Fremsat den 25. april 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger

(Fritagelse for genansøgning om boligstøtte efter bortfald på grund af Landsbyggefondens tilskud til midlertidige huslejenedsættelser)

§ 1

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 24. november 2023, som ændret ved § 24 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 91 a, stk. 5, 1. pkt., ændres »2023« til: »2024«.

2. § 91 a, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

3. Efter § 174 indsættes:

»§ 174 a. For en boligstøttemodtager, jf. lov om individuel boligstøtte, der opnår en huslejenedsættelse som følge af tilskud til udlejeren efter § 91 a, stk. 5, og som mister boligstøtten for den pågældende måned efter omberegning af boligstøtten efter § 46 i lov om individuel boligstøtte, generhverves retten til udbetalingen af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Generhvervelse af retten til udbetalingen af boligstøtte efter 1. pkt. sker måneden efter huslejenedsættelsen og uden fornyet ansøgning uanset § 40, stk. 1, 1. pkt., i lov om individuel boligstøtte. Boligstøtten anses ikke for afbrudt i perioden uden udbetaling af boligstøtte i måneden med huslejenedsættelsen efter 1. og 2. pkt.

Stk. 2. En boligstøttemodtager efter stk. 1 har ikke pligt til at oplyse om huslejenedsættelsen til Udbetaling Danmark uanset § 46, stk. 1, 1. pkt., i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 3. Landsbyggefonden videregiver oplysninger om, hvilke boligafdelinger eller lejemål der opnår huslejenedsættelse som følge af tilskud til udlejeren efter § 91 a, stk. 5, forud for huslejenedsættelsen, til Udbetaling Danmark. Videregivelse af oplysningerne efter 1. pkt. kan ske via Huslejeregistret.

Stk. 4. Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger fra Huslejeregistret, jf. stk. 3, vedrørende boligstøttemodtagere, der er omfattet af stk. 1. Udbetaling Danmark kan endvidere samkøre oplysninger om boligafdelinger eller lejemål fra Landsbyggefonden, jf. stk. 3, med adresser for boligstøttemodtagere, der er omfattet af stk. 1. § 46, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte finder tilsvarende anvendelse på oplysninger fra Landsbyggefonden, jf. stk. 3.

Stk. 5. § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark finder tilsvarende anvendelse på Udbetaling Danmarks varetagelse af opgaver efter stk. 1-4.«

§ 2

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 681 af 6. juni 2022 og senest ved § 3 i lov nr. 1793 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 8, indsættes som 4. pkt.:

»Udlejeren skal desuden oplyse lejerne om, at huslejenedsættelsen ikke skal meddeles til Udbetaling Danmark i forbindelse med en boligstøttesag, at lejerne ikke skal indgive en ny ansøgning om boligstøtte, og at udlejeren videregiver oplysninger om huslejenedsættelsen til Udbetaling Danmark til brug for omberegning af boligstøtten.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Fritagelse for genansøgning om boligstøtte efter bortfald på grund af Landsbyggefondens tilskud til midlertidig huslejenedsættelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Den 10. februar 2023 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) aftale med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige om inflationshjælp.

Ved lov nr. 681 af 6. juni 2023 om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger), der trådte i kraft den 8. juni 2023, blev der udmøntet den del af aftalen om inflationshjælp, der vedrører prioritering af 350 mio. kr. fra Landsbyggefonden til midlertidig huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger. Loven har overladt Landsbyggefonden opgaven med administration af bevillingen.

Landsbyggefonden har i forbindelse med udarbejdelse af ordningens administrationsgrundlag foretaget en modelberegning, som viste, at nogle husstande - hvis tilskuddet fordeles over 12 måneder - ville få reduceret deres rådighedsbeløb, idet deres boligstøtte ville blive bragt til ophør, og den mistede boligstøtte ville overstige huslejenedsættelsen.

Den utilsigtede effekt kan undgås, hvis Landsbyggefondens tilskud til huslejenedsættelser anvendes til at dække en almen boligafdelings samlede husleje for én hel måned. Det betyder, at alle beboere i den pågældende boligafdeling vil få én hel måneds gratis husleje. Som følge heraf vil de beboere, der modtager boligstøtte, miste retten til boligstøtte for denne måned og blive nødt til at indgive ny ansøgning om boligstøtte.

I lovforslaget foreslås, at en boligstøttemodtager, der på grund af Landsbyggefondens tilskud midlertidigt mister boligstøtte i den pågældende måned, ikke skal indgive ny ansøgning om boligstøtte for at generhverve ret til udbetalingen af boligstøtte. Udbetaling Danmark vil - uden at borgeren foretager sig noget - af egen drift afgøre, om borgeren fortsat har ret til boligstøtte. Som følge heraf vil Udbetaling Danmark tilpasse deres IT-system.

Det foreslås endvidere, at Landsbyggefonden videregiver oplysninger om boligafdelinger eller lejemål, der opnår huslejenedsættelse, til Udbetaling Danmark, der administrerer boligstøtte, og at boligstøttemodtageren ikke har oplysningspligt om huslejenedsættelsen.

Dermed sikres det, at der er en automatiseret proces for, at boligstøttemodtagere ikke skal ansøge på ny ved huslejenedsættelsen. Udbetaling Danmark vil herefter af egen drift kunne fremfinde de berørte boligstøttemodtagere og sørge for, at der ikke skal ansøges på ny for at generhverve retten til boligstøtte efter nærværende lovforslag, og at boligstøtten omberegnes efter boligstøttereglerne.

Desuden foreslås det i lovforslaget, at Landsbyggefondens tilskud kan anvendes i året 2024.

Endelig foreslås det, at udlejeren oplyser lejerne om, at huslejenedsættelsen ikke skal meddeles til Udbetaling Danmark i forbindelse med en boligstøttesag, at lejerne ikke skal indgive en ny ansøgning om boligstøtte, og at udlejeren videregiver oplysninger om huslejenedsættelsen til Udbetaling Danmark til brug for omberegning af boligstøtten.

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Fritagelse for genansøgning om boligstøtte efter bortfald på grund af Landsbyggefondens tilskud til midlertidig huslejenedsættelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Lov om almene boliger m.v.

Det fremgår af § 91 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om almene boliger m.v., at Landsbyggefonden i året 2023 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, kan give tilsagn om 350 mio. kr. til tilskud til huslejenedsættelse i almene boligafdelinger med særligt behov for supplerende midlertidig huslejehjælp. Ikke anvendte beløb i året 2023 overføres til året 2024, jf. § 91 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om almene boliger m.v.

Det er Landsbyggefonden, der i et regulativ udstedt efter § 95, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., fastsætter nærmere kriterier.

