdstidsreglerne yderligere. Enhedslisten kan derfor ikke støtte lovforslaget.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. november 2023 og var til 1. behandling den 16. november og 24. november 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 14. september 2023 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 256 (folketingsåret 2022-23, 2. samling) Den 13. oktober 2023 sendte beskæftigelsesministeren en orientering om supplerende høring, jf. BEU alm. del - bilag 15. Den 8. november 2023 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 24 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjarne Laustsen (S) fmd. Bjørn Brandenborg (S) Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Christoffer Aagaard Melson (V) Louise Schack Elholm (V) Hans Andersen (V) Kim Valentin (V) nfmd. Karin Liltorp (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Charlotte Munch (DD) Betina Kastbjerg (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Helle Bonnesen (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF) Astrid Carøe (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Victoria Velasquez (EL) Katrine Robsøe (RV) Torsten Gejl (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)23
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Moderaterne (M)15
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)14
Liberal Alliance (LA)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)5
Nye Borgerlige (NB)3
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)3