Fremsat den 22. februar 2024 af Leif Lahn Jensen (S),
Lars Christian Lilleholt (V),
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M),
Peter Skaarup (DD), Mai Mercado (KF),
Trine Pertou Mach (EL) Martin Lidegaard (RV),
Peter Kofod (DF) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) og Aaja Chemnitz (IA)
Forslag til folketingsbeslutning
om 4 måneders sorgorlov til den
tilbageværende forælder med børn under 18
år i forbindelse med dødsfald (borgerforslag)
Det eneste »tilbud« der findes til
den tilbageværende forælder, når en
medforælder dør, er 2 ugers orlov og derefter en
almindelig sygemelding. Det er uholdbart for forælderen, for
den/de efterladte børn og for samfundet på en lang
række måder. Derfor er sorgorlov til den
tilbageværende forælder et helt nødvendigt
tilbud.
Når man mister sin livspartner og
medforælder er man ikke syg, man er i sorg.
Det at skulle bekymre sig om potentielt at
miste sit job på grund af fraværsregler og jobcenterets
»pusten i nakken« må ikke tage fokus fra det
vigtigste, nemlig sorgbearbejdelsen og varetagelsen af alle de
praktiske opgaver, der kommer buldrende i kølvandet på
dødsfaldet.
Den tilbageværende forælder skal
tage hånd om børnenes og sin egen sorg og det
kæmpe tab, det er, når mor eller far dør. Hvis
ikke sorgbearbejdelsen og alle gøremålene kan ske
på en rolig og overskuelig måde, så risikerer
man, at den tilbageværende forælder lider et psykisk
knæk og dermed mister evnen til at tage sig af sig selv og
sine børn. Med det følger en risiko for at blive
»tabt på gulvet« og ende i et behandlingssystem
senere i livet. Det ønsker ingen, hverken den
tilbageværende forælder, børnene eller
samfundet. Efter et dødsfald skal hverdagen hænge
fornuftigt sammen, så der er de bedst mulige rammer for
trivsel i en yderst svær tid med hårdt psykisk
pres.
Det har kæmpe konsekvenser for
børnenes tarv mentalt og socialt, hvis ikke den voksne
får ro til at genfinde en eller anden form for overskud,
således at den voksne kan hjælpe børnene og sig
selv med at etablere en »ny« hverdag.
Bemærkninger til forslaget
Lynet slår ned i familier på
daglig basis. I 2022 mistede 1.516 mindreårige børn en
eller begge forældre.
Når noget sådan sker, er man i
chok, og det eneste, der tilbydes, er at køre omkring
akutmodtagelsen. Den tilbageværende forælder eller
anden omsorgsperson for børnene bliver ikke tilbudt anden
hjælp eller vejledning i de spørgsmål, der
uundgåeligt melder sig i en livskrise, som et pludseligt
dødsfald udløser. Alt må undersøges ved
hjælp af opringninger eller Google.
Når man befinder sig i en choktilstand,
er ens evne til at klare selv de mindste
dagligdagsgøremål lig nul, og det eneste, der betyder
noget, er at passe på børnene.
Der skal planlægges begravelse eller
bisættelse, findes psykologtilbud til børnene, skabes
overblik over økonomi, skifteret og lukkede bankkonti. Alt
dette skal gøres, samtidig med at man forsøger at
opretholde en form for normalitet for børnenes skyld.
Indførelse af en sorgorlov vil
være en helt afgørende hjælp til de ulykkelige
mennesker, der mister en partner og har hårdt brug for ro til
at sørge, og som har brug for et form for mentalt og reelt
helle i en vanskelig tid.
Tiden skal bruges på at hjælpe og
drage omsorg for børnene for at sikre deres fremtid. Heri
ligger et praktisk arbejde med at få indsigt i og overblik
over den økonomiske situation, et dødsfald efterlader
de overlevende i. Midt i sorgen over at have mistet en
forælder, skal der ikke også rumstere bekymringer i
børnenes bevidsthed om, hvorvidt de nu kan blive boende i
deres hjem. De økonomiske spørgsmål
påhviler den tilbageværende voksne, som det kun vil
være rimeligt at give den pause, der skal til for at få
familien på ret køl.
Tilbuddet om sorgorlov til alle, der
måtte opfylde betingelserne, kan være første
skridt på vejen mod en genetablering af det familieliv, der
gik i stykker, og på kort og længere sigt
tryghedsskabende for børnene.
Om fremsættelsen i Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget
bemærker, at der er tale om et borgerforslag, som inden for
den fastsatte frist har opnået det antal
støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at
få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af
Maria Therese Raabo Fischer, Helsingør, som hovedstiller,
med Maria Aras Hansson, Helsingør, Seref Aras,
Helsingør, og Anna-Marie Lund, Helsingør, som
medstillere.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at
forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter
borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en
nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag
ordningen.
Fremsættelsen kan således ikke
tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis
støtter forslagets indhold.
Skriftlig fremsættelse
Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian
Lilleholt (V), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Birk Olesen
(LA), Henrik Frandsen (M), Peter Skaarup (DD), Mai Mercado (KF),
Trine Pertou Mach (EL) Martin Lidegaard (RV), Peter Kofod (DF)
Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) og Aaja Chemnitz (IA):
Vi tillader os herved at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om 4
måneders sorgorlov til den tilbageværende
forælder med børn under 18 år i forbindelse med
dødsfald (borgerforslag).
(Beslutningsforslag nr. B 119)
Der er tale om et borgerforslag, som inden
for den fastsatte frist har opnået det antal
støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at
få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at
forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter
borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en
nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag
ordningen.
Fremsættelsen kan således ikke
tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis
støtter forslagets indhold.