Det er forudsat i de almindelige bemærkninger til lov nr. 681 af 6. juni 2023 om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger), jf. Folketingstidende 2022-23, A, L 108 som fremsat, side 3, at Landsbyggefondens tilskud vil blive udbetalt i en bestemt periode, f.eks. i op til 12 måneder.

Landsbyggefondens bestyrelse vedtog den 16. juni 2023 et regulativ om tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger. Regulativet indeholder bl.a. tildelingskriterier, herunder andel enlige med børn, andel fuldtidsmodtagere af offentlige ydelser, andel husstande, som modtager boligstøtte, personlig indkomst og rådighedsbeløb.

Inden implementeringen af regulativet lavede Landsbyggefonden en modelberegning, som har vist, at en afledt konsekvens af modellen vil kunne være, at visse husstande vil få reduceret deres rådighedsbeløb, idet deres boligstøtte helt bortfalder. Beskæftigelsesministeriet skønner, at berørte husstande (ca. 1.200) vil få nedsat deres rådighedsbeløb med mellem 700 kr. og 2.400 kr. om året.

De afledte konsekvenser skyldes, at boligstøttereglerne har en bagatelgrænse i form af et minimumsbeløb for, hvor stor boligstøtten skal være for at kunne udbetales.

Landsbyggefonden nåede på baggrund af ovennævnte ikke at anvende 350 mio. kr. i året 2023 til tilskud til huslejenedsættelser i visse almene boligafdelinger.

2.1.1.2. Lov om leje af almene boliger

Det fremgår af § 10, stk. 8, 1. pkt., i lov om leje af almene boliger, at udlejeren, som opnår tilskud til nedsættelse af huslejen i medfør af § 91 a, stk. 5, i lov om almene boliger m.v., skal nedsætte lejen tilsvarende for lejerne i den afdeling, som tilskuddet vedrører.

Bestemmelsen betyder, at udlejeren er forpligtet til at videreføre tilskuddet i form af en huslejenedsættelse for lejerne, hvis denne opnår tilskud hertil. Tilskuddet skal således ikke indgå som en ekstraordinær indtægt i det løbende budgetår, som først vil få virkning i forbindelse med budgetlægning for det næste budgetår.

Med tilsvarende menes, at den samlede lejenedsættelse for alle lejere i afdelingen skal svare til det tilskud, som gives til lejenedsættelse.

Ifølge § 10, stk. 8, 2. pkt., i lov om leje af almene boliger m.v., skal nedsættelsen ske for den periode, hvor udlejer opnår tilskud til nedsættelse af lejen.

Det betyder, at udlejer er forpligtet til at nedsætte lejen i samme periode, som udlejeren opnår tilskud i.

Udlejeren skal i forbindelse med nedsættelsen af huslejen oplyse lejerne om årsagen til nedsættelsen af lejen samt størrelse og varighed af huslejenedsættelsen, jf. almenlejelovens § 10, stk. 8, 3. pkt.

Udlejeren er således forpligtet til at oplyse om størrelsen og varigheden af huslejenedsættelsen. Dette kan ske ved at oplyse, hvor meget huslejen sættes ned med, hvad lejeren skal betale efter huslejenedsættelsen, hvor længe huslejenedsættelsen varer, og fra hvilken dato lejeren igen skal betale lejen uden huslejenedsættelse.

Der består ikke en forpligtelse for udlejeren til at varsle lejeren igen ved ophøret af huslejenedsættelsen, og lejen vender således tilbage til det almindelige niveau uden varsel.

Der kan dog efter omstændighederne bestå en forpligtelse hertil, hvis ikke udlejeren har opfyldt sin meddelelsesforpligtelse i forbindelse med huslejenedsættelsen.

2.1.1.3. Lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven)

Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven) beregnes ud fra huslejens størrelse, husstandens indkomst, dog uden børns indkomst, og boligens størrelse. Boligstøtte administreres af Udbetaling Danmark.

Efter § 40, stk. 1, i boligstøtteloven, indgives ansøgning om boligsikring og boligydelse til Udbetaling Danmark. Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse.

Efter gældende regler skal der indgives en ny ansøgning, såfremt en tidligere ansøger, der i en periode har mistet retten til boligstøtte, på ny bliver berettiget hertil.

Det fremgår af 8 c, stk. 1, i boligstøtteloven, at indkomsten efter § 8 b, nr. 1, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer opgøres foreløbigt ved ansøgning om individuel boligstøtte som indkomsten for den første måned, der ansøges om individuel boligstøtte til, ud fra borgerens egne oplysninger. Af § 8 c, stk. 3, fremgår, at den beregnede boligstøtte opgjort efter ansøgning danner grundlag for udbetaling af boligstøtte til ansøgeren hver måned, indtil der sker en omberegning af boligstøtten. Boligstøtten for tidligere måneders genberegning af boligstøtte kan justeres i form af tillæg eller fratræk på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og genberegning, jf. § 8 d.

Efter § 13 i boligstøtteloven kan man i visse tilfælde for pensionister undlade at ændre arealberegningen efter § 12, selv om arealgrænserne overskrides som følge af, at antallet af husstandsmedlemmer bliver formindsket. Det er en betingelse for den lempeligere ordning efter § 13, at ordningen ikke afbrydes, f.eks. ved at pensionisten i samme periode ikke er berettiget til boligstøtte eller i en periode reelt ikke modtager boligstøtte.

Det fremgår af § 40, stk. 4, at får boligstøttemodtageren ikke udbetalt boligstøtte i tre sammenhængende måneder som følge af indkomstændringer, som ikke skyldes ændring af husstandssammensætning, skal der ansøges om boligstøtte på ny efter stk. 1 for at opnå boligstøtte igen. Indgives boligstøtteansøgningen inden udgangen af den måned, der følger efter den tredje måned, hvor boligstøtte ikke er udbetalt efter 1. pkt., kan boligstøtten udbetales fra starten af denne måned.

Det fremgår af § 44, stk. 1, i boligstøtteloven, at såfremt der i løbet af året sker en nedgang i den husstandsindkomst, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, og denne indebærer, at husstandsindkomsten vil falde med mere end 800 kr. for en måned, vil boligstøtten kunne omberegnes, når ændringen er indtrådt. Omberegningen kan dog tidligst ske med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgerens meddelelse om ændringen til Udbetaling Danmark. Det samme gælder, såfremt der i løbet af året sker en forøgelse af antallet af børn i husstanden, såfremt fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden ophører, eller såfremt der sker en forhøjelse af lejen.

Af § 41, stk. 3, i boligstøtteloven fremgår, at ansøgeren er forpligtet til efter anmodning at fremkomme med enhver oplysning, herunder fremlægge dokumenter, der har betydning for beregningen af boligstøtte. Dokumentation for husstandsindkomsten baseres som udgangspunkt på oplysninger fra indkomstregisteret.

Det fremgår af § 41, stk. 4, i boligstøtteloven, at kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark vedrørende hvert sit sagsområde, jf. § 9 b, kan afkræve ejere af ejendomme med lejligheder, hvortil der ydes boligstøtte, alle nødvendige oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte og lade sådanne ejendomme besigtige efter aftale med ansøgeren.

Det følger af § 46, stk. 1, 1. pkt., i boligstøtteloven, at ansøgeren til brug for omberegning i løbet af året skal oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, dog ikke oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det vedrører oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed eller indkomst, der ikke er skattepligtig her i landet.

Af § 46, stk. 3, i boligstøtteloven fremgår, at vedrører ændringen en nedsættelse af lejen, kan omberegning ske på grundlag af oplysning herom fra udlejeren. Udbetaling Danmark skal samtidig oplyse ansøgeren eller boligstøttemodtageren om baggrunden for omberegningen.

Det fremgår af § 46 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., i boligstøtteloven, at Udbetaling Danmark årligt foretager en endelig efterregulering, jf. § 47, af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret.

I § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark er oplistet de lovområder vedrørende sociale ydelser, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter. Det fremgår bl.a., at Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til lov om individuel boligstøtte. Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Lov om Udbetaling Danmark indeholder bl.a. bestemmelser om vejledning af borgeren, ledelse, tilsyn og regnskab og revision.

2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder, at der stadigvæk er behov for, at Landsbyggefonden anvender 350 mio. kr. til tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger.

Landsbyggefonden skal derfor i året 2024 anvende de 350 mio. kr. til samme formål og til samme målgruppe.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis nogle husstande får et samlet set mindre rådighedsbeløb som følge af, at boligstøtten på grund af Landsbyggefondens tilskud bortfalder.

For at undgå denne utilsigtede effekt af huslejenedsættelser vil Landsbyggefonden kunne yde tilskud til de udvalgte boligafdelinger svarende til den pågældende afdelings samlede husleje for én måned, således at inflationshjælpen ikke fordeles over en periode men udbetales på én gang.

Det vil sikre, at samtlige beboere i målgruppen modtager et højere rådighedsbeløb som følge af udmøntning af inflationshjælpen, selvom boligstøtten for beboerne vil bortfalde i den pågældende måned. Der vil være tale om Landsbyggefondens egen beslutning, men Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer på baggrund af dialog med Landsbyggefonden, at fonden er indstillet på at ændre ovennævnte regulativ, jf. pkt. 2.1.1.1.

Med et gennemsnitligt tilskud på 5.800 kr. pr. husstand vil modellen omfatte ca. 57.300 husstande, hvoraf mellem 54-60 procent af husstandene - knap 33.000 husstande - skønnes at være boligstøttemodtagere, som i gennemsnit vil miste 2.300 kr. i boligstøtte. Det vurderes, at der ikke vil være borgere, som vil opleve et nettotab i rådighedsbeløbet som følge af ordningen.

Henset til ordningens karakter finder Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at det ikke vil være rimeligt, at boligstøttemodtagere, der mister boligstøtten den måned, som Landsbyggefondens tilskud vil omfatte, på ny skal indgive ansøgning om boligstøtte. Det er ligeledes Social-, Bolig- og Ældreministeriets opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at generhvervelsen af retten til udbetaling af boligstøtten sker på en så automatiseret måde som muligt, uden at boligstøttemodtageren selv behøver at rette henvendelse til Udbetaling Danmark, der administrerer boligstøtten.

Efter gældende praksis i Udbetaling Danmark er sagsbehandlingen af boligstøtte i høj grad automatiseret. En måned uden boligstøtte betyder som udgangspunkt, at der sker en automatiseret proces for ophør af retten til boligstøtten.

For at sikre, at forslaget, om at der ikke skal ske fornyet ansøgning, kan administreres uden borgerens medvirken, er det Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at der er behov for, at Udbetaling Danmark foretager ændringer i IT-sagsbehandlingssystemet for boligstøtte, således at der ikke længere sker et automatisk ophør af retten til boligstøtte for de berørte boligstøttemodtagere.

For at finde frem til de berørte boligstøttemodtagere vurderes det derfor også, at der er behov for, at Udbetaling Danmark modtager oplysninger om adresser, der opnår huslejenedsættelse fra Landsbyggefonden, herunder oplysninger fra Huslejeregistret, forud for huslejenedsættelsen. Udbetaling Danmark vil herefter af egen drift kunne omberegne boligstøtten i den måned, hvor der sker huslejenedsættelse, og sørge for, at der sker en generhvervelse af boligstøtten uden fornyet ansøgning baseret på de oplysninger, som Udbetaling Danmark har i sagen om boligstøtte og fra Landsbyggefonden.

Det er endvidere vurderet, at en mere automatiseret proces uden medvirken fra borgeren bør indebære, at boligstøttemodtagerne undtages fra oplysningspligt vedrørende huslejenedsættelsen til Udbetaling Danmark.

Derfor foreslås det, at for en boligstøttemodtager, jf. lov om individuel boligstøtte, der opnår en huslejenedsættelse som følge af tilskud til udlejeren efter § 91 a, stk. 5, og som mister boligstøtten for den pågældende måned efter omberegning af boligstøtten efter § 46 i lov om individuel boligstøtte, generhverves udbetalingen af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Generhvervelsen af udbetalingen af boligstøtten efter 1. pkt. sker måneden efter huslejenedsættelsen og uden fornyet ansøgning uanset § 40, stk. 1, 1. pkt., i lov om individuel boligstøtte. Boligstøtten anses ikke for afbrudt i perioden uden udbetaling af boligstøtte i måneden med huslejenedsættelsen efter 1. og 2. pkt.

Forslaget vil indebære, at de boligstøttemodtagere, der får huslejenedsættelse, ikke skal ansøge på ny og derfor fortsat er boligstøttemodtagere, selvom de mister boligstøtten den pågældende måned. Boligstøttemodtagere, der får huslejenedsættelse, vil få omberegnet deres boligstøtte efter § 46 i lov om individuel boligstøtte og vil allerede alene på grund af huslejenedsættelsen miste boligstøtten den pågældende måned, da huslejen sættes til 0 kr., og da boligstøtteberegningen tager udgangspunkt i boligudgiften. Andre eventuelle årsager til omberegning af boligstøtte i den pågældende måned vil derfor ikke have betydning. Andre eventuelle årsager til omberegning efter § 46 i boligstøtteloven vil derimod kunne få betydning for måneden efter huslejenedsættelsen og fremadrettet, f.eks. en ændring i husstandens sammensætning. Andre årsager til omberegning kan tilsvarende få betydning for måneden efter huslejenedsættelsen og fremadrettet, hvis der er tale om en omberegning efter § 44 i boligstøtteloven.

Forslaget vil således indebære, at det er tilstrækkeligt, at boligstøtten ophører i en måned, hvor der sker huslejenedsættelse i boligstøttemodtagerens husleje, til at boligstøttemodtageren er omfattet af bestemmelsen om, at der ikke skal ansøges om boligstøtte på ny. At boligstøtten måske også kunne være ophørt af andre årsager i samme måned, f.eks. ændret indkomst, vurderes derfor ikke relevant for den pågældende måned. Dette betyder således også, at nogle borgere, der også af andre årsager end huslejenedsættelsen i den pågældende måned ellers skulle have søgt på ny, vil få en bedre retsstilling med dette lovforslag i forhold til ansøgning på ny.

Forslaget vil også indebære, at boligstøtten ikke anses for afbrudt, hvilket bl.a. har betydning for de boligstøttemodtagere, der får beregnet deres boligstøtte på baggrund af de lempeligere regler i § 13 i boligstøtteloven, der gælder for pensionister. Med forslaget stilles de boligstøttemodtagere efter huslejenedsættelsen som om, at der ikke har været en periode uden boligstøtte, og de vil derfor fortsat efter huslejenedsættelsen få beregnet deres boligstøtte efter de lempeligere regler i § 13, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt.

Samtidig indebærer forslaget, at der i forhold til § 40, stk. 4, i boligstøtteloven, om at der skal ansøges på ny, hvis ikke der er udbetalt boligstøtte i tre sammenhængende måneder som følge af indkomstændringer, ikke vil anses for at være tre sammenhængende måneder som følge af indkomstændringer, hvis den ene måned er omfattet af en måned med huslejenedsættelse.

For at understøtte en mere automatiseret proces er det Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, at borgeren ikke skal meddele huslejenedsættelsen til Udbetaling Danmark. Forslaget om oplysningspligt skal ses i sammenhæng med, at Landsbyggefonden har oplysningerne om, hvilke boligafdelinger eller lejemål, der modtager huslejenedsættelserne, og dermed vil kunne videregive disse oplysninger til Udbetaling Danmark i stedet for boligstøttemodtageren.

Det foreslås derfor, at en boligstøttemodtager efter stk. 1 ikke har pligt til at oplyse om huslejenedsættelsen til Udbetaling Danmark uanset § 46, stk. 1, 1. pkt., i lov om individuel boligstøtte.

Forslaget vil indebære, at huslejenedsættelsen som følge af tilskud til udlejeren efter § 91 a, stk. 5, ikke er omfattet af den oplysningspligt, der fremgår af boligstøtteloven, hvorefter boligstøttemodtageren som udgangspunkt har pligt til at oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

Det foreslås derfor endvidere, at Landsbyggefonden videregiver oplysninger om, hvilke boligafdelinger eller lejemål der modtager huslejenedsættelse som følge af tilskud til udlejeren efter § 91 a, stk. 5, til Udbetaling Danmark forud for huslejenedsættelsen. Videregivelse af oplysningerne kan ske via Huslejeregistret.

Forslaget vil indebære, at Landsbyggefonden, der er en selvejende institution stiftet ved lov om almene boliger m.v., videregiver oplysninger om de boligafdelinger, der modtager tilskud, herunder oplysninger om de enkelte lejemål. Dette kan ske enten via Huslejeregistret eller som lister med adresser til Udbetaling Danmark. Oplysningerne skal videregives til Udbetaling Danmark forud for huslejenedsættelsen. Udbetaling Danmark anvender allerede efter gældende praksis Huslejeregistret i sagsbehandlingen af boligstøtten i forhold til huslejeoplysninger.

Idet det er vurderet, at Udbetaling Danmark af egen drift vil skulle administrere, at boligstøttemodtageren ikke skal ansøge om boligstøtte på ny og for at sikre en mere automatiseret proces, er der lagt op til, at Udbetaling Danmark fremfinder de berørte boligstøttemodtagere, der opnår huslejenedsættelse, på baggrund af oplysningerne fra Landsbyggefonden.

Det foreslås på denne baggrund, at Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger fra Huslejeregistret, jf. stk. 3, vedrørende boligstøttemodtagere, der er omfattet af stk. 1. Udbetaling Danmark kan endvidere samkøre oplysninger om boligafdelinger eller lejemål fra Landsbyggefonden, jf. stk. 3., med adresser for boligstøttemodtagere, der er omfattet af stk. 1. § 46, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte finder tilsvarende anvendelse for oplysninger fra Landsbyggefonden, jf. stk. 3.

Dette vil indebære, at indhentelsen og samkøring af oplysninger efter 1. og 2. pkt. er til brug for administrationen af, at der ikke skal ansøges på ny efter stk. 1, generhvervelsen af udbetalingen af boligstøtten efter stk. 1 og til brug for omberegning af boligstøtten, efter § 46, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte.

Forslaget vil indebære, at Udbetaling Danmark kan håndtere oplysningerne om huslejenedsættelse på to forskellige måder. For det første håndtering af oplysninger fra Huslejeregistret, der indhentes for hver boligstøttemodtager på samme måde, som anvendes for almindelige boligstøttesager i forhold til huslejeændringer. For det andet håndtering af oplysninger som Landsbyggefonden videresender om boligafdelinger eller lejemål med huslejenedsættelser til Udbetaling Danmark. I disse tilfælde samkører Udbetaling Danmark oplysninger om lejemål mv. med adresser fra boligstøttemodtagere i boligstøttesystemet. Udbetaling Danmark kan herefter sørge for, at de berørte boligstøttemodtagere, der får omberegnet boligstøtten, ikke skal ansøge på ny og generhverver retten til udbetaling af boligstøtte uden borgerens medvirken.

Forslaget indebærer endvidere, at oplysninger fra Landsbyggefonden omfattes af ordlyden af § 46, stk. 3, i boligstøtteloven, og at Udbetaling Danmark derfor af egen drift kan omberegne boligstøtten på baggrund af huslejenedsættelsen på samme måde, som når Udbetaling Danmark modtager oplysninger om huslejeændringer direkte fra udlejeren.

Det foreslås i øvrigt, at § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark finder tilsvarende anvendelse for Udbetaling Danmarks varetagelse af opgaver efter stk. 1-5.

Forslaget vil indebære, at opgaverne i forbindelse med at sørge for, at boligstøttemodtagere, der får huslejenedsættelser, ikke vil skulle ansøge om boligstøtte på ny, vil blive omfattet af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark om rammerne for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling vedrørende sociale ydelser. Det gælder f.eks. i forhold til tilsyn, regnskab og revision. Udbetaling Danmarks opgaver efter boligstøtteloven varetages efter gældende regler allerede efter § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark.

Forslaget betyder bl.a., at de regler, som gælder i forbindelse med Udbetaling Danmarks varetagelse af boligstøtteområdet, ligeledes vil gælde i forbindelse med den foreslåede ordning. Det gælder f.eks. reglerne om bl.a. vejledning og sagsbehandling i retssikkerhedsloven, som finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med Udbetaling Danmarks varetagelse af opgaver på sagsområderne i § 1 i lov om Udbetaling Danmark.

Der har været overvejelser om behovet for klagebestemmelser.

Det vurderes, at Udbetaling Danmarks sagsbehandling efter dette lovforslag vil kunne påklages efter boligstøtteloven. Dette skyldes, at kravet om ansøgning om boligstøtte og reglerne om omberegning er fastsat i boligstøtteloven.

Der vurderes derfor ikke behov for særskilt at fastsætte klagebestemmelser i dette lovforslag.

Idet det med nærværende lovforslag forudsættes, at Landsbyggefondens tilskud skal anvendes til at dække en almen boligafdelings samlede husleje for én hel måned, vil bestemmelsen i almenlejelovens § 10, stk. 8, 1. og 2. pkt., betyde, at udlejer skal nedsætte huslejen i den måned, som Landsbyggefondens tilskud omfatter.

Udlejer skal i henhold til almenlejelovens § 10, stk. 8, 3. pkt., oplyse lejerne om, hvor meget huslejen sættes ned med, hvad lejeren skal betale efter huslejenedsættelsen, hvor længe huslejenedsættelsen varer, og fra hvilken dato lejeren igen skal betale lejen uden huslejenedsættelse.

Som følge af nærværende lovforslag vil de beboere, der bor i en afdeling, der er omfattet af Landsbyggefondens tilskud, dels ikke have pligt til at meddele Udbetaling Danmark om huslejenedsættelsen, dels ikke skulle indgive en ny ansøgning om boligstøtte.

Derfor foreslås det, at udlejer i forbindelse med fremsendelse af brev til lejerne i henhold til almenlejelovens § 10, stk. 8, 3. pkt., oplyser lejerne om, at huslejenedsættelsen ikke skal meddeles til Udbetaling Danmark i forbindelse med en boligstøttesag, at lejerne ikke skal indgive en ny ansøgning om boligstøtte, og at udlejeren videregiver oplysninger om huslejenedsættelsen til Udbetaling Danmark til brug for omberegning af boligstøtten.

Det forventes herefter, at inflationshjælpen vil blive udbetalt omkring september 2024, hvilket skal ses i lyset af en implementeringsperiode af systemtilpasninger i Udbetaling Danmark på ca. 6-7 måneder.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databehandling, og for anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Forslaget vil indebære, at Landsbyggefonden videregiver oplysninger om de boligafdelinger, der modtager tilskud, herunder oplysninger om de enkelte lejemåls adresser, til Udbetaling Danmark. Dette kan ske enten via Huslejeregistret eller som lister med adresser, der sendes til Udbetaling Danmark. Oplysningerne skal videregives til Udbetaling Danmark forud for huslejenedsættelsen.

Det vurderes, at Landsbyggefondens behandling af oplysninger, herunder videregivelse til Udbetaling Danmark, kan ske inden for rammerne fastsat i forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 2 og 3. Landsbyggefondens tilskud er et element i inflationshjælpsaftalen. Det vurderes, at det er i samfundets interesse, at Landsbyggefonden videregiver oplysninger til Udbetaling Danmark for at sikre, at de lejere, der bor i de boligafdelinger, der vil modtage tilskud fra Landsbyggefonden, generhverver retten til udbetalingen af boligstøtte måneden efter huslejenedsættelsen uden fornyet ansøgning. Videregivelse af oplysninger er nødvendigt, hvis Udbetaling Danmark skal være i stand til at identificere lejere og behandle sagerne af egen drift. Hertil kommer, at Landsbyggefonden kun vil videregive oplysninger om afdelinger og adresser på lejemål. Der vil således ikke være tale om oplysninger om navne på de enkelte lejere.

Forslaget vil endvidere indebære, at Udbetaling Danmark vil skulle behandle oplysninger om personer, der modtager boligstøtte efter lov om boligstøtte, og som samtidig vil opnå huslejenedsættelse efter forslaget til § 174 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, med henblik på, at personen generhverver retten til boligstøtte efter huslejenedsættelsen og til brug for omberegning af boligstøtten efter § 46, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte. Udbetaling Danmark vil således skulle indsamle tilgængelige oplysninger fra Huslejeregistret vedrørende boligstøttemodtagere, der er omfattet af huslejenedsættelsen efter forslaget til § 174 a, stk. 1. Udbetaling Danmark vil indsamle og samkøre oplysninger om boligafdelinger eller lejemål fra Landsbyggefonden, jf. forslaget til § 174 a, stk. 4.

Det vurderes, at der er tale om behandling af almindelige personoplysninger, f.eks. adresser og fortrolige personoplysninger i form af cpr-numre, men ikke følsomme personoplysninger. Behandlingen af de almindelige personoplysninger vurderes at kunne ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e, om nødvendig behandling af personoplysninger af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Desuden kan personnumre efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, behandles med henblik på entydig dokumentation eller som journalnummer.

Den foreslåede behandling af personoplysninger vurderes at være nødvendig for at kunne fremsøge de boligstøttemodtagere, som kan generhverve retten til boligstøtte efter huslejenedsættelsen uden ny ansøgning herom til Udbetaling Danmark.

Det vurderes ikke at være uforeneligt med det oprindelige formål for indsamling af personoplysninger, at oplysningerne om boligstøttemodtagere, herunder anvendelsen af oplysningerne i Huslejeregistret, som Udbetaling Danmark har adgang til, genanvendes til at finde de boligstøttemodtagere, som kan generhverve retten til boligstøtte uden ny ansøgning efter huslejenedsættelsen, jf. princippet om formålsbegrænsningen i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b.

Udbetaling Danmark skal efter boligstøttelovens § 46, stk. 3, oplyse boligstøttemodtagere om baggrunden for huslejenedsættelsen, og i den forbindelse er det forudsat, at Udbetaling Danmark som dataansvarlig oplyser modtagerne om indsamlingen af oplysninger fra Huslejeregistret eller Landsbyggefonden i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 14. Behandlingen af sagerne om generhvervelse af boligstøtte efter den foreslåede § 174 a skal i øvrigt ske under iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesforordningens kapitel III om den registreredes rettigheder. Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende principper i forordningens artikel 5, forudsættes i øvrigt at blive iagttaget i forbindelse med de nævnte behandlinger af personoplysninger, herunder i forbindelse med behandling af oplysninger om boligstøttemodtagerne.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

Med forslaget sikres, at de mest økonomisk udsatte almene lejere gennem huslejenedsættelser bliver i stand til at afholde udgifter til deres husleje m.v., hvilket vil understøtte delmål nr. 11.1., som handler om, at alle sikres adgang til egnede og sikre boliger til en overkommelig pris med adgang til grundlæggende tjenesteydelser.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre merudgifter i Udbetaling Danmark til bl.a. systemtilpasning, der skal sikre at borgere ikke skal genansøge om boligstøtte. På baggrund af oplysninger fra Udbetaling Danmark vurderes der med stor usikkerhed at være udgifter hertil på 13,0-17,0 mio. kr. i 2024. Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Tabel 4.1. Økonomiske konsekvenser i Udbetaling Danmark

Anm. : Administrative omkostninger er baseret på seneste estimat fra Udbetaling Danmark.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er blevet fulgt.

I overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare regler anses de foreslåede regler i almenboligloven og almenlejeloven at være entydige og konsistente.

I overensstemmelse med princip 2 digital kommunikation understøtter lovforslaget, at kommunikation mellem Landsbyggefonden, boligorganisationer og Udbetaling Danmark foregår digitalt.

Ifølge princip 3 om automatisk sagsbehandling skal administrationen af den foreslåede ordning helt eller delvist ske digitalt og under hensyntagen til borgernes og boligorganisationernes retssikkerhed. Udbetaling Danmarks behandling af sager om boligstøtte er i dag automatiseret. Lovforslaget vil sikre, at der er en automatiseret proces for, at boligstøttemodtagere ikke skal ansøge på ny ved huslejenedsættelsen.

I overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng på tværs ved fælles begreber er der lagt op til at anvende de samme begreber og principper, som i dag anvendes i forbindelse med tilskudsordninger og boligstøttesager. Landsbyggefonden vil kunne levere identen på enheden i Bygnings- og Boligregistret (BBR) på alle boliger, som indgår i Huslejeregistret. Hvis en ejendom ikke indgår i Huslejeregistret, vil data kunne udledes ved brug af BFE-nummeret. Såfremt dette ikke er kendt, vil det være muligt at udlede en summarisk adresse med kommunekode.

Forslagets elementer vil ikke indebære indsamling og behandling af borgernes og virksomhedernes data i strid med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering. Indsamling af data vil ske på boligafdelingsniveau eller lejemålsniveau.

Endelig er der overensstemmelse med princip 6 om genbrug af offentlig infrastruktur, idet der er lagt op til, at behandling af ansøgning vil ske inden for eksisterende IT-løsning hos Landsbyggefonden og almene boligorganisationer (Huslejeregistret). Dog vil lovforslaget forudsætte, at Udbetaling Danmark foretager visse systemtilpasninger, der skal sikre, at borgere ikke skal genansøge om boligstøtte.

Lovforslaget åbner ikke nye muligheder for snyd og fejl, jf. princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl. Landsbyggefonden vil i sit regulativ fastsætte procedurer, der skal sikre, at der undgås fejl i selve udbetalingerne fra fonden til tilskudsmodtagerne.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, jf. EU-Tidende 2012, nr. L 7, side 3.

Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet i form af kompensation for en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse ikke er underlagt forhåndsanmeldelsespligten efter traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan anses for at være forenelig med traktatens artikel 106, stk. 2.

Kompensation til sociale boligselskaber, der leverer tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, er fritaget for anmeldelsespligten uanset beløbet.

For at være fritaget for anmeldelsespligten skal kompensationen også opfylde de udførlige betingelser, der er fastsat i afgørelsens artikel 4, 5 og 6, som skal sikre, at leverandører ikke overkompenseres.

Efter afgørelsens artikel 4 skal ansvaret for leveringen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse være overdraget den pågældende virksomhed ved en eller flere officielle retsakter, der bl.a. skal angive arten og varigheden af forpligtelserne til levering af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, kriterierne for beregning, kontrol og revision af kompensationen og de foranstaltninger, der er truffet for at undgå overkompensation og for at sikre tilbagebetaling af en eventuel overkompensation.

I artikel 5 er det fastsat, at kompensationen ikke må overstige, hvad der er nødvendigt for at dække omkostningerne ved opfyldelsen af leverandørens forpligtelser under hensyn til de hermed forbundne indtægter samt en rimelig forrentning af den eventuelle egenkapital, der måtte være nødvendig for, at disse forpligtelser kan opfyldes. Den indeholder også nærmere bestemmelser om beregningen af omkostninger, indtægter og en "rimelig fortjeneste".

Endelig er det fastsat i artikel 6, at medlemsstaterne med jævne mellemrum skal foretage kontrol for at sikre, at virksomheder ikke modtager kompensation, som overstiger det beløb, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 5 (hvis overkompensationen kun er af begrænset omfang, kan den fremføres til det efterfølgende år i stedet for at blive tilbagebetalt).

Tilskud til afdelingens drift vil som udgangspunkt udgøre kompensation for udførelsen af en offentlig serviceforpligtelse (socialt boligbyggeri), som påhviler almene boligorganisationer. Overdragelsen af ansvaret for leveringen af denne service sker generelt ved lov om almene boliger m.v. og konkret ved kommunalbestyrelsens tilsagn om støtte efter almenboliglovens § 115. Kommunalbestyrelsen fører desuden tilsyn med almene boligorganisationers opfyldelse af pligten. Endelig kan kompensation ikke overgå almene boligorganisationers udgifter forbundet med opfyldelsen af pligten til at opføre og udleje almene boliger, idet husleje skal fastsættes som balanceleje (non profit).

Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser i lovforslagets er i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse, idet lovforslaget ikke medfører yderligere støtte til almene boligorganisationer.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 22. marts 2024 til den 9. april 2024 (18 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre Psykiatri, BL - Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, DI, Digitaliseringsstyrelsen, EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Institut For Menneskerettigheder, KL, Kollegiekontorerne i Danmark, KommuneKredit, Kommunernes Revision - BDO, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LOS, OK-Fonden, Psykiatrifonden, Rådet for Socialt Udsatte, SAND De hjemløses Landsorganisation, SBH, SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark, Sind, SMVdanmark, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, SOS Racisme, TEKNIQ, VIVE, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Den kortere høringsfrist skyldes det forhold, at lovforslaget ønskes vedtaget i det indeværende folketingsår med henblik på at Udbetaling Danmark kan tilpasse deres sagsbehandlingssystem og Landsbyggefonden gennemføre en ansøgningsrunde i løbet af foråret/sommeren, således at huslejenedsættelser kan gennemføres i september 2024. Behovet for at afklare de nødvendige systemtilpasninger, herunder disses kompleksitet, er årsagen til, at lovudkastet først kunne sendes i ekstern høring i slutningen af marts 2024.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 91 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om almene boliger m.v., at Landsbyggefonden i året 2023 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, kan give tilsagn om 350 mio. kr. til tilskud til huslejenedsættelse i almene boligafdelinger med særligt behov for supplerende midlertidig huslejehjælp.

Det foreslås at ændre § 91 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om almene boliger m.v., således at »2023« ændres til: »2024«.

Forslaget indebærer, at Landsbyggefonden kan anvende de 350 mio. kr. i året 2024 i stedet for året 2023.

Til nr. 2

Det fremgår af § 91 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om almene boliger m.v., at ikke anvendte beløb i året 2023 overføres til året 2024.

Det foreslås, at § 91 a, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, der indebærer, at Landsbyggefondens tilskud vil blive udbetalt på én måned i året 2024. Derfor er der ikke længere behov for at fastholde videreførelsesadgangen.

Til nr. 3

Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven) beregnes ud fra huslejens størrelse, husstandens indkomst, dog uden børns indkomst, og boligens størrelse.

Efter § 40, stk. 1, i boligstøtteloven, indgives ansøgning om boligsikring og boligydelse til Udbetaling Danmark. Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse.

Efter gældende regler skal der indgives en ny ansøgning, såfremt en tidligere ansøger, der i en periode har mistet retten til boligstøtte, på ny bliver berettiget hertil.

Efter reglerne i § 13 i boligstøtteloven kan man i visse tilfælde for pensionister undlade at ændre arealberegningen efter § 12, selv om arealgrænserne overskrides som følge af, at antallet af husstandsmedlemmer bliver formindsket. Det er en betingelse for den lempeligere ordning efter § 13, at ordningen ikke afbrydes, f.eks. ved at pensionisten i samme periode ikke er berettiget til boligstøtte eller i en periode reelt ikke modtager boligstøtte.

Af § 41, stk. 3, i boligstøtteloven fremgår, at ansøgeren er forpligtet til efter anmodning at fremkomme med enhver oplysning, herunder fremlægge dokumenter, der har betydning for beregningen af boligstøtte. Dokumentation for husstandsindkomsten baseres som udgangspunkt på oplysninger fra indkomstregisteret.

Det følger af § 46, stk. 1, 1.pkt., i boligstøtteloven, at ansøgeren til brug for omberegning i løbet af året skal oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, dog ikke oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det vedrører oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed eller indkomst, der ikke er skattepligtig her i landet.

Af § 46, stk. 3, i boligstøtteloven fremgår, at vedrører ændringen en nedsættelse af lejen, kan omberegning ske på grundlag af oplysning herom fra udlejeren. Udbetaling Danmark skal samtidig oplyse ansøgeren eller boligstøttemodtageren om baggrunden for omberegningen.

I § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark er oplistet de lovområder vedrørende sociale ydelser, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter. Det fremgår bl.a., at Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold lov om individuel boligstøtte. Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Lov om Udbetaling Danmark indeholder bl.a. bestemmelser om vejledning af borgeren, ledelse, tilsyn og regnskab og revision.

Det foreslås i § 174 a, stk. 1, at for en boligstøttemodtager, jf. lov om individuel boligstøtte, der opnår en huslejenedsættelse som følge af tilskud til udlejeren efter § 91 a, stk. 5, og som mister boligstøtten for den pågældende måned efter omberegning af boligstøtten efter § 46 i lov om individuel boligstøtte, generhverves retten til udbetalingen af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Generhvervelsen af retten til udbetaling af boligstøtten efter 1. pkt. sker måneden efter huslejenedsættelsen uden fornyet ansøgning uanset § 40, stk. 1, 1. pkt., i lov om individuel boligstøtte. Boligstøtten anses ikke for afbrudt i perioden uden udbetaling af boligstøtte i måneden med huslejenedsættelsen efter 1. og 2. pkt.

Forslaget vil indebære, at de boligstøttemodtagere, der får huslejenedsættelse, ikke skal ansøge på ny, og derfor fortsat er boligstøttemodtagere, selvom de mister boligstøtten den pågældende måned. Boligstøttemodtagere, der får huslejenedsættelse, vil få omberegnet deres boligstøtte efter § 46 i lov om individuel boligstøtte og vil allerede alene på grund af huslejenedsættelsen miste boligstøtten den pågældende måned, da huslejen sættes til 0 kr., og da boligstøtteberegningen tager udgangspunkt i boligudgiften. Andre eventuelle årsager til omberegning af boligstøtte i den pågældende måned vil derfor ikke have betydning. Andre eventuelle årsager til omberegning efter § 46 i boligstøtteloven vil derimod kunne få betydning for måneden efter huslejenedsættelsen og fremadrettet, f.eks. en ændring i husstandens sammensætning. Andre årsager til omberegning kan tilsvarende få betydning for måneden efter huslejenedsættelsen og fremadrettet, hvis der er tale om en omberegning efter § 44 i boligstøtteloven.

Forslaget vil således indebære, at det er tilstrækkeligt, at boligstøtten ophører i en måned, hvor der sker huslejenedsættelsen i boligstøttemodtagerens husleje, til at boligstøttemodtageren er omfattet af bestemmelsen om, at der ikke skal ansøges om boligstøtte på ny. At boligstøtten måske også kunne være ophørt af andre årsager i samme måned, f.eks. ændret indkomst, vurderes derfor ikke relevant for den pågældende måned. Dette betyder således også, at nogle borgere, der også af andre årsager end huslejenedsættelsen i den pågældende måned, ellers skulle have søgt på ny, vil få en bedre retsstilling med dette lovforslag i forhold til ansøgning på ny.

Forslaget vil også indebære, at boligstøttemodtagere vil være omfattet af forslaget, uanset om oplysninger om huslejenedsættelse kommer fra boligstøttemodtageren selv, eller om oplysningerne kommer fra Landsbyggefonden. Det forudsættes, at oplysningerne om huslejenedsættelse næsten udelukkende vil komme Landsbyggefonden, da borgeren med dette lovforslag ikke vil have oplysningspligt vedrørende huslejenedsættelsen. Men samtidig er boligstøttemodtageren ikke afskåret fra selv at oplyse om huslejenedsættelsen.

Det bemærkes, at nogle boligstøttemodtagere vil kunne opleve at modtage boligstøtte i den måned, de mister boligstøtten for. Dette vil skyldes en genberegning af indkomsten for tidligere måned, som justeres med et tillæg i den måned, hvor der ellers ikke udbetales boligstøtte på grund af omberegning af boligstøtten.

Forslaget vil endvidere indebære, at boligstøtten ikke anses for afbrudt, hvilket bl.a. har betydning for de boligstøttemodtagere, der får beregnet deres boligstøtte på baggrund af de lempeligere regler i § 13 i boligstøtteloven, der gælder for pensionister. Med forslaget stilles de boligstøttemodtagere efter huslejenedsættelsen som om, at der ikke har været en periode uden boligstøtte, og de vil derfor fortsat efter huslejenedsættelsen få beregnet deres boligstøtte efter de lempeligere regler i § 13 såfremt de øvrige betingelser er opfyldt.

Det foreslås i § 174 a, stk. 2, at en boligstøttemodtager efter stk. 1, ikke har pligt til at oplyse om huslejenedsættelsen til Udbetaling Danmark uanset § 46, stk. 1, 1. pkt., i lov om individuel boligstøtte.

Forslaget vil indebære, at huslejenedsættelsen som følge af tilskud til udlejeren efter § 91 a, stk. 5, ikke er omfattet af den oplysningspligt, der fremgår af boligstøtteloven, hvorefter boligstøttemodtageren som udgangspunkt har pligt til at oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 174 a, stk. 3.

Det foreslås i § 174 a, stk. 3, at Landsbyggefonden videregiver oplysninger om, hvilke boligafdelinger eller lejemål, der modtager huslejenedsættelse som følge af tilskud til udlejeren efter § 91 a, stk. 5, til Udbetaling Danmark forud for huslejenedsættelsen. Videregivelse af oplysningerne kan ske via Huslejeregistret.

Forslaget vil indebære, at Landsbyggefonden, der er en selvejende institution stiftet ved lov om almene boliger m.v., videregiver oplysninger om de boligafdelinger, der modtager tilskud, herunder oplysninger om de enkelte lejemål. Dette kan ske enten via Huslejeregistret eller med lister med adresser til Udbetaling Danmark. Oplysningerne skal videregives til Udbetaling Danmark forud for huslejenedsættelsen. Udbetaling Danmark anvender allerede efter gældende praksis Huslejeregisteret i sagsbehandlingen af boligstøtten i forhold til huslejeoplysninger.

Det foreslås i § 174 a, stk. 4, at Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger fra Huslejeregistret, jf. stk. 3, vedrørende boligstøttemodtagere, der er omfattet af stk. 1. Udbetaling Danmark kan samkøre oplysninger om boligafdelinger eller lejemål fra Landsbyggefonden, jf. stk. 3, med adresser for boligstøttemodtagere, der er omfattet af stk. 1. § 46, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte finder tilsvarende anvendelse for oplysninger fra Landsbyggefonden, jf. stk. 3.

Dette vil indebære, at indhentelsen og samkøring af oplysninger efter 1. og 2. pkt., er til brug for administrationen af, at der ikke skal ansøges på ny efter stk. 1, generhvervelsen af udbetalingen af boligstøtten efter stk. 1 og til brug for omberegning af boligstøtten, efter § 46, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte.

Forslaget vil indebære, at Udbetaling Danmark håndterer oplysningerne om huslejenedsættelse på to forskellige måder. Oplysninger fra Huslejeregistret hentes for hver boligstøttemodtager på samme måde som anvendes for almindelig boligstøttesager i forhold til huslejeændringer. Efter den foreslåede § 174 a, stk. 3, videresender Landsbyggefonden oplysninger om boligafdelinger eller lejemål med huslejenedsættelser til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark samkører oplysninger om lejemål m.v. med adresser fra boligstøttemodtagere i boligstøttesystemet. Udbetaling Danmark kan herefter sørge for, at de berørte boligstøttemodtagere, der får omberegnet boligstøtten, ikke skal ansøge på ny og generhverver retten til udbetaling af boligstøtte uden borgerens medvirken.

Forslaget vil endvidere indebære, at oplysninger fra Landsbyggefonden omfattes af ordlyden af § 46, stk. 3, i boligstøtteloven, og at Udbetaling Danmark derfor af egen drift kan omberegne boligstøtten på baggrund af huslejenedsættelsen på samme måde, som når Udbetaling Danmark modtager oplysninger om huslejeændringer direkte fra udlejeren.

Det foreslås i § 174 a, stk. 5, at § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark finder tilsvarende anvendelse for Udbetaling Danmarks varetagelse af opgaver efter stk. 1-4.

Forslaget vil indebære, at opgaverne i forbindelse med at sørge for, at boligstøttemodtagere, der får huslejenedsættelser, ikke vil skulle ansøge om boligstøtte på ny, vil blive omfattet af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark om rammerne for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling vedrørende sociale ydelser. Det gælder f.eks. i forhold til tilsyn og regnskab og revision. Udbetaling Danmarks opgaver efter boligstøtteloven varetages efter gældende regler allerede efter § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark.

Forslaget betyder bl.a., at de regler, som gælder i forbindelse med Udbetaling Danmarks varetagelse af boligstøtteområdet, ligeledes vil gælde i forbindelse med den foreslåede ordning. Det gælder f.eks. reglerne om bl.a. vejledning og sagsbehandling i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med Udbetaling Danmarks varetagelse af opgaver på sagsområderne i § 1 i lov om Udbetaling Danmark.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af almenlejelovens § 10, stk. 8, 1. pkt., at udlejeren, som opnår tilskud til nedsættelse af huslejen i medfør af § 91 a, stk. 5, i lov om almene boliger m.v., skal nedsætte lejen tilsvarende for lejerne i den afdeling, som tilskuddet vedrører.

Ifølge almenlejelovens § 10, stk. 8, 2. pkt., skal nedsættelsen ske for den periode, hvor udlejer opnår tilskud til nedsættelse af lejen.

Udlejeren skal i forbindelse med nedsættelsen af huslejen oplyse lejerne om årsagen til nedsættelsen af lejen samt størrelse og varighed af huslejenedsættelsen, jf. almenlejelovens § 10, stk. 8, 3. pkt.

Det foreslås, at der i almenlejelovens § 10, stk. 8, indsættes som 4. pkt., at udlejeren desuden skal oplyse lejerne om, at huslejenedsættelsen ikke skal meddeles til Udbetaling Danmark i forbindelse med en boligstøttesag, at lejerne ikke skal indgive en ny ansøgning om boligstøtte, og at udlejeren videregiver oplysninger om huslejenedsættelsen til Udbetaling Danmark til brug for omberegning af boligstøtten.

Der består i dag ikke en forpligtelse for udlejeren til at varsle lejeren igen ved ophøret af huslejenedsættelsen, og lejen vender således tilbage til det almindelige niveau uden varsel.

Der kan dog efter omstændighederne bestå en forpligtelse hertil, hvis udlejeren ikke har opfyldt sin meddelelsesforpligtelse efter almenlejelovens § 10, stk. 8, 3. pkt. Manglende opfyldelse af den foreslåede vejledningspligt vil kunne indgå i denne vurdering, men vil ikke i sig selv betyde en forpligtelse for at varsle tilbagevenden til det almindelige lejeniveau.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Det følger af § 196 i lov om almene boliger m.v., at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og loven indeholder ikke en anordningsbestemmelse om, at lovens regler kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Lovforslagets § 1 vil derfor ikke finde anvendelse eller kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

Det følger af § 114 i lov om leje af almene boliger, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og loven indeholder ikke en anordningsbestemmelse om, at lovens regler kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Lovforslagets § 2 vil derfor ikke finde anvendelse eller kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